Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
697
Christian
698
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
vinde folket. Til Norge kom han bare én gang, i 1733.
C. var en overordentlig arbeidsom mand, og hans
efterlatte breve viser mægtig flid, men noget overlegent blik
hadde han ikke. Han forstod dog at vælge og fastholde
dygtige raadgivere som Plessen, Rosenkrantz, Holstein
og Schulin, og der skedde i hans tid adskillig til
landenes opkomst. I begge riker droges omsorg for
skolevæsenet, konfirmationen indførtes (1736). For de civile
embedsmænd oprettedes en juridisk eksamen, og en
strengere kontrol indførtes. Industrien og handelen søktes
fremmet, men efter rent merkantilistiske principper. De
norske jernverk fik eneret til salg av jern i Norge og
Danmark; men til skade for Norge blev kornloven av
1735, som forbød indførsel av fremmed (ikke dansk)
korn til det søndenfjeldske. I Danmark indførtes
stavnsbaandet (1733). Kirkelig droges C. mere og mere over
i pietismen og lededes her især av sin hofprest Bluhme
og av sin fætter grev Stolberg-Wernigerode. Saa mørkt
som man har skildret det, var hans livssyn dog ikke;
1730 ophævet han sin
fars strenge
sabbatsforordning, og en ny 1735
var i hvert fald ikke
strengere. — Økonomien var
slet, og store summer
bortødsledes til opførelse
av Hirschholm og
Christiansborg. Utadtil søkte
C. fred. 1743 arbeidet
han forgjæves paa at
vinde den svenske krone
for Danmark. Med Sofie
Magdalene hadde han tre
barn. —7. C. VII (1749
—1808), konge 1766—
1808, søn av Fredrik V
og foreg.s sønnesøn, viste
som barn et vindende
væsen, stor lærenemhet og
en godhukommelse
ogforstod at bevæge sig med
anstand. Tidlig sporedes
dog sterke mangler i hans karakter; han var overfladisk
og lunefuld, viste ingen mennesker tillid eller
hengivenhet, var ondskapsfuld og sank ofte hen i aandsfraværelse
eller viste besynderlige forestillinger, utslag av en
frembrytende sindssygdom. Av sin brutale lærer D.
Reventlov blev C. behandlet haardt og uforstandig, og Reverdil
(s. d.) formaadde ikke at bøte herpaa. Jevnaldrende
forledet prinsen til utskeielser, som yderligere svækket
hans svake legeme. Efter barneaarenes tvang ønsket
han som konge at kunne «rase», og aarene efter
tronbestigelsen hengik med vilde orgier av den simpleste art,
især i selskap med Holck (s. d.). C.s egteskap 1766 med
Karoline Mathilde (s. d.) fremkaldte ingen forandring
heri; han viste hende fra begyndelsen likegyldighet og
kulde. 1768 foretok han en reise til England,
Frankrike og Tyskland og vakte her almindelig
opmerksomhet ved sin dialektiske færdighet og anstandsfulde
optræden, som dog momentvis blev avbrutt av
sindssyg-Christian VI.
(Efter maleri av J. S. Wahl,)
dom. Paa reisen traf han Struensee, som forstod at
indgyde ham dels tillid, dels frygt og snart
gjennem sit forhold til dronningen tilrev sig magten. C.,
som i sin regjerings første aar hadde forvoldt den
størte urolighet i styrelsen ved sine ustadige
sympatier, traadte nu fuldstændig i bakgrunden og sank mere
og mere sammen i sløvsind; han gav sin underskrift
i Rendsburg, paavirket ved synet av de indrykkende
spanske soldater.
Christian, danske konger. 1. C. VIII (1786—1848)
konge 1839—48, søn av arveprins Fredrik og C. VII’s
brorsøn, designertes tidlig til tronfølger ved fætteren
Fredrik VI’s sønners død. 1806 egtet han Charlotte
Fredrikke av Mecklenburg-Schwerin, som fødte ham
sønnen Fredrik (VII), men egteskapet blev opløst
allerede 1809. Om hans virksomhet i Norge som statholder
og konge, se under Christian Fredrik. — Vendt
tilbake til Danmark efter tronfrasigelsen egtet han 1815
Caroline Amalie av Augustenborg og utnævntes samme
aar til guvernør paa Fyn. Fredrik VI holdt ham
utenfor statsstyrelsen; i folket ansaaes han almindelig for
liberal, og man ventet en fri forfatning ved hans
tronbestigelse. I virkeligheten tilhørte han den ældre
liberalisme, men tiltaltes ingenlunde av de videregaaende
krav, og efter sin tronbestigelse 1839 avviste han talrike
| adressers fordring om en konstitution; derimot tok han
naar det forlangtes, saaledes til statskupene 1772 og ]
1784. Endnu kunde han ved leilighet vise værdig
optræden, men som regel var hans aand formørket. Døde
fat paa et omfattende
reformarbeide i
finansvæsenet,
kommunallovgivningen o. s. v.
Folkets skuffelse gjorde hans
stilling vanskelig, og
forholdene i
hertugdømmerne lettet den ikke.
C. hadde før 1839 vist
sans for den danske sak
i Sønderjylland, og som
konge indførte han 1840
dansk Tretssprog, hvor
kirke- og skolesprog var
dansk. Avgjørende for
hans hele stilling til
nationalitetskampen var
imidlertid hans ønske om
at stille begge nationer
like. Han vilde
motvirke en tæt forening
av Sønderjylland og
Holsten, men samtidig vilde
han knytte hele monarkiet fast sammen. Hans ængstelige
hensyntagen gjorde ham ubeslutsom og hans politik
usikker. 1842 utnævnte han prinsen av Nōr til statholder i
hertugdømmerne og mente derved feilagtig at ha stillet dansk
og tysk like. I hans senere aar svinget han over i
sterkere dansk politik; han hævdet i det aapne brev
1846 kongelovens arvefølge i Danmark og indsatte Moltke
til statholder. Samtidig syslet han med planer til en
helstatsforfatning i friere aand, men døde inden
iverksættelsen. Om hans gode vilje og sterke
retfærdighetsfølelse kan ikke tviles, men han manglet fasthet og
praktisk skarpblik. Som konge fortsatte han sit arbeide
for kunst og videnskap; kirkelig nærmet han sig
Grundtvig og grep med iver hans tanke om en høiskole. —
2. C. IX (1818—1906), konge 1863—1906, søn av hertug
Vilhelm av Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (se
Glücksburg) og Louise av Hessen-Kassel, nedstammet paa
fædrene og mødrene side fra det danske kongehus og
opdroges efter farens død 1831 i Danmark, hvor
Fredrik VII satte megen pris paa ham. 1839—41 studerte
han ved Bonns universitet og egtet 1842 Louise av
Hessen-Kassel, datterdatter av arveprins Fredrik.
Efterhaanden som utsigterne til den gamle kongestammes
utdøen vokste, henlededes opmerksomheten paa C., som
1846 og 1848—50 vandt sympati ved avgjort at slutte
sig til den danske sak. Efterat hans hustrus søskende
hadde avstaat sine arvekrav til hende og hun atter til
C., blev C. ved Londonertraktaten 1850 og
arvefølge-Christian VII.
(Efter maleri av Jens Juel.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
