Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
691
Christensen—Christian
692
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
i mistro til det nye end i kjærlighet til det bestaaende,
er forbundet med usvikelig fordomsfrihet i undersøkelser
og frisind og humanitet i domme. Av bøker som hører
hit skal nævnes «Før og nu. Studier og stemninger»
(1915), «Den hvide races selvmord» (1916) og
«Fædrelandet i Verdenskrigens lys» (s. a.), den sidstnævnte bok
skrevet sammen med broren amtmand I. E. Christensen.
— En utgave av C.’s utvalgte romaner i 5 bd. utkom
1920.
Christensen, Ingolf Elster (1872—), n. officer og
embedsmand, f. i Førde i Søndfjord. C. blev officer 1893,
kaptein 1898, tok 1897 juridisk embedseksamen og blev
1899 ansat i Forsvarsdepartementet, hvor han 1907 blev
ekspeditionschef. 1910 blev han fylkesmand i Sogn og
Fjordane (Nordre Bergenhus amt). C., som er en
interessert og aktiv forsvarsven, utgav 1916 sammen med sin
bror dr. Hjalmar Christensen «Fædrelandet i
Verdenskrigens lys».
Christensen, Jens Christian (1856—), d. politiker,
f. i Hoven sogn mellem Vejle og Ringkjøbing av
gaardmandsfolk, kom 1874 paa
Grundtvigs høiskole og
derefter paa Gedved
seminarium, hvor han 1877 tok
skolelærereksamen. Han
var lærer forskjellige
steder, sidst i Stadil ved
Ringkjøbing 1886—1901.
Fra midten av 1880-aarene
kom han ind i politikken
paa Bergs side og valgtes
1890 som dennes
tilhænger til folketinget i
Ringkjøbing, hvor han siden
er gjenvalgt. Hans
førerevner og det gunstige
tidspunkt bragte ham hurtig
frem i første række; han
« forstod at skape tillid om
sig og at holde et parti
sammen, og hans
mægtige flid skaffet ham snart
en solid basis av saglig viden. Da Berg døde 1891,
var C. hans selvskrevne arvtager. Han motarbeidet
forliket 1894, og da dettes motstandere hadde seiret ved
valget 1895, blev han fører for det nydannede
venstrereformparti. Hans politik, som førtes med stor taktisk
sikkerhet, gik ut paa at holde det uensartede parti
sammen med front mot de moderate og høire. Samtidig
deltok C. med styrke i det saglige arbeide og bidrog
saaledes væsentlig til skoleloven av 1899. Da ministeriet
Deuntzer dannedes 1901, blev han kultusminister, var
regjeringens bærende politiske kraft, vandt ogsaa
motstanderes anerkjendelse som administrator og
gjennemførte bl. a. de kirkelige love og almenskoleloven. Ved
ministeriets sprængning jan. 1905 blev C. førsteminister
og overtok forsvarsministeriet; hans uttalelser om
forsvarssaken bragte den længe ulmende splid i venstre til
utbrud, og det radikale parti dannedes. I forening
med de frikonservative gjennemførte C. imidlertid flere
vigtige reformer, toldlov, skattelove, retsreform og
kommunal valglov, og han stod rede til at løse
forsvarsspørsmaalet, da Alberti 1908 rev ham med i sit fald. Han
beholdt dog sin ledende stilling i partiet og motsatte
sig 1909 Neergaards forsvarsforslag, blev aug. s. a.
forsvarsminister under Holstein-Ledreborg, og gjennemførte
septbr. forsvarslovene. Kort efter traadte han tilbake
og blev av høire, de radikale og socialdemokraterne
indstevnet for riksretten. Ved dommen juni 1910
frikjendtes han, men præmisserne betegnet hans
handle-J. C. Christensen.
« begge landes
udelemaate som uforsvarlig. Septbr. 1916—april 1918 var
han kontrolminister i ministeriet Zahle. C. er den fødte
taktiker, rik paa utveier, logisk, forhandlingsdygtig. Hans
lyse menneskelighet vinder ham tillid, hans lukkethet
og seige vilje gjør ham frygtet. Han er blit et partis
enemægtige fører i et langt tidsrum, fordi hans taktiske
begavelse er sjelden og fordi han altid ærlig søkte og
fandt sangbund for sin politik i brede og sterke lag,
nogen ny, personlig underbygget politisk tanke vil man
derimot vanskelig kunne paavise hos ham.
Christensen, Odin Tidemand (1851—1914), d.
kemiker, fra 1887 lærer, fra 1895 professor i kemi ved
den kgl. veterinær- og landbo-høiskole. C. har utført
en række grundige, uorganiske undersøkelser, især over
manganets forbindelser, og utgit forskjellige lærebøker i
kemi.
Christensen, Polycarpus Godfred Benjamin
Wildenradt (1845—), d. landskapsmaler, 1888
professor, er mere paavirket av utenlandsk (fransk) kunst
end sine jevnaldrende; hans bedste egenskaper som maler
er hans farver og hans behandling av lys og luft.
Christensen, Sophus (1848—1919), n. officer. Var
som frivillig attacheret den finske garde-skytterbataljon
i den russisk-tyrkiske krig, blev kaptein 1889,
oberstløitnant 1902, avsked 1908. Han tok 1886 initiativet til
oprettelsen av Norges Forsvarsforening, hvor han senere
spillet en ledende rolle, og virket i det hele utrættelig
for gjenreisning av forsvaret. Foruten artikler i
dagspressen og i militære tidsskrifter utgav han i denne
hensigt flere brochurer: «Nationen og arméen» (1898),
«Infanteriets øvelser og sagkyndigheden» (1898), «Om
forsvarets gjenreisning» (1901), men fremfor alle den
vigtige «Studie over Norges krigspolitiske stilling og dets
forsvarsevne 1911—12» (1913), vel det betydeligste
indlæg i forsvarsspørsmaalet som er fremkommet i Norge.
Christian, d.n. konger. 1. C. (Christiern) I (1426—81),
konge i Danmark 1448—81, i Norge 1450—81, var søn
av grev Didrik den lykkelige av Oldenburg og hertug
Adolf VIII’s søster og nedstammet paa morens side fra
den danske kongeslegt. Morbroren, av hvem han var
utset til efterfølger i Holsten og Jylland, henledet ved
Christoffer avw Bayerns død de danske stormænds
opmerksomhet paa C., som valgtes til konge og 1449
egtet Christoffers enke Dorothea. Ogsaa i Norge valgtes
C. til konge, men fandt her en medbeiler i Karl
Knutsson (s. d.). 1450 sluttedes dog et for C. gunstig forlik,
og s. a. blev han kronet i Trondhjem. Da svenskerne
nogen aar senere forjog Karl, blev C. konge ogsaa i
Sverige (1457). Til de tre riker føiet han efter Adolfs død
Sønderjylland og
Holsten, idet
ridderskapet 1460
valgte ham til herre
over begge mot
tilsikring av deres
privilegier og av
lighet. C.s politik
hadde hittil været
ublandet heldig,
men , i længden
manglet han evner
til at holde
magten sammen.
Erhvervelsen av
Sønderjylland og
Holsten kostet store
summer; der
utbrøt opstand i
Sverige, og fra 1464
Christian I.
(Efter bronsemedalje av Sperandio Migliolo
fra Mantua.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
