Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
661
Cheviot—Chic
662
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
og Wallis. Veien fører fra Bex, naar en høide av 2049
m. og sænker sig ned i Rhonedalen 5 km. vest for Sitten.
Cheviot [šéviåt], diagonalvævet tøi av grov uld, ofte
med kunstuld, litet valket og med litet markert mønster.
Benyttes i forskjellige tykkelser som drestøier for herrer
og damer. ;
Cheviot-Hills [tšīvwiət-hilz] (Cheviots), et 56 km. langt
fjeldstrø« paa grænsen mellem England og Skotland,
gaar fra sydvest til nordøst og naar i Peak Cheviot en
høide av 816 m.
Chevreau [švrå′], gjeteskind til fint skotøi, garvet
omtrent som glacéskind, men med sterk glans paa narv
siden (haarsiden).
Chevreul [švrølel. -ø′j], Michel Eugène (1786—1889),
fr. kemiker, blev 1824 direktør for den kgl. gobelinfabriks
farveri og var 1830—79 professor i kemi i Paris. C.
blev især berømt for sine udmerkede, baade teoretisk
og praktisk betydningsfulde undersøkelser av fettstoffene,
som begyndte 1813, og hvis resultater han samlet
utgav 1823 under titelen: «Recherch2s chimiques sur les
corps gras». Ogsaa paa andre omraader av kemien har
C. indlagt sig stor fortjeneste, især gjælder dette
farvekemien.
Chevreuse [švrøz], Marie de Rohan-Montbazon,
hertuginde av (1600—79), fr. adelsdame, tok ivrig del i
adelsintrigerne og adelige sammensvergelser mot Richelieu
og blev forvist til England. Efter Richelieus død kom
hun tilbake til Frankrike og tok, navnlig sammen med
Condé, ivrig del i fronden (s. d.).
Chevrotēre (fr.), synge med skjælvende stemme.
Chevsūrer [kef-], blandingsfolk (ca. 6 000) av
georgier, osseter og kister som bebor dalstrøkene i
Nordkaukasien. De er et oprindelig krigerfolk og utmerker
sig ved mange eiendommeligheter av meget gammelt
præg. De kalder sig kristne, men deres religion er en
blanding av kristendom, jødedom, islam og hedenskap.
Chevsur-kvinde. Cheyenne.
Cheyenne [šijén], algonkinstamme som før 1700
bebodde en del av Minnesota, men av siouxindianerne
trængtes vestpaa til Syd-Dakota, hvor de bodde ca. 1800,
og derfra videre mot syd og vest. Midt i 19 aarh. skiltes
den i en nordlig og en sydlig gren. Den nordlige er
nu bosat paa reservationer i Montana, den sydlige i det
vestlige Oklahoma. Disse er nu amerikanske borgere.
Det samlede antal av de nordlige og sydlige c. var 1904
ca. 3 300.
Cheyenne [5ijén], Forenede Stater, hovedstad i staten
Wyoming, ligger ved foten av Rocky Mountains, ved
indgangen til Evanspasset, hvorover jernbanen er ført:
9 661 indb. (1915); stor handel med kvæg.
Chiabrēra [kja-], Gabriello (1552—1638), ital.
digter. Efter at ha faat en udmerket opdragelse i Rom
traadte han i kardinal Cornaros tjeneste, men maatte i
1572 paa grund av en hevnhandling paa en adelsmand
flygte til sin fødeby Savona. Her dyrket han
videnskap og digtning. C. har forsøkt sig i de forskjelligste
digtarter, men det er særlig sine lyriske digte i pindarsk
og anakreontisk form som han skylder sit ry. I disse
har han git den italienske verskunst nyt liv og ny form.
Chiāna [kja-], Italien, elv i den sydøstlige del av
Toscana. Paa grund av sit ringe fald hadde den
forvandlet dalen til en usund og ufrugtbar sump, og først
1823 lykkedes det at skaffe avløp mot nord til Arno
og mot s. til Tiberens bielv Paglia, saa dalen, Valle di
C., nu er forvandlet til en frugtbar, vel dyrket og tæt
befolket egn, navnlig bekjendt for sin gode vin.
Chianti [kja-], Italien, fjeldlandskap i prov. Siena,
bekjendt for sin oliven- og morbæravl, men fornemmelig
for sin vin, der ligner rød Bordeauxvin. Den bedste
sort utføres fra Broglio.
Chiapas [tš́pas], den sydøstligste stat i Mexico,
grænser til Guatemala og Stillehavet, 70 500 km.2 med
ca. 460 000 indb. (1912). Den nordlige del er et lavland,
men den midtre og sydlige del er et fjeldland, som
skraaner brat ned til en lav strand ved Stillehavet.
Flere av fjeldene er vulkanske, deriblandt den høieste
top Tacana, 4 260 m. Indbyggerne er for det meste
kristne indianere med eget sprog (majaind. ca. 150 000
o. fl.). I det tropiske klima trives kakao, kaffe, tobak,
kautschuk og vanilje. Paa fjeldene meget skog. Ruiner
av gamle pragtbygninger vidner om en tfidligere kultur.
Hovedstad San Cristobal, 2000 m. o. h. — c. tilhørte
Guatemala til 1821, men sluttet sig efter revolutionen
til Mexico.
Chiaramonte [kja-] Gulfi, Italien, by paa Sicilien,
prov. Siracusa, 13 z00 indb. (1911); vinavl.
Chiari [kja-], Italien, by i prov. Brescia, 12 450 indb.
(1911). Silkeindustri. Her beseiret østerrikerne under
[ prins Eugen 1701 franskmændene og spanierne under
Villeroi.
Chia′sme (græ.), «stilling overkors», krydsning i
ordstillingen av ord som svarer til hinanden, f. eks. manden
er dygtig, dygtigere er hustruen.
Chiavari [kja-], Italien, by i prov. Genua, malerisk
beliggende ved Rapallobugten; 14 070 indb. (1911). Har
flere vakre kirker, en navigationsskole. Tilvirkning av
møbler, sardelfiskeri; handel med vin, olje og ost.
Chiavenna [kja-], Italien, by i prov. Sondrio, i en
frugtbar av snefjelde omgiven dal; 3 000 (kommunen
5 000) indb. (1901). Industri i bomuld, silke og papir;
handel med frugt og vin. Fra C. gaar der alpeveier
over Septimer, Splügen og Maloja. 1902 aapnedes
elektrisk jernbane til Lecco og Sondrio.
Chibcha [tšibtša] e1. Muisca, sydamer. folkestamme
i Colombia, paa Østkordiljernes høisletter mellem Tunja
og Bogotá. Deres tal antages før den spanske invasion
at ha beløpet sig til ca. 11/s mill. I kultur stod de
kun tilbake for Perus og Mexicos folk. Grundlaget for
deres ernæring var et utviklet jordbruk, tildels med
kunstig vanding; ogsaa handel, haandverk og industri
indtok en fremtrædende plads. Av metaller utvandtes
og forarbeidedes guld, sølv og kobber, især fandt det
første utbredt anvendelse til forfærdigelse av smykker,
bægere og kultusgjenstande. Derimot var alle redskaper
og vaaben av sten, træ og ben. Endnu lever en talrik
befolkning av muiscaer paa Colombias østlige høisletter,
men deres gamle kultur er forlængst gaat tapt.
Chibuk [tšibū]k], tyrk. tobakspipe, med hode av rødt
ler eller merskum, langt trærør og et kort
ravmundstykke.
Chic [šik] (fr.), elegance, flot og
som adjcktiv: flot og fiks.
sikker optræden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
