685 Choperskiske steppe—Choron 686 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. Dens høire bredd er steil, dækket av løvskog, den venstre lav og bevokset med busker. </chapter> <chapter name="Choperskiske"> Choperskiske [kja-] steppe, en landstrækning i Sydrusland. Jordbunden er meget frugtbar og græsmarker avveksler med skogstrækninger og kulturland. Akerbruk og kvægavl. Chopin [šåp′], Frédéric François (1810—49), berømt komponist, f. i Polen av fr. far og polsk mor, «vidunderbarn» allerede i otte-aars-alderen, reiste i 1828 til Paris, hvor han siden forblev. Her blev han optat i de høieste kredser og kom i venskapsforhold til de ypperste kunstnere og videnskapsmænd. Gjennem baron Rothschild blev han musiklærer i de fornemste pariserfamilier, hvilket ved siden av hans virksomhet som konsertgiver og komponist skaffett ham gode indtægter. Disse aar i Paris var hans lykkeligste, idet han blev forgudet av kvinder og misundt av mænd. Paa en Tysklandsreise kom han i forbindelse med Mendelssohn, Robert og Clara Schumann. I 1837 begyndte hans helbred at svigte og et ulykkebringende forhold til den bekjendte forfatterinde George Sand, ikke mindst et ophold med hende i en klosterruin paa øen Mallorca, la grunden til hans F. Chopin. tidlige død. Efter en konsertreise til England og Skotland naadde han saavidt hjem. Han ligger begravet mellem Cherubini og Bellini. Hans kKkunstnerpersonlighet er tegnet i Heines ord om at Polen gav ham hans sans for det ridderlige og den «historiske smerte», Frankrike hans gratie og Tyskland hans romantiske dybde, men naturen gav ham en slank, smægtende skikkelse, et ædelt hjerte og geniet. Han var som komponist og eksekutør en forfinet aristokrat, som tok sine impulser fra sit fødeland, fra Tyskland, fra Frankrike og Italien, men altid bevarte sin eiendommelige individualitet, en glimrende forening av lyrisk poesi, følsomt sværmeri, national begeistring, ung, stundom patetisk lidenskap, tilbaketrængt smerte og aristokratisk overforfinelse. Ikke mindst træder det polsk nationale sterkt frem i store dele av hans verker, særlig i mazurkaerne. C. skapte en helt ny klaverstil. Kan utnytter pianoets klang som neppe nogen anden, hans harmonik er aandfuld og hans melodi inderlig,. Naar undtages nogen sange, komponerte han bare for klaver, delvis med orkester: to konserter, tre sonater, ballader, fantasier, polonæser, rondoer, scherzoer, nokturner, mazurkaer, valser, etuder, præludier, impromtuer, berceuse, barcarole m. m. [Biografier av Karasowski, Fr. Niecks, Hoesick og Liszt.] </chapter> <chapter name="Chorassan"> Chorassān, prov. i det nordlige Persien, grænser i øst til Afghanistan og i nord til den russ. transkaspiske provins. Størrelsen er omtr. 300 000 km.: og folketallet a—1 mill. Den sydlige del optages av saltørkenen Kevir, hvor der findes mange rovdyr, sjakaler, pantere og tigere, mens den nordlige del er opfyldt av høie fjelde, Irans randfjelde mot nord. Disse fjelde sammenbinder Hindukusj med Elbursfjeldene og naar en høide av over 4 000 m. 1 fjeldene er der frugtbare daler, og her dyrkes korn, frugt, tobak, bomuld, silke ete. Paa « Væverier. stepperne og ørkenerne i syd lever nomader, som har hester, gjeter og kameler til husdyr. I byerne tilvirkes udmerkede vaaben, især sabler, og der væves silke- og bomuldstøi. Befolkningen bestaar mest av fastboende tadsjiker, mens den nomadiserende befolkning dannes av arabere, kurder og afghaner. Den største by er Mesjed i nordøst, 930 m. o. h., over hvilken flere vigtige karavaneveier fører. </chapter> <chapter name="Chorazin"> Chorazi′n, liten by i Galilæa (Math. 11, 21; Luk. 10, 13), nu ruinerne Kerâze. </chapter> <chapter name="Chorda"> Cho′rda (lat.; ital. corda), streng paa et musikinstrument, tone. </chapter> <chapter name="Chorda dorsalis"> Cho′rda dorsālis, chorda, notochord, aksestreng, aksestav, rygstreng, en foran medullarrøret liggende stav av brusklignende fasthet, som hos de laveste hvirveldyr (lancetfisken og de rundmundede) gjennem hele livet repræsenterer akseskelettet, og som ogsaa hos alle høiere hvirveldyrs embryoner danner dettes første anlæg, men her under utviklingen mere eller mindre fortrænges av den omkring rygstrengen dannede bruskede eller benede hvirvelsøile (se ogsaa Hvirveldyr). </chapter> <chapter name="Chorditis"> Chordi′tis, betændelse av stemmebaandene. </chapter> <chapter name="Chorea (sancti Viti)"> Chorēa (sancti Viti), St. Veits dans, en nervesygdom som tildels skyldes arvelige anlæg eller optræder efter forskjellige infektionssygdomme og — ikke mindst — efter gigtfeber, men hvis aarsaksforhold ofte er uklare. Den optræder hyppigst hos barn mellem 5 og 15 aar, oftest hos piker. Hos voksne kvinder undertiden under svangerskap. Den viser sig ved eiendommelige trækninger i forskjellige muskler i ansigtet, armene eller benene. Sygdommen kan vare i længere tid, men ender som regel i helbredelse. </chapter> <chapter name="Choregeion"> Choregei′on (græ.), det sted hvor koret indøvedes; choregīa, opførelse av et kor, chorēgos, 1. korfører,; 2. mand som bestrider utgifterne til et kor (se Kor). </chapter> <chapter name="Choreus"> Chorēus, trokæ, s. d. </chapter> <chapter name="Choriambe"> Choria′mbe (græ.), sammensat versfot, bestaaende av en trokæ og en jambe: ———Ø— (glædeberust). </chapter> <chapter name="Chorioidea"> Chorioīdea, aarehinden, den mellem øiets senehinde og nethinde liggende pigment- og karrike bindevævshinde som fortil, svarende til grænsen mellem senehinden og hornhinden, gaar over i regnbuehinden (se Øiet). </chapter> <chapter name="Chorioiditis"> Chorioidi′tis, aarehindebetændelse, se Øiets sygdomme. </chapter> <chapter name="Chorion"> Chorion. 1. Den serøse fosterhinde eller aarehinden, dannes ved begyndelsen av fosterlivet hos de amniote hvirveldyr (s. d.) ved amnionfoldens sammenvoksning og omslutter amnion (s. d.) med fosteret. Av særlig betydning hos de placentale pattedyr (s. d.), hvor de i allantoīsvæggen (s. d.) forløpende navlekar vokser ind i c.s væg, og hvor der fra dennes utside vokser frem lange forgrenede frynser, choriontotterne, som indeholder blodaareslynger og som sænker sig ind i livmorens slimhinde og med den danner morkaken (placenta, s. d.). C. fødes sammen med amnion og morkaken. — 2. De sekundære egghinder, se Egghinder. </chapter> <chapter name="Chorioretinitis"> Chorioretini′tis, betændelse i øiets aare- og nethinde, se Øiets sygdomme. </chapter> <chapter name="Choripetalæ"> Choripe′talæ, se Frikronede. </chapter> <chapter name="Chorley"> Chorley [tšå′əli], England, fabrikby i Lancashire, 13 km. syd for Preston, 30 000 indb. Bomuldspinderier og I nærheten kulgruber. </chapter> <chapter name="Chorol"> Choro′l, Ukraine, by i guv. Poltava, ved elven av samme navn; 11 000 indb. Seilduksfabrikker. </chapter> <chapter name="Choron"> Choron [šårõ′], Alexandre (1772—1834), en av Frankrikes fornemste musikteoretikere, i nogen tid direktør for den store opera og konservatoriet i Paris, senere leder av et eget konservatorium. Hans fornemste verker