Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
663
Chica—Chichester
664
Ord som ikke findes under C. maa søkes uncer K.
Chica [tšíka] el. c.røodt, rødt farvestof, utdraget av
bignonia chica’s blade.
Chica [tšíka], en boliviansk drik, laget av en
blanding av tyggede maiskorn, maismel og vand, som har
staat til gjæring.
Chicago [šikå′gou], by i de Forenede Stater, staten
Illinois, paa vestsiden av Michigansjøen nær dens sydlige
ende, ved mundingen av Chicagoelven, 41 ° 54 ′n. br. (som
Rom). C. er unionens anden by i størrelse. Den
strækker sig langs sjøen i en længde av 40 km. og dækker
en flate av omtr. 500 km.′, d. e. 8 ganger saa meget
som Berlin med samme indbyggertal (sml. ogsaa Mjøsen
360 km..). C. er som de fleste amerikanske byer meget
regelmæssig bygget, husmasserne er ved gater som
skjærer hverandre retvinklet, delt op i rektangulære kva-
drater. CGaterne
er brede, men
synes allikevel ofte
smale, ialfald i
centrum, hvor de
ligger dypt nede
mellem uhyre
«skyskrapere». I
utkanterne er
forøvrig mange av
husene av træ.
VedChicagoelvens
to
rmundingsarmer, North- og
South Branch,
deles byen i tre dele,
nord-, syd- og
vestsiden.
Sydsiden
erforretningsbyen og den
fineste bydel, skjønt
der ogsaa findes
store
fattigkvarterer indiblandt. De
vigtigste gater her
er Michigan
Avenue Boulevard,
State Street, Drexel
og Grand
Boulevard etc. Her
findes en mængde
storartede bygninger, raadhuset (City Hall), posthuset,
Auditoriumhotellet (hotel med 500 værelser og teater med
4 000 pladser), bybiblioteket, C. universitets bygninger etc.
I den nordvestlige del av byen bor de fleste nordmænd
og dansker, i den nordlige del svenskerne. Utenom den
indre by gaar en næsten sammenhængende række av
storartede parker, deriblandt i nord Lincoln Park, i syd
Washington Park og Jackson Park. Forøvrig er
naturligvis ikke hele byens uhyre omraade bebygget, men byen
utvider sig stadig ut over markerne. Byen hadde før et
temmelig daarlig vand- og kloaksystem. Nu hentes
drikkevandet 7 km. ute i Michigansjøen, og kloakerne
munder ut i en stor kanal, som fører fra C.-elven
sydover og tilslut like til Mssissippi. — Befolkning. C:s
vekst er uten sidestykke. Byen hadde i 1840 4 470 indb.,
i 1860 109260 indb., i 1880 503185 indb., i 1900
1698 575 indb., i 1910 2185 000 indb. og anslaaes nu
til at ha 2550 000 indb. (1917). Befolkningen er
kosmopolitisk av fødsel. I 1910 var 783 000 eller 36 pct. født
i utlandet og en endnu større del var født i landet av
utenlandske forældre; bare femteparten var født av
indenlandske forældre. Født i Tyskland var 182 000, i
Danmark 11500, i Sverige 63000. Født i Norge var
24 000, men desuten var der ca. 41 000 født i Amerika
Chicago:
Den Norske synodes kirke
Johanneskirken).
av norske forældre, og regner man videre med ca. 10 000
personer med norsk far el. mor, blir den samlede norske
befolkning i 1910 omkr. 75 000, saa at C. altsaa er den
3dje norske by (efter Kristiania og Bergen). —
Industri, handel, samfærdsel. C. er envældig fabrikby.
I 1910 var der 9600 fabrikker med 360 000 arbeidere
og en produktionsværdi av ca. 1 300 mill. doll. Den
vigtigste industrigren er slagterierne, de største i
verden, alt i alt 68 med omtr. 27 000 arbeidere og en
produktionsværdi av 317 mill. doll. Der blev i 1905 slagtet
næsten 2 mill. hornkvæg og over 6 mill. svin foruten
en mængde sauer; dyrene kommer fra alle stater
omkring og opstaldes indtil slagtningen i Union Stock
Yards, som optar et areal i byens sydvestlige del paa
ialt 1 600 maal. Andre vigtige industrigrener er staal-
og jernverker, maskinfabrikker og støperier, bryggerier
og brænderier, klædesfabrikker, jernbanevognfabrikker,
boktrykkerier og litografiske anstalter ete.. Byens
handel er uhyre. C. er et av Amerikas største, om ikke
det største, jernbanecentrer. C. er ogsaa midtpunktet
for skibsfarten paa sjøerne, til dens havn ankom (i 1910)
over 6 000 skibe, drægtige næsten 8 mill. ton. Nøorsk
konsulat under generalkonsulatet i New York. Trafikken
i byen besørges av et sporveis- og jernbanenet paa 2500
km., som daglig befordrer over 1′/2 mill. passagerer,
samt av et underjordisk system av smaa smalsporede
jernbaner til befordring av gods. Byens
pengeomsætning besørges av 60—70 banker. — Skoler, aviser,
teatre etc. C.s folkeskoler har ca. 330 000 elever og
7 000 lærere, desuten en mængde høiere skoler. Der er
tre universiteter, to i forstæder til byen og et i selve
byen, C. University, et av de mest ansete i de Forenede
Stater. Dette sidste har faat en mængde store legater,
bl. a. av petroleumskongen Rockefeller, og hadde i 1918
400 lærere og over 8500 studenter, med hensyn til de
studerendes antal det største i de Forenede Stater. Byen
har flere betydelige biblioteker, C.s offentlige bibliotek,
universitetsbiblioteket, Newberrybiblioteket, John
Crerarbiblioteket ete. I 1904 utkom der i alt 650 aviser og
tidsskrifter paa alle mulige sprog, derav to norske,
«Scandinaven» og «Scandia». Der er 40 teatre og
varitéer, hvorav det største, Coliseum, rummer 15 000
tilskuere. Der er omtrent 1 000 kirker tilhørende alle
konfessioner; byen er sæte for en katolsk erkebiskop.
Der er næsten 60 hospitaler, detiblandt to norske; den
norske befolkning har grundet en hel del selskaper til
gjensidig understøttelse og desuten mange selskabelige
klubber og idrætsforeninger. — Historie. Som nævnt
er C.s utvikling uten sidestykke. I 1804 nedsatte de
første hvite sig her, men endnu i 1830 bodde der i
blokhusene omkring det fort som var anlagt til
beskyttelse mot indianerne, knapt 100 mennesker. I 1837 fik
C. byrettigheter, da hadde den litt over 4 000 indb.
Folketallets vekst er før anført. I 1871 blev byen
herjet av en frygtelig ildebrand, hvorved 17 000 huse til en
værdi av 200 mill. doll. gik op i luer. Men byen
opstod igjen i ny og forbedret skikkelse. I 1893 blev til
minde om Amerikas opdagelse 1492 avholdt en
verdensutstilling, The World’s Columbian Exposition. Av senere
begivenheter kan merkes Iroquois-teatrets brand (decbr-
1903), hvorved næsten 600 mennesker omkom. (Se
pl-Chicago.) [Litt.: P. Daae, «Om Chicago» (Kra. 1903).]
Chiehen-I′tza, merkelig ruinby i Yucatan, 50 km.
øst for Valladolid, med store levninger av gamle
indianske bygninger. Byen har været et vigtig religiøst
centrum; blandt dens pragtfuldeste monumenter er
«guvernørens hus».
Chichester [tši′tšəstə], England, by i grevskapet
Sussex, 23 km. nordøst for Portsmouth, ved Levant;
12 600 ′indb. C. er en gammeldags by med en vakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
