Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
669
Childebert—Chile
670
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
leder han var fra 1681 av. I denne høgøie stilling
støttedes han av broren Sir John C. (d. 1690), som 1686
blev hans efterfølger. Ved brødrene C.s kraftige og
kloke, men hensynsløse styre blev Englands magt i
Indien grundfæstet. C. var forfatter av en række bidrag
til diskussionen av samtidens brændende økonomiske
spørsmaal; de forfegter en maateholden merkantilisme.
Chi′ldebert, frankiske konger av Merovinger-ætten.
— C. I (d. 558) fik efter sin far Chlodvig aar 511 landet
nær Paris, øket siden sin lod ved mord og svik, deltok
i Burgunds erobring 532. — C. II (d. 596), søn av
Sigebert og Brunehild, hersket i Austrasien efter sin fars
mord (576), under stridigheter med sine stormænd og
med de merovingiske nabofyrster; arvet 593 Burgund.
Chi′lderik, frankiske konger av Merovinger-ætten. —
C. I (d. 481), hedensk konge i Nord-Gallien, hjalp Rom
mot vestgoter og sachser og stod i godt forhold til sine
romerske undersaatter. Hans grav opdagedes 1653 i
Tournai. — C. II (d. 673) hersket først i Austrasien,
siden i hele Frankrike, myrdedes av stormænd. — C. III,
sidste Merovinger paa tronen, utropt til skyggekonge av
Pipin den lille 743, avsat og sendt i kloster 751.
Chile [tš′le] (Republica de Chile), republik paa
vestkysten av Sydamerika mellem 17° 47′ og 55° 59′s. br.,
er saaledes 4297 km. langt, men har i gjennemsnit kun
en bredde av 140 km.; bredest er landet i provinsen
Antofagasta, under den sydlige vendekreds, hvor bredden
er 400 km. Grænserne er i vest det Stille Hav, i nord
Peru, i øst Bolivia og Argentina. Grænsestridigheterne
mellem C. og Argentina bilagdes 20 nov. 1902 ved den
engelske konges mægling. Det blev bestemt at Ildlandet
vest for 68° 34′ v. 1., øerne søndenfor dette,
kyststrækningen paa begge sider av Magellansstrædet samt
Patagonien syd for 52° s. br. og vest for 70° L vest for
Grw. skulde tilhøre C. Til C. hører ogsaa Juan
Fernandezøerne, Paaskeøen o. fl. øer i det Stille Hav. Størrelsen
er 750 572 km.2 med 3 944 035 indb. (1917). C. er et,
utpræget bergland, der naturlig kan deles i tre parallele
soner som med vekslende bredder strækker sig fra nord
mot syd, nemlig Andernes høie hovedkjede, en lavere
kystkjede og en mellemliggende længdedal. I det
nordlige C. gaar langs kysten indtil 27° s. br. en lav
bergkjede, Cordillera de la Costa, som bestaar av
krystallinske skifere, sandstener og gamle eruptivmasser.
Østenfor denne strækker sig C.s længdedal; det er imidlertid
kun de nordlige i/s som ligger over havflaten, idet den
fra Chacaokanalen er undersjøisk og danner sundene
og fjordene mellem fastlandet og fjeldenes fortsættelse
som øer. Andernes hovedkjede gaar i det nordlige
langt fra kysten, mellemrummet mellem Anderne og ]
kystfjeldene optages her av ørkenen Atacama (s. d.) og
dens fortsættelse Pampa de Tamarugal. Syd for 27°
s. br. nærmer Anderne sig mere og mere kysten og
efterlater et smalt belte mellem sig og havet. Dette
belte er ved forgreninger fra fjeldene opdelt i flere smaa
sletter. Søndenfor 42° s. br. gaar en vestlig arm av
Anderne ut i havet og gjør denne kyststrækning til en
av jordens mest utprægede skjærgaardskyster. Av øer
kan nævnes Chiloé, Chonosøerne, Campaña,
Wellington, Madre de Dios, Chatham, Hannover, Dronning
Adelaides Øer, St. Ines samt de syd for Ildlandet
liggende store ør Hoste, Navarin og Wallaston. Anderne
har mere end 50 topper som er over 2000 m.,
Mercenario 6 798 m., Tupungato 6 710 m., Llullaillaco 6 620
m., Antofalla 6 370 m., Maipo 5315 m., Descabezado
3 888 m. og Villarica 2 840 m. Snegrænsen ligger øst for
Atacama paa 4500—5 000 m., ved Santiago 3300 m., syd
for Concepcion 2000 m. og paa Ildlandet 1100 m. Det
laveste pas som fører over fjeldene, er Barilochepasset
(41° 20′ s. br.), 840 m., andre er Perez Rosalespasset
| paa 21 dage.
(1 980 m.), Planchonpasset (2 507 m.), Como Caballa
(4356 m.) og Tacorapasset (4170 m.). Mange av Andernes
topper er vulkaner, derfor er jordskjælv meget hyppige-.
1751 blev den gamle by Concepcion begravet i havet,
1822 ødelagdes Valparaiso delvis, 1835 det nye
Concepcion. Heftige jordskjælv hjemsøkte 16—22 aug. 1906 C.s
kystland og ødela Valparaiso og flere smaabyer i
omegnen. Flere hundrede mennesker omkom. Paa grund
av vandskjellets ringe avstand fra kysten er elvene
korte. I nord er de vandfattige, i det sydlige
vandrike, hurtigstrømmende, danner ofte store fosser og
er kun seilbare et par km. De vigtigste er Rio Loa,
den betydeligste i det nordlige C., Rio de Copiapo,
Choapa og Maipo som gjennemstrømmer Santiagodalen,
Biobio, som har en længde av 370 km., utmunder paa
37° s. br. og er landets længste elv, samt Rio de Valdivia
med sin udmerkede havn. Sjøerne er uanselige; de
største findes i syd, bl. a. Llanquihue, Ranco, Huanhue.
— Klima. Der er med hensyn til klima stor forskjel
paa de nordlige tropiske og de sydlige tempererte
egne og mellem den milde kyst og de evig snedækkede
Ander. Landets almindelige struktur tvinger vindene til
at anta en nordlig eller sydlig retning. Om vaaren og
sommeren er de sydlige, polare vinde fremherskende og
bidrager til at formindske heten, om vinteren mildner
de nordlige, ækvatoriale vinde temperaturen.
Gjennemgaaende er C.s klima sundt og i Mellem-C., landets
egentlige kjerne, er det overordentlig gunstig for akerbruket.
Fra nord til syd gjennemløper landet følgende faser:
I Nord-C. er den største eiendommelighet en stadig
herskende regnmangel; at dette ikke altid har været
tilfældet, fremgaar av de talrike fund av store træstammer.
En overordentlig vigtig rolle for den sparsomme
plantevekst spiller den saakaldte garuga, en tæt taake som
dannes om morgenen, idet sjøbrisen stryker ind og
møter den kolde nattevind. Da taaken ikke naar høiere
end ca. 400 m., har de høiere liggende steder en høiere
gjennemsnitstemperatur end de lave kystegne. For
Copiapo (27° 23′ s. br., 400 m. o. h.) er
middeltemperaturen for den varmeste og koldeste maaned, januar
og juli, henholdsvis 31° og 7.5° og
aarsmiddeltemperaturen 14.6°, regnmængden kan anslaaes til 830 mm., og
det regner én, høist to ganger om aaret. I Mellem-C.
er klimaet meget behagelig, de varmeste maaneders
temperatur er som en mild mellemeuropæisk
sommerdags, mens vintertemperaturen ikke synker ned under
Syditaliens; uveir og storme er sjeldne, enkelte
voldsomme regnskyl kan dog anrette ødelæggelser. For
Santiago (33° 26′ s. br., 570 m. o. h.) er
aarsmiddeltemperaturen 12.75° og regnmængden 419 mm. fordelt
I Syd-C. er sommeren kjølig og vinteren
mild, men slutfuld og regnet jevnt fordelt over hele
aaret. Paa Chiloé er der 3 400 mm. nedbør fordelt paa
194 dage. — Planteveksten staar i nøie
sammenhæng med nedbørmængden. I syd er skogene sterkt
utviklet, de naar saa langt nord som til Valparaiso,
længer mot nord blir de fattigere, og høisletterne mellem
Anderne er øde stepper. En eneste palme (jubaea
spectabilis) naar 35° s. br. — Dyreverdenen er
meget rik. Man finder puma, vildkat, stinkdyr, tre
hjortearter, sumpbæver, ræv, vicuña, guanaco, lama,
alpaka, 135 arter fugler som kondoren, papegøier,
kolibrier og sjøfugler; av krybdyr og slanger er der faa
arter, og ingen er giftige. Fiskene ligner Ny-Seelands
og Australiens. Insekterne er sparsomme. — C.s
folkemængde var i 1917 ca. 4 mill. Landets ældste
befolkning var i syd ildlændere, i midten araukancre og
i nord aymarastammer. En stor del av befolkningen
er blandet, efterkommere av hvite og urindvaanerne.
De er smeltet sammen med de rene kreoler til én
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
