Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
685
Choperskiske steppe—Choron
686
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Dens høire bredd er steil, dækket av løvskog, den venstre
lav og bevokset med busker.
Choperskiske [kja-] steppe, en landstrækning i
Sydrusland. Jordbunden er meget frugtbar og
græsmarker avveksler med skogstrækninger og kulturland.
Akerbruk og kvægavl.
Chopin [šåp′], Frédéric François (1810—49),
berømt komponist, f. i Polen av fr. far og polsk mor,
«vidunderbarn» allerede
i otte-aars-alderen, reiste
i 1828 til Paris, hvor han
siden forblev. Her blev
han optat i de høieste
kredser og kom i
venskapsforhold til de
ypperste kunstnere og
videnskapsmænd.
Gjennem baron Rothschild
blev han musiklærer i
de fornemste
pariserfamilier, hvilket ved siden
av hans virksomhet som
konsertgiver og
komponist skaffett ham gode
indtægter. Disse aar i
Paris var hans
lykkeligste, idet han blev
forgudet av kvinder og
misundt av mænd. Paa en
Tysklandsreise kom han
i forbindelse med Mendelssohn, Robert og Clara
Schumann. I 1837 begyndte hans helbred at svigte og
et ulykkebringende forhold til den bekjendte
forfatterinde George Sand, ikke mindst et ophold med hende
i en klosterruin paa øen Mallorca, la grunden til hans
F. Chopin.
tidlige død. Efter en konsertreise til England og
Skotland naadde han saavidt hjem. Han ligger
begravet mellem Cherubini og Bellini. Hans
kKkunstnerpersonlighet er tegnet i Heines ord om at Polen gav
ham hans sans for det ridderlige og den «historiske
smerte», Frankrike hans gratie og Tyskland hans
romantiske dybde, men naturen gav ham en slank, smægtende
skikkelse, et ædelt hjerte og geniet. Han var som
komponist og eksekutør en forfinet aristokrat, som tok sine
impulser fra sit fødeland, fra Tyskland, fra Frankrike
og Italien, men altid bevarte sin eiendommelige
individualitet, en glimrende forening av lyrisk poesi, følsomt
sværmeri, national begeistring, ung, stundom patetisk
lidenskap, tilbaketrængt smerte og aristokratisk
overforfinelse. Ikke mindst træder det polsk nationale sterkt
frem i store dele av hans verker, særlig i mazurkaerne.
C. skapte en helt ny klaverstil. Kan utnytter pianoets
klang som neppe nogen anden, hans harmonik er
aandfuld og hans melodi inderlig,. Naar undtages nogen
sange, komponerte han bare for klaver, delvis med
orkester: to konserter, tre sonater, ballader, fantasier,
polonæser, rondoer, scherzoer, nokturner, mazurkaer,
valser, etuder, præludier, impromtuer, berceuse,
barcarole m. m. [Biografier av Karasowski, Fr. Niecks,
Hoesick og Liszt.]
Chorassān, prov. i det nordlige Persien, grænser i
øst til Afghanistan og i nord til den russ. transkaspiske
provins. Størrelsen er omtr. 300 000 km.: og folketallet
a—1 mill. Den sydlige del optages av saltørkenen
Kevir, hvor der findes mange rovdyr, sjakaler, pantere
og tigere, mens den nordlige del er opfyldt av høie
fjelde, Irans randfjelde mot nord. Disse fjelde
sammenbinder Hindukusj med Elbursfjeldene og naar en høide
av over 4 000 m. 1 fjeldene er der frugtbare daler, og
her dyrkes korn, frugt, tobak, bomuld, silke ete. Paa
« Væverier.
stepperne og ørkenerne i syd lever nomader, som har
hester, gjeter og kameler til husdyr. I byerne tilvirkes
udmerkede vaaben, især sabler, og der væves silke- og
bomuldstøi. Befolkningen bestaar mest av fastboende
tadsjiker, mens den nomadiserende befolkning dannes
av arabere, kurder og afghaner. Den største by er Mesjed
i nordøst, 930 m. o. h., over hvilken flere vigtige
karavaneveier fører.
Chorazi′n, liten by i Galilæa (Math. 11, 21; Luk.
10, 13), nu ruinerne Kerâze.
Cho′rda (lat.; ital. corda), streng paa et
musikinstrument, tone.
Cho′rda dorsālis, chorda, notochord,
aksestreng, aksestav, rygstreng, en foran
medullarrøret liggende stav av brusklignende fasthet, som hos
de laveste hvirveldyr (lancetfisken og de rundmundede)
gjennem hele livet repræsenterer akseskelettet, og som
ogsaa hos alle høiere hvirveldyrs embryoner danner
dettes første anlæg, men her under utviklingen mere
eller mindre fortrænges av den omkring rygstrengen
dannede bruskede eller benede hvirvelsøile (se ogsaa
Hvirveldyr).
Chordi′tis, betændelse av stemmebaandene.
Chorēa (sancti Viti), St. Veits dans, en nervesygdom
som tildels skyldes arvelige anlæg eller optræder efter
forskjellige infektionssygdomme og — ikke mindst —
efter gigtfeber, men hvis aarsaksforhold ofte er uklare.
Den optræder hyppigst hos barn mellem 5 og 15 aar,
oftest hos piker. Hos voksne kvinder undertiden under
svangerskap. Den viser sig ved eiendommelige
trækninger i forskjellige muskler i ansigtet, armene eller
benene. Sygdommen kan vare i længere tid, men ender
som regel i helbredelse.
Choregei′on (græ.), det sted hvor koret indøvedes;
choregīa, opførelse av et kor, chorēgos, 1.
korfører,; 2. mand som bestrider utgifterne til et kor
(se Kor).
Chorēus, trokæ, s. d.
Choria′mbe (græ.), sammensat versfot, bestaaende av
en trokæ og en jambe: ———Ø— (glædeberust).
Chorioīdea, aarehinden, den mellem øiets senehinde
og nethinde liggende pigment- og karrike bindevævshinde
som fortil, svarende til grænsen mellem senehinden og
hornhinden, gaar over i regnbuehinden (se Øiet).
Chorioidi′tis, aarehindebetændelse, se Øiets
sygdomme.
Chorion. 1. Den serøse fosterhinde eller aarehinden,
dannes ved begyndelsen av fosterlivet hos de amniote
hvirveldyr (s. d.) ved amnionfoldens sammenvoksning og
omslutter amnion (s. d.) med fosteret. Av særlig
betydning hos de placentale pattedyr (s. d.), hvor de i
allantoīsvæggen (s. d.) forløpende navlekar vokser ind i
c.s væg, og hvor der fra dennes utside vokser frem lange
forgrenede frynser, choriontotterne, som indeholder
blodaareslynger og som sænker sig ind i livmorens
slimhinde og med den danner morkaken (placenta, s. d.).
C. fødes sammen med amnion og morkaken. — 2. De
sekundære egghinder, se Egghinder.
Chorioretini′tis, betændelse i øiets aare- og
nethinde, se Øiets sygdomme.
Choripe′talæ, se Frikronede.
Chorley [tšå′əli], England, fabrikby i Lancashire, 13
km. syd for Preston, 30 000 indb. Bomuldspinderier og
I nærheten kulgruber.
Choro′l, Ukraine, by i guv. Poltava, ved elven av
samme navn; 11 000 indb. Seilduksfabrikker.
Choron [šårõ′], Alexandre (1772—1834), en av
Frankrikes fornemste musikteoretikere, i nogen tid
direktør for den store opera og konservatoriet i Paris, senere
leder av et eget konservatorium. Hans fornemste verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
