Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Choron, Alexandre - Chorsabad - Chortitsa - Choræus, Michael - Choshen - Chosroes - Chotan - Chotin - Chouaner - Chr. - Chrestien de Troyes - Chrestomati - Chrië - Chrisma - Christchurch - Christensen, Arthur Emanuel - Christensen, Balthasar Matthias - Christensen, Carl Jørgen - Christensen, Christen (eidsvoldsmand) - Christensen, Christen (stempelskjærer) - Christensen, Christen (industridrivende) - Christensen, Christian Villads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
687 Chorsabad—Christensen
688
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
er et leksikon og en stor musikalsk encyklopædi. C.
ivret for de gamle mestere, særlig Palestrina, Bach og
Håändel.
Chorsabād (Khorsabad), liten landsby i
Mesopotamien, litt nord for Mosul, i nærheten av det gamle
Ninives ruiner, berømt ved Bottas utgravninger (1843)
av det gammel-assyriske Dur-Sjarukkin (bygget av
Sargon II, 711 f. Kr.), av grundlæggende betydning for
assyriologien.
Chorti′tsa, Rusland, ø i guver. Jekaterinoslav, i Dnjepr,
hovedsætet for efterkommerne av de mennoniter som
utvandret til Rusland efter traktaten i Danzig 1789.
Chor?us, Michael (1774—1806), sv. digter, finne,
har især skrevet læredigte og elegier i oplysningstidens
smak, hvorav maa nævnes «Ehrensvård» (1802) til minde
om Sveaborgs grundlægger og «Trollhättan» (1800). Mere
poetiske er flere mindre digte, f. eks. «Änkans visa» og
«En tanke på min egen graf»v. Hans samlede digte
utgaves 1815 med biografi av Franzén, som egtet
hans enke.
Choshen, brystskjoldet, som hørte med til den
jødiske yppersteprests embedsdragt. Det bares i gyldne
kjeder og var forsynt med 12 guldindfattede ædelstener
med navnene paa Israels 12 stammer (2 Mos. 238, jfr.
3 Mos. S, 7 K.).
Chosroes, se Khosru.
Chotan (Khotan), by i Øst-Turkestan, ved elven av
samme navn (bielv til Tarim), der hvor elven forlater
fjeldene og gaar ind i ørkenen, 1 410 m. o. h., omtr.
40 000 indb. C. ligger ved den store sydlige
karavanevei fra Kasjgar til Kina og driver livlig handel med guld,
moskus etc. Ogsaa nogen industri, væverier og
metalstøperier, særlig kobber. C. er en gammel berømt oase
og kom i 1758 i kinesisk besiddelse.
Choti′n, by i Bessarabien ved Dnjestrs høire bredd
ved den østerrikske grænse; 20 000 indb. Industri; især
garverier, lysestøperier, teglverker og bryggeuier.
Chouāner [šu-] (fr. chouans) kaldtes de
kongeligsindede oprørere i Bretagne og Maine under den franske
revolution; navnet skal stamme fra deres fører Jean
Cottereau, kaldt Chouan (av fr. chat-huant, natugle, fordi
han brukte ugleskrik som signal), som høsten 1793
begyndte guerillakrig mot republikkens tropper («de blaa»).
C. blev gjentagne ganger slaat og 29 juli 1794 faldt
Cottereau. De senere ledere av bevægelsen var endnu
uheldigere; et forsøk som de franske prinser sammen
med emigranter gjorde paa at slutte sig til reisningen,
mislykkedes, de blev slaat ved Quiberon av Hoche, som
hadde gjort ende paa opstanden i Vendée og nu med
ild og sverd forfulgte c. — Under direktoriet reiste c.
sig paany under anførsel av Cadoudal (s. d.), men blev
fuldstændig adsplittet av Brune, og da der blev utstedt
almindelig amnesti, underkastet alle sig. Dog vedblev
uroligheterne til slaget ved Waterloo.
Chr., fork. for Christus. :
Chrestien de Troyes [kretjǣ-də-trwá], fr. digter fra
slutningen av 12 aarh. Om hans liv vites næsten intet.
Han er berømt for sine bearbeidelser av det bretonske
sagnstof (se Artus), og hans digte, hvorav de mest
bekjendte er «Lancelot», «Yvain, le chevalier au lion» og
«Perceval ou le conte du Graal», vandt overordentlig
yndest og oversattes paa flere sprog (paa dansk «Ivan
Løveridder»; se Eufemiaviserne).
Chrestomatī (græ.), samling av utvalgte
forfatterstykker, i regelen til undervisningsbruk.
Chrië (græ.), eg. «bruk, sentens», hos de græske
veltalenhetslærere en bestemt form for behandlingen av et
(oftest filosofisk) utsagn, efter skemaet: quis, quid, cur,
contra, simile et paradigmata, testes: «hvem (der har
sagt det), hvad (indholdet), hvorfor (begrundelse),
motsætning (belysning ved motsætning),
sammenligning og eksempler, vidnesbyrd», hvortil
kommer slutning. C. anvendes ofte i skolerne.
Chri′sma (græ., salve) er i den romerske kirke navnet
paa den indviede salveolje som navnlig anvendes ved
konfirmationen, ordinationen, ved indvielse av kirker og
de hellige kar. Den græske kirke bruker c. ved daab,
konvertiters optagelse i kirken og keiserens kroning.
Christchurch [krai′stšøtš]. 1. By i England,
Hampshire, litt ovenfor Avons utløp i den Britiske Kanal,
vest for øn Wight, 5 100 indb. (1911). Gammel berømt
kirke. — 2. By paa Ny Seeland, paa østsiden av sydøen
ved elven Avon, 92 700 indb. (1916). Har et universitet
(college), museum, kunstskole, domkirke etc. Grundet
1850 av den engelske kirke (Canterbury Association).
Dens havn er Lyttleton.
Christensen,Arthur Emanuel (1875—), d.
orientalist, cand. mag. i fransk 1900, men studerte tidlig
orientalske sprog og kulturer, især persisk. 1903 dr.
phil. med studie over Omar Khajjâm, reiste i Persien
1914. Hovedverker: «Muhammedanske digtere og
tænkere» (1916), «L empire des Sassanides» (1907),
«Hinsides det Kaspiske Hav» (1918) og «Contes persane»s» (s.a.)
foruten talrike artikler og avhandlinger over orientalsk
særlig persisk historie, religion, litteratur og sagn. Har
ogsaa behandlet alm. folklore («Trebrødre og
tobrødrestamsagn», 1916) og folkepsykologi, bl. a. i «Politik og
massemoral» (1911, eng. utg. 1915). C. blev 1919
professor i iransk ved Kbh.s universitet.
Christensen, Balthasar Matthias (1802—82),
d. politiker, var i yngre aar assistent ved den danske
koloniforvaltning i Guinea; blev 1839 overretssakfører i
Kjøbenhavn og kastet sig samtidig ind i det politiske
liv, var 1839—41 redaktør av «Fædrelandet» og blev
1841 medlem av Roskilde stænderforsamling. C. var
demokrat, kjæmpet for bondejordens overgang til
selveiendom, liberale skattereformer, alm. vernepligt; deltok
1846 i stiftelsen av «Bondevennernes Selskab». I den
grundlovgivende riksforsamling spilte han en
fremtrædende rolle og hadde betydelig indflydelse paa
utformningen av grundloven av 1849. Var medlem av
folketinget indtil 1853, sat 1853—66 i landstinget og
senere indtil sin død atter i folketinget. C. hadde ry
som en ærlig og uegennyttig mand indtil det sidste.
Christensen, Carl Jørgen (1857—), d. tandlæge,
tok 1875 tandlægeeksamen og har siden med stor
virkning arbeidet til fremme for tandlægevæsenet i
Danmark baade faglig og saglig. Hans avhandling om
«Bidproblemet» (1905) har vakt opsigt baade her og i
utlandet, han har konstruert nye apparater o. m. a. Av
barnetandpleien er han høit fortjent.
Christensen, Christen, eidsvoldsmand, seKollerud.
Christensen, Christen (1806—45), d.
stempelskjærer, gjennemgik akademiet og fik guldmedaljen som
billedhugger, la sig efter medaljørkunsten og reiste
utenlands, blev efter hjemkomsten akademimedlem som
anerkjendelse for den store Thorvaldsen-medalje (endnu
i bruk). 1844 professor.
Christensen, Christen (1845—), n. industridrivende,
f. i Sandefjord, overtok 1868 farens verft paa Rødstangen
| ved Sandefjord, fra 1878 kaldt Framnæs mek. verksted
(s. d.), og drev det op til et av landets betydeligste. 1898
gik det over til aktieselskap med C. som formand i
direktionen.
Christensen, Christian Villads (1864—), d.
arkivar og historiker. 1890—96 var han ansat ved
Viborg provinsarkiv og blev 1896 raadstuearkivar i Kbh.
Han har utfoldet en flittig forfattervirksomhet paa ældre
dansk kultur- og stedshistories omraade; foruten sin
interessante disputats «Baareprøven» (1900) har han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
