Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
677
Chippendale—Chiusi
678
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
ken artikel C. er hovedhandelspladsen. Handelen med
lær, silke- og bomuldstøier samt med syltede frugter er
ogsaa betydelig. — C., som i oldtiden var en av de
mest blomstrende joniske kolonier i Lilleasien, kom i
1566 under tyrkerne. Under grækernes frihetskrig 1820
—29 reiste C. sig mot tyrkerne; men disse herjet i
april 1822 øen paa det forfærdeligste, 23 000 mennesker
blev myrdet, 47 000 solgtes til slaver, og kun 5 000
undkom. 3 april 1881 hjemsøktes C. av et frygtelig
jordskjælv. Efter fredstraktaten av mai 1920 har Tyrkiet at
overgi C. til Grækenland.
Chippendale [tši′pəndeil], Thomas (d. 1779), eng.
møbeltegner og snekker. Hans hovedverk «The
gentleman and cabinet makers director», en række
forskjellige tegninger, offentliggjordes 1754. Han samler alle
strømninger som behersker tidens engelske smak, men
har dog ogsaa lært adskillig av de store franske
ornamenttegnere. Størst interesse har C.s stol, hvis ryg er
sterkt særpræget, ofte
Chiswick-House, som tilhører hertugen av Devonshire;
her døde Fox (1806) og Canning (1827). Bryggerier.
Thornycrofts marineetablissementer.
Chitīn, en kvælstofrik, likeoverfor syrer og alkalier
meget motstandsdygtig substans, som danner en vigtig
del av mange dyrs, ormers og leddyrs cuticulardannelser
(hudskelet); i mange tilfælde, f. eks. i de fleste
krebsdyrs skal, forekommer c. sanmen med kalk, hvorved
skallerne faar en betydelig fasthet.
Chīton, skallus, s. d.
Chi′ton (græ.), de gamle grækeres underdragt, omtr.
som en ærmeløs skjorte, ofte temmelig aapen i den ene
side; om livet bar de et belte, saa c. kunde fæstes op.
Mændenes c. og de spartanske kvinders naadde i
regelen til knæet, de attiske kvinders til føtterne. C.
forfærdigedes mest av uld og var som oftest hvit.
Chitor [tšitå′], Chittor, Tulaiti, by i Forindien,
vasalstaten Udaipur, Rajputana, omtr. 7000 indb. C. er
: egentlig bare rester av
ved en dobbelt cəo og
linjeføringen langs
overkanten. Han har hat
stor indflydelse ogsaa
paa norsk møbelkunst
i 186 aarh.
Chippewa [tši′pəwē],
Forenede Stater, bielv
til Mississippi i staten
Wisconsin, utspringer
syd for Øvresjø, 380
km. lang, mange stryk.
Ved elven ligger byen
C. Falls [(-fålz], 9 395
indb. (1916); sagbruk.
Chippeways
[tšipəwēz], indianerstamme,
se Odjibwa.
Chippewyans
[tšipəwaiənz], tinnestamme
mellem Athabasca River
og Store Slavesjø i vest
og Hudsonbugten i øst. Som de øvrige beslegtede
indianerstammer i de vestlige Hudsonbugt-egne ernærer
de sig udelukkende ved jagt og fiske; de staar som
pelsjægere i Hudsonbugtkompaniets tjeneste.
Chipping-Wycombe [tši′piņ-wikəm], se Wycombe.
Chiquinquira [tšikinkira′], Sydamerika, republikken
Colombia, by i depart. Boyacá ved Rio Suarez, en bielv
til Magdalenaelven, 2 600 m. o. h., ca. 120 km. nord
for Bogotá, med ca. 15 000 indb. Paa grund av et
undergjørende Mariabillede besøkes C. aarlig av 20—30 tusen
pilegrimmer.
Chippendale stoler.
Chr. Langaards samling.
Chiquitos [tšiki′tos], indianerstamme paa den
sydamerikanske stat Bolivias østlige lavland. Deres
sproglige stilling til nabostammerne endnu ukjendt.
Chir..., Chiro... (græ. cheir, haand), ofte første
stavelse i sammensatte ord som betyder noget med
Aaand .. sml. Kir...
Chi′ragra, gigt i fingerleddene, se Arthritis.
Chiriqui[tširi′ki], 1. Bugt paa nordsiden av Panama
med gode havner. — 2. Vulkan syd for bugten, 3 439 m.
Chirōmys, aye-aye, se Fingerdyret.
Chiron, se Cheiron.
Chislehurst[tši′zəlhəst], England, landsby i
grevskapet Kent, 17 km. sydøst for Londonbroen; 8 668 indb.
(1911). I slottet Camden Place døde Napoleon III 9 jan.
1873; hans lik flyttedes 1888 til Farnborough,
Chiswick [tši′zik], England, grevsk. Middlesex, ved
Themsen, 15 km. vest for London bro; 39 000 indb.
Her findes mange prægtige landsæter, hvoriblandt
) garnison i hovedstaden C.
en stor by Tulaiti, som
alt eksisterte i det 8
aarh. Av denne by er
der en mængde
storartede ruiner, fæstninger,
citadeller og templer.
Ved forskjellige
leiligheter blev Tulaiti
beleiret, senest i 1557, og
derved ødelagt, saa at
der nu bare er ruiner
igjen.
Chitral [tši′trəl],brit.
vasalstat i det
nordvestlige Indien, mellem
Kashmir og
Afghanistan, omtr. 20 000 km.:
med ca. 75 000 indb.
Det er et vildt
fjeldland opfyldt av
Hindukusj, som her har en
top paa 7 750 m.
Befolkningen er av arabisk herkomst, tilhører av religion
islam. De lever i fjeldene av fædrift og i dalene av
akerbruk; der kan dyrkes korn og frugt. Hovedstaden
heter C.; den ligger 1 518 m.o. h. — C. er bare ved
en smal stripe av Afghanistan, 20—30 km. bred, skilt
fra russ. Pamir, og da desuten de lettest tilgjængelige
pas over Hindukusj ligger i landet, har det altid været
vigtig for englænderne at ha politisk indflydelse her.
I 1876 kom C. under Kashmirs overhøihet (Kashmir er
britisk vasalstat),. England har hat politisk agent der
fra 1886 av. I 1895 døde fyrsten Nisam, som hersket
i god forstaaelse med England. Der trængte da flere
tronkrævere ind i landet, og de indesluttet den lille eng.
Efter et heltemodig forsvar
blev fæstningen tilslut undsat av oberst Kelly, som med
400 mand trængte frem fra Gilgit gjennem egne hittil
anset som ufarbare. Der blev saa krig, og
tronprætendenterne maatte flygte. Siden den tid har C. været
sterkt avhængig av England, som bevogter alle pas over
Hindukusj.
Chittagong, by i Indien, like øst for Gangesdeltaet,
litt ovenfor mundingen av Karnafulielven, ca. 25 000
indb., betydelig havneby; norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Kalkutta.
Chiusa [kjuza] (ital.), fjeldpas; navn paa flere ital.
byer.
Chiusi [kj́zi], Italien, by i prov. Siena (Toscana), i
Chianadalen; 2200 (kommunen 6300) indb. I byens
museum findes mange etruskiske og romerske oldsaker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
