Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
671 Chile 672
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K,
spansktalende nation. De rene indianeres antal an- [ hvert 30000 indb. eller del derav nedtil 15 000 i et
slaaes nu til 150 000, nord for Biobio er de bosittende
og kristne, de syd for Biobio boende deler sig i to
grener, kystindianerne (indianos costinos) og de
krigerske moluches, som bebor Andernes daler. De
blandede (mestitser) kaldes i C. cholos (s. d.) og avkom
mellem disse og hvite chinos. De vigtigste byer er:
Santiago, Valparaiso, Concepcion, Talca, Chillan og
Iquique. Norsk generalkonsul i Valparaiso, vicekonsul
i Antofagasta, Arica, Coronel, Iquigue, Punta Arenas,
Talcahuano og Taltal. — Akerbruk er landets
hovednæringsvei, dog lider dette meget ved at jorden er
samlet paa faa hænder. De vigtigste kornsorter er hvete,
havre, mais, desuten dyrkes bønner, poteter, tobak,
hamp samt en mængde vin og dadler, indigo og
laurbæt, Av husdyr holdtes i 1916 442 642 hester, 1 869 053
okser, 4′/2 mill. faar, 385 941 gjeter, i/4 mill. svin. Til
melkeproduktion har man begyndt at indføre engelsk
kvæg. Soltørket kjøt (charque) er en vigtig
eksportartikel, likesaa huder, ben, salt kjøt, røkede tunger og
skinker samt konserverte frugter. Skogene i syd leverer
tømmer og bark. C. er meget rikt paa nyttige
mineraler. Vigtigst er natronsalpeter el. chilisalpeter (s. d.),
værdi ca. 1/2 milliard kr. (1917). I forbindelse med
produktionen av salpeter staar tilvirkningen av jod, i
1917 utførtes der jod for 15 mill. kr. Størstedelen av
kobbermalmen smeltes i landet og eksporteres i form
av stænger; i 1917 utførtes for ca 125 mill. kr. Ogsaa
sølv og guld utvindes. Jern forekommer, men ikke
sammen med kul. Heldigvis for C.s industri har man
fundet ikke ubetydelige kullag, saa C. selv kan smelte
sin malm. Rike leier av guano findes paa Lobosøerne,
som staar under C.s forvaltning, indtil 1 mill. ton er
udført fra øerne, hvorefter de atter gaar tilbake til Peru.
—: Industrien er ubetydelig, naar man undtar
bergverksdriften, ølbryggerier, brændevinsbrænderier, sukker-,
tobak-, likørfabrikker. — Handelen begunstiges av
den lange kyst med dens mange havner. De vigtigste
er Valparaiso, Talcahuano, Iquique, Pisagua, Antofagasta.
Indførselen var i 1917 ca. 480 mill. kr. og utførselen
ra. 970 mill, kr. Handelsflaaten bestod i. 1917. av 92
dampskibe paa 42 824 ton og 39 seilskibe paa 29 312
ton. Jernbanerne hadde i 1917 en længde av 8 867 km.
Bankerne er alle private, nogen med ret til at utstede
sedler. Myntenheten er peso, sedvanlig kaldt dollar
æ omkr. kr. 1.35. Der myntes i guld 20 pesos, som
kaldes colon eller condor, 10 doblon og 5 escudo. I
sølv 20, 10 og 5 centavos og i kobber 2 og 1. I de
sidste par aar har der gaat en sterk spekulationsbølge
over C., som bl. a. har medført grundlæggelsen av en
række private kompanier uten tilstrækkelig kapital.
Dette forhold har ved opgangsperiodens avslutning ledet
til en økonomisk krise av betydelig rækkevidde. — I
C, raader fuldstændig religionsfrihet.
Romerskkatolsk er dog statskīrken, og den øverste ledelse av
denne indehaves av en erkebiskop i Santiago; der findes
dog mange protestantiske skoler og kirker. For-den
høiere undervisning virker statsuniversitetet i
Santiago og et privat katolsk universitet, og i
provinsernes hovedstæder findes gymnasier.
Nationalmuseet er det største i Sydamerika. Ingen privilegerte
klasser findes i C., alle er like for loven, og absolut
forsamlingse og trykkefrihet hersker. Der utkommer
flere hundrede aviser og tidsskrifter i C.; den ældste
avis er «El Mercurio» i Valparaiso. Republikken C.s
konstitution er av 25 mai 1833. I spidsen for
regjeringen staar en præsident, som vælges indirekte av
folket paa 5 aar, samt 6 ministre. Kongressen (el
congreso) er delt i 2 kamre, deputeretkammeret (cámara
de los deputados) bestaar av 118 medlemmer (1 for
depart.), valgte paa 3 aar, og senatet (cánara de los
senadores) paa 36 medlemmer, valgte for 6 aar (hvert
tredje aar fornyes det halve). For at ha stemmeret
eller for at være valgbar til deputeretkammeret kræves
at man har fyldt 21 aar, og for at være valgbar til
senatet 36 aar. I administrativ
henseende er landet delt i 23 provinser med
T74A departementer og 1 territorium.
Depart. deles i subdelegationer
(subdelegaciones) og distrikter (districtos).
Hovedstad er Santiago (s. d.). Efter loven av
5 sept. 1900 er enhver borger mellem
20—451 aart vernepligtig. « De faste
kadre utgjorde 1916 17 283 mand og 1 020
officerer. Flaaten bestod i 1919 av 31
fartøier med 6 284 mand og 515 officerer.
C.s ældste indbyggere var indianerfolk, særlig
araukanerne (s. d.). 15835 trængte conquistadoren Almagro
(s. d.) ind i Chile fra Peru, og spanierne underla sig
snart den nordlige del av landet, som kom til at danne
et selvstændig generalkapitanat. 1810 reiste chilenerne
sig mot spaniernes trykkende herredømme, og ved hjælp
av frihetshelten San Martin (s. d.) fra La Plata tilføiet
de spanierne avgjørende nederlag ved Chacabuco (1817
og Maypu (1818). Hermed var uavhængigheten sikret,
og en forfatning av 1838 gav C. en sterkere
centralregjering end de andre sydamerikanske stater. Først
1844 anerkjendte Spanien formelt den nye stat. Landets
politiske og økonomiske utvikling gik nu raskt fremad,
og der blev utrettet meget for landbruk, industri og
handel, især under de dygtige præsidenter Bulnes (1841
—51) og Manuel Montt (1851—61). Da Peru 1865 kom
i krig med Spanien, sluttet C. sig til det, og Valparaiso
bombardertes av en spansk flaate, hvorfor spanierne
ved fredsslutningen 1871 maatte betale skadeserstatning.
1879 kom C. i krig med Bolivia og Peru om de rike
guano- og salpeterleier paa Atacamakysten. Efter en
stor-sjøseier 1879 landsatte C. en hær i Peru, vandt en
avgjørende seier ved Tacna 1880, erobret Arica og
besatte derefter Callao og hovedstaden Lima. Ved freden
1884 avstod Peru og Bolivia de omstridte
landstrækninger. Efter krigen fortsattes den raske utvikling,
indtil indre partistridigheter begyndte at herje landet.
Præsident Balmaceda (1886—91) kom i strid med
kongressen, regjerte uten finanslov og søkte at opkaste sig
til diktator. Kongrespartiet, støttet paa overklassen,
fik flaaten med sig under admiral Jerje Montt, og da
Balmaceda blev slaat tillands, dræpte han sig selv.
Montt blev præsident (1891—96), tok et ministerium av
begge partier, reorganiserte hær og flaate, ordnet
finanserne og indførte guldmyntfot. Til Argentina kom C.
i et meget spændt forhold paa grund av
grænsestridigheter, og under den følgende præsident Federigo
Errazuriz (1896—1901) blev der foretat store rustninger,
indtil striden bilagdes ved voldgift 1899. Præsident
Errazuriz tilhørte det klerikalt-konservative parti. Hans
regjering var meget urolig med stadige partistridigheter
og daarlige pengeforhold. Jerman Riesco, præsident
1901—06, valgtes av det liberale partii Under ham
bedredes forholdene noget, og den indre uro er tat av.
1905 endtes grænsestriden med Bolivia (s. d.). Under
Pedro Montt, præsident 1906—10, og Ramón Barros
Luce 1910—15 fortsattes den rolige utvikling, men
præsidenten har nu mindre magt end før, da kongressen
har tiltat sig meget av den utøvende magt. 1910—12
og især 1918 var forholdet til Peru spændt paa grund
av den gamle strid om Tacna-Arica territoriet.
Verdenskrigen bragte C. en finanskrise 1915 paa grund av
salpetereksportens nedgang. C.s sympatier var tildels
Chiles vaaben.
—Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
