Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
679
Chiva—Chlopicki
680
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
fra omegnen, som er rik paa etruskiske graver (bl. a.
den saakaldte Porsenagrav). C. het i oldtiden Clusium.
Chiva (Khiva, Choarizm, Chorazm, d. e. lavlandet,
ogsaa kaldt Urgendsj), før krigen russ. vasalstat med
titel av kanat (khanat el. chanat) i Vest-Turkestan syd
for Aralsjøen og langs vestbredden av Amu-darja; i øst
støter det til Buchara, men omgives ellers av direkte
russ. besiddelser. Størrelsen er omtr. 60 000 km.′, og
indbyggerantallet antages at være ca. 650 000. C. er et
lavland, som sænker sig mot Aralsjøen. Den største del
er ørken eller steppe, kun langs Amu-darja ligger en
stripe oaseland, som gjøres frugtbart ved kunstig
vanding gjennem talrike kanaler fra elven; dette frugtbare
land optar bare omtr. tiendeparten av hele landet.
Klimaet er utpræget oplandsklima. Den russ. fæstning
Fort Peter Alexandrovsk, som ligger paa grænsen av C.
omtr. paa samme bredde som hovedstaden C. (411/2° n.
br.), har en aarstemperatur av 12.5 °, mens juli har
28.3° (Kristiania 17°) og januar — 4.7° (Kristiania
—+ 4.4°). Nedbøren er høist ubetydelig, i Peter
Alexandrovsk blot 64 mm., som mest falder om vinteren og
vaaren. Paa steppen lever der ulver, sjakaler, hjorter,
antiloper; plantevekst savnes ikke helt endog i ørkenen.
Indbyggerne er dels nomader, dels fastboende.
Nomaderne dannes av kirgiser, turkmenner og karakalpater,
tilsammen kanske 400 000, mens den fastboende
befolkning utgjøres av nogen tusen russere, usbeker (250 000),
perser, sarter, tadsjiker etec. Kanen tilhører usbekerne,
som er den herskende stamme. Religionen er islam.
Nomaderne lever av fædrift og har som husdyr
dromedarer, sauer, kjør og hester. Den fastboende befolkning
dyrker jorden. Der avles hvete, byg, ris og hirse, frugt,
meloner, druer, silke, tobak etc. samt bomuld, som er
det vigtigste produkt. Industrien er ubetydelig, der er
litt bomulds- og silkevæveri samt tilvirkning av lervarer.
Handelen drives særlig av sarterne. Fyrstens, kanens,
magt har været uindskrænket, men i 1917 har han lovet
at gi landet en demokratisk forfatning. Han maa efter
traktat avsluttet med Rusland 1873 ikke træde i
forbindelse med fremmede magter, idet utenrikspolitikken
besørges av Rusland. Nogen egentlig hær har landet
derfor ikke, blot et gendarmeri paa 2 000 mand. —
Hovedstaden heter ogsaa C., den ligger litt syd for Amu-darja
midt i et net av vandingskanaler, og skal efter nogen
ha 30000 indb., efter andre (Statesman’s «Yearbook»)
bare 4—5 000. Den bestaar mest av smaa lerhuse, men
har stor karavanehandel. — C. har siden 1515 været
frit og regjeres av en kanslegt som sies at nedstamme
fra Dsjingis-«kan. Friheten varte til 1873, da landet
som nævnt blev russ. vasalstat. Ogsaa før den tid,
saaledes i 1839, hadde russerne søkt at erobre landet, men
da mislykkedes forsøket, paa grund av de vanskeligheter
som klima og naturforholdene frembød.
Chi [ki] va piāno va sāno (Ital.), den som gaar
langsomt, gaar sikkert; man kommer længst uten hastverk.
Chiva′sso [ki-], Italien, by i prov. Turin, paa venstre
bredd av Po; ca. 10 000 indb. Betydelig korn- og
kvæghandel.
Chivilcoy [tši-], Sydamerika, Argentina,
opblomstrende by i prov. Buenos Ayres, i en usund egn ca.
140 km. sydvest for hovedstaden, hvormed C. er
forbundet ved jernbane. Hadde 1914 23241 indb.
Chizerots [šizero′] el. burins, en i depart.
Saôneet-Loire levende merkelig folkestamme, som har sagn
om at nedstamme fra saracenere. De lever sit eget liv
uten videre samkvem med de omboende folk, som hater
og foragter dem. Lever som landarbeidere, kræmmere
og slagtere.
Chla′dni, Ernst Florens Friedrich (1756—
1827), t. fysiker, studerte først jus, men hengav sig
senere helt til
naturvidenskabelige studier, idet
han ernærte sig ved
indtægten av sine skrifter
og av akustiske
forelæsninger. Opdaget de efter
ham opkaldte
klangfigurer (s. d.) og
hævdet først den anskuelse,
at meteorstener ikke stammer fra atmosfæren, men fra
verdensrummet.
Chla′mys, hos de gamle grækere en kort
mandskappe til ride- og reisebruk; c. bestod av et avlangt
stykke tøi, kastet over venstre skulder og sammenholdt
over høire med en spænde.
Chledo′wski [le-], Kasimir (1843—), polsk
historiker, f. i Galizien, studerte i Krakau og gik derpaa
i østerriksk statstjeneste. Hans specialomraade er
italiensk historie, særlig den italienske renæssanses. Av
hans arbeider, som utmerker sig ved grundige studier
og stor fremstillingskunst, er følgende overs. til svensk
av E. Weer: «Renässansmäånniskorna i Rom» (1915),
«Barocktidsmånniskorna i Rom» (1916),
«Rokokomänniskorna i Rom» (1917), «Hofvet i Ferrara» (1918) og
«Furstar och folk i Neapel 14—18 sekeln» (1919).
Chloa′sma, leverplet, en forøket pigmentavleiring i
huden, som viser sig som gulbrune pletter, oftest
symmetrisk i panden og tindingerne eller paa kinderne,
overlæben og haken. Sees oftest hos svangre kvinder
(c. uterinum); de svinder efter fødselen. Kan ogsaa
fremkaldes ved sygdomme i de kvindelige kjønsorganer.
En forøket pigmentavleiring i huden optræder ogsaa
under den saakaldte Addisonske sygdom (s. d.).
Chlodio (Clodion) (d. omkr. 450), første hist. konge
av Merovinger-ætten. Under C. erobret frankerne ut
fra Nord-Belgien landet om Cambrai. Aëtius slog ham
omtr. 430 og tvang ham under Rom, men knæsatte
forøvrig en av frankerfyrsterne, mens dennes bror søkte
hjælp hos hunerne. Frankisk overlevering henlægger
Merovinger-ættens mytiske ophavssagn til C.s tid. En
figur av C.s navn optræder i eng. sagn som Hliðõe, i
nord. som Hlõðr. I «Hervararsaga» (s. d.) er han
stedbror til Angantyr, goternes konge, mot hvem han
forgjæves søker hjælp hos hunerne; heri har man ment
at gjenfinde de folkekampe hvori C., Aëtius, goter og
huner spiller hovedrollen.
Chlodvig (Chlodovech, fr. Clovis, ældre form for
Ludvig) (omkr. 466—511), konge av Merovinger-ætten,
det fr. rikes første samler, søn av Childerik. C.s første
rikssæte var Tournai. Han erobret 486 Syagrius’ rike
om Soissons, sidste levning av vestrom. statsomraade;
496 kuet han alamannerne i Østgallien, utdrev 507
vestgoterne fra størstedelen av Sydgallien, men hindredes
dog av østgoterkongen Theoderik den store i at fuld- ]
ende erobringen. I sine sidste leveaar fik C. ved ryg- ]
gesløs svik utryddet alle frankerfyrster i nabolaget. 496
avsvor C. hedenskapet og tok i Reims den rom.-kat.
tro. Dette valg sikret Frankerriket romerkirkens støtte
mot goter, burgunder og longobarder, som dengang alle
hyldet arianismen. C.s ry naadde helt til Norden, hvor
han i sagn optræder som Hloðver, sidestillet med
romernes keiser.
Chloë (græ. mytol.), eg. «grøn», tilnavn til Demeter
(s. d.) som den der beskytter den grønne sæd.
Chlopicki [låpi′tski], Grzegórz Józef (1771—]
1854), polsk general. Efter at ha deltat med hæder i
krigen 1794 traadte han 1797 i fr. tjeneste og var med
i Italien 1799—1801, ved Eylau og Friedland 1807, i
Spanien 1811 og 1812 i Rusland. Blendet av Alexander
I’s løfte om Polens gjenreisning tok han senere tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
