Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
673
Chilecito- Chiltern hundreds
674
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
tyske, og overfor den uindskrænkede tyske u-baatkrig
febr. 1917 nøiedes C. med protest i Berlin. Præsidenten
dr. J. L. Sanfuentes (1915—20) erklærte stadig at ville
hævde streng nøitralitet (likesom Argentina).
Chilecito, Sydamerika, depart. i staten Rioja i
forbundsrepublikken Argentinas vestlige del. Kaldes ogsaa
Famatina og ligger mellem Sierra Velasco og Sierra de Famatina.
Et frugtbart distrikt, men især rikt paa kobber; hovedbyen
er Chilecito eller Villa Argentina (900 m. o. h.).
Chilisalpeter (salpetersurt natrium, natriumnitrat),
NaNO»3, er et hvitt salt, som krystalliserer i
terninglignende romboëdre, smelter ved 318°, opløses let av vand
og tiltrækker langsomt fugtighet av luften. Det brukes
i stor mængde i teknikken til fremstilling av
salpetersyre og kalisalpeter, men særlig brukes c. i meget stor
utstrækning av landbruket som kvælstofgjødning. Trods
dets høie pris er dets bruk meget lønsom. Paa grund
av sin letopløselighet og energiske virkning brukes c. i
smaa mængder, 10—20 kg. pr. maal, enten umiddelbart
før saaningen eller som overgjødsling, efterat planterne
er kommet op, mest til korn og rotvekster, men ogsaa
som overgjødsling paa eng; til belgplanter kun
undtagelsesvis. C. er her i landet for størstedelen fortrængt
av Norgesalpeter. C. forekommer færdig i naturen,
overveiende i Chile (produktion i 1905 1 603140 ton),
i mægtige lag, forurenset med jord og andre salter
(caliche). Rent c. erholdes ved utlutning av jorden med
kokende vand og utkrystallisation. I Chileè findes ca.
170 fabrikker for salpeter. Sidste aar før den store
europæiske krig (1913) eksportertes 2 720 000 ton.
Chilia′sme, se Kiliasme.
Chilka, lagune paa østkysten av Forindien, omtr. 20 °
n. br. Staar i forbindelse med havet ved et smalt sund
og er i almindelighet salt, i regntiden dog næsten fersk.
Størrelsen veksler efter aarstiden, men er i middeltal
omtr. 1 000 km.²; dybden er bare 1 m.
Chilkootpasset [tši′lkūt-], fjeldpas i Nordamerika,
fører fra Lynnkanalen (59 ° n. br.) paa vestkysten over
fjeldene i 1070 m. h. til Yukonelvens omraade og
var før anlægget av jernbanen over Whitepas den
vigtigste adgang til guldlandet Klondike.
Chillán [tšiljǽn], Sydamerika, midtre Chile. 1.
Vulkan paa Andernes hovedkjede i fjeldgruppen Nevados
de Chillán under ca. 36° 40′ s. br. 2 904 m. Dens sidste
utbrud fandt sted 1864. — 2. Hovedstad i prov. Nuble
ved elven Nuble, ca. 80 km. nordøst for La Concepcion,
hvormed C. er forbundet ved jernbane. 39 113 indb. (1916).
Tidligere centrum for jesuitmissionen. Litt i sydøst
svovelkilder, hvor badestedet Baños de C., 2217 m. o. h.
Chillicothe ([tši′likət], Forenede Stater, by i Ohio,
1
Chiloé [tšilå′e], Sydamerika, sydlige Chile. 1. Stor
ø som skilles fra fastlandet ved den smale Chacaokanal
i nord og de brede Chacao- og Corcovadobugter i øst
og syd, 9 480 km.2 med ca. 80 000 indb. (mest kristne
indianere). Skjønt C. med omliggende øer er at
betragte som stykker av Chile’s kystkordiljer, er C. dog
væsentlig et lavland; først i sydøst, paa den lille ø San
Pedro naaes en høide av 915 m. o. h. C., som har
mange elver og flere temmelig store indsjøer, har et
utpræget havklima med rikelig nedbør og jevn
temperatur, som dog er lavere end man skulde vente efter dets
ækvatoravstand (ca. 43° s. br.). Øen har en rik
vegetation med store naaleskoger (særlig i vest) og løvskoger
tildels med eviggrønne trær. Opdaget 1558 erobredes
C. 1565 av spanierne, som først 1826 maatte rømme
øen. — 2. Prov. i Chile omfattende øen C., Chonosøerne
og den indenfor liggende del av fastlandet, fra
Chacaokanalen i nord til halvøen Taytaos sydlige forbjerg Tres
Montes i syd, 18 074 km.A med 99 044 indb. (1917), 5
pr. km.2 Den smale fastlandsdel er et skogdækket
fjeldland (høieste top vulkanen St. Valentin 3 870 m.)
med steile fjordkyster, kun tyndt befolket av
indianere. Provinsens hovedstad er Ancud paa C.-øens
nordkyst.
Chilok, Sibirien, bielv til Selenga, seilbar.
470 km. lang.
Chīlon, spartaner, en av Grækenlands «syv vise»;
man tilskrev ham ordet: kjend dig selv.
Chilpancingo [lšil-], by i Mexico, hovedstad i staten
Guerrero, 1 380 m. o. h., ca. 8 000 indb. Blev i 1902
og 1907 delvis ødelagt av jordskjælv. Her møttes i 1813
en kongres av repræsentanter fra alle Mexicos dele,
som erklærte landet for uavhængig.
Chi′lperik, frankiske konger av Merovinger-ætten. —
C. I (d. 584), konge i Neustrien 561, søn av Chlotar I,
egtet sin bror Sigeberts svigerinde Gailesvintha, myrdet
hende samme aar, siden gift med sin frille Fredegund.
Omtr.
[ C. faldt idelig i ryggen paa sin bror, Sigebert av
Austrasien, men hadde stadig uheld, indtil Fredegund 576
fik Sigebert snikmyrdet. Siden angrep C. sin bror
Gunthram av Burgund. C. blev myrdet, uvisst av hvem.
Han var talentfuld, men liderlig og ryggesløs. — C. II
(d. 720), konge i Neustrien 715, uheldige kampe mot
hushovmesteren Karl Martel, dog valgt til konge over
hele Frankrike 720, men døde samme aar.
Chiltern Hills [tsši′ltøn hilz], England, et
kridthøidedrag som strækker sig gjennem grevskaperne Oxford,
Buckingham og Hertford og naar i Wendower Hill sin
største høide, 276 m. Længden er 113 km. og bredden
25—30 km. Var tidligere dækket av skog.
Chiltern hundreds [tši′ltən hø′ndrədz], et embede
som oprettedes for at ut-
70 km. syd for Columbus, 15 470 indb. (1916). I
nærheten ruiner av indianske
fæstningsverker. »
Chillon [šijõ′], berømt
slot i Schweiz, kanton Waadt,
er bygget paa en klippe i
den østre ende av
Genfersjøen og er forbundet med
fastlandet ved en 20 m. lang
bro. I sin nuværende
skikkelse er slottet opført i 12
—15 aarh. av greverne av
Savoyen. Restaurert i 1890«
aarene og indrettet til
museum. Slottet er mest
bekjendt som den schweiziske
reformator Francois de
Bonivards (s. d.) fengsel. Byron
omhandler dette i sit digt
«The prisoner of Chillon».
22 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Slottet Chillon.
rydde de røverbander som
tidligere hadde tilhold i
Chiltern Hiills. Embedet
bestaar nominelt endnu og
benyttes av de
parlamentsmedlemmer som vil
nedlægge sit mandat, hvilket
ikke er tillatt. Da derimot
ethvert parlamentsmedlem
som faar et statsembede,
maa opgi sit sæte i
parlamentet, ansøker
vedkommende om og faar stedse
dette nominelle embede,
hvorved han er uttraadt av
huset. «To take the ec. h.»
betyder derfor at nedlægge
sit mandat.
Trykt august 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
