Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
699
Christian—Christiane
700
Ord som ikke finas under C, maa søkes under K.
loven 1853 erkjendt som
tronfølger. 1856 fik han
sæte i geheimestatsraadet,
men indtok iøvrig under
Fredrik VII en
tilbaketrukken stilling. Han
hadde
konservativ-helstatlige sympatier, og de
nationalliberale frygtet
et omslag i politikken
efter hans tronbestigelse.
Denne fandt sted 15 nov.
1863 under de
vanskeligste forhold. Fredrik
VII’s død gjorde
arvespørsmaalet brændende,
og de tyske magter hadde
faat en leilighet til
indblanding i Danmarks
forhold ved den just
vedtagne
novemberforfatning. C. indsaa det
skjæbnesvangre i denne og lot sig kun bevæge til at
underskrive den ved den truende folkestemning i Kbh. og
frugtesløse forsøk paa at skape en anden regjering. Efter
Danevirkes rømning gav man med urette C. skylden, likesom der i
disse aar fra mange sider reistes ganske uberettigede tvil om
C.s danskhet. Under Londonerkonferansen foretrak C. en
personalunion fremfor at opgi Holsten eller dele Slesvig;
overfor umuligheten av at faa andre mænd til at overta
ledelsen maatte han dog resignere. Tiden efter krigen
betegnet paa de fleste omraader en opgang for
Danmark, og samtidig blev C.s stilling til folket væsentlig
bedre. Ganske vist fremkaldte den politiske strid 1870
—94, hvorunder C. gjentagne ganger uttalte sin tillid
til det konservative parti, specielt ministeriet Estrup,
undertiden misstemning mot ham, men agtelsen for C.s
person og hans jevne noblesse var i stigen, likesom hans
vidtomfattende familie- og venskapsforbindelser med
Europas fyrster ikke kunde andet end fæstne hans
popularitet. I sine sidste aar, navnlig efterat han 1901 hadde
opgit kampen mot folketinget, omfattedes han av en
varm og stilfærdig veneration som ogsaa gav sig utslag
ved hans død. Med dronning Louise (s. d.) hadde han
barnene Fredrik, Alexandra, Georg (Vilhelm), Dagmar
(Maria), Thyra og Valdemar. — 3. C. X (1870—), ældste
søn av Fredrik VIII, sønnesøn av foreg., tok
matematisknaturvidenskabelig artium 1889, men er ellers utdannet
som officer. Blev 1906 kronprins og medlem av
statsraadet og besteg tronen
ved farens død 14 mai
1912. I aarene 1912—14
foretok han reiser til flere
europæiske hoffer og
møttes under krigen flere
ganger med den svenske
og den norske konge. I
indre politik har han nøie
fulgt parlamentariske
principper, men til tider
git sin personlige mening
uttryk. 5 juni 1915
stadfæstedes den nye
grundlov. 28 mars 1920
fjernet han ved personlig
indgripen det radikale
ministerium Zahle paa
grund av dets
sønderjyske politik, og ved de
valg som blev avholdt
Christian VIII.
(Efter maleri av C. Hornemann, 1810.)
Christian IX.
efter den nye valglov av
17 april 1920, viste det
sig ogsaa at det avgaaede
ministerium ikke hadde
hat flertal blandt
vælgerne. 10 juli 1920 holdt
C. med stor høitidelighet
sit indtog i det
gjenvundne Nord-Slesvig.
Egtet 1898 prinsesse
Alexandrine av
Mecklenburg-Schwerin, med hvem han
har 2 sønner.
Christian (V) (1603
—47), utvalgt prins,
næstældste søn av C. IV og
Anna Cathrine, blev, da
broren Fredrik var død
før hans fødsel, 1608 valgt
til tronfølger og hyldet
1610 i Danmark og Norge.
Han fik en god opdragelse, men viste ingen evner;
han kom tidlig ind paa en letsindig og ødsel
levemaate. Da han vilde søke helbredelse for en sygdom
i Böhmen, døde han underveis i Sachsen før faren.
Hans egteskap med Magdalene Sibylle av Sachsen var
barnløst.
Christian av Braunschweig (1599—1626), t.
hærfører, biskop av Halbertstadt, søn av hertug Henrik
Julius av Braunschweig-Wolfenbüttel og Elisabeth av
Danmark, Fredrik II’s datter; deltok paa Fredrik av
Phalz’s side i Trediveaarskrigen, kjæmpet i forening med
Mansfeld i Elsass, Holland og Nedre-Sachsen oggik tilsidst
i C. IV’s tjeneste. Han førte krigen paa det hensynsløseste
under valgsproget: «Gottes Freund, der Pfaffen Feind».
Christian Albrecht (1641—94) blev 1659 hertug av
Holsten-Gottorp, som dengang som Sveriges
forbundsfælle var i krig med Danmark, og opnaadde ved freden
i Kbh. 1660 fuld suverænitet. Efter en tilnærmelse til
Danmark i 1660-aarene, da C. A. egtet Fredrik III’s
datter (1667), blev han atter Danmarks fiende paa grund
av den underfundige politik hvormed Danmark alene
erhvervet Oldenburg. Følgen var at Danmark først i
1675, derpaa i 1684 bemægtiget sig den hertugelige del
av Slesvig, som dog begge ganger ved stormagternes
indblanding maatte leveres tilbake.
Christian August (1673—1729), søn av foreg.
Christian Albrecht, blev 1705 fyrstbiskop av Lübeck og
styrte 1702—16 Holsten-Gottorp som administrator for
sin umyndige brorsøn Karl Fredrik. Under den store
nordiske krig gav han, ledet av ministeren Görtz,
Danmark forsikringer om nøitralitet, men lot samtidig 1713
fæstningen Tønningen aapne for den svenske hær under
Stenbock. Dette forræderi kostet hertugen hans del av
Slesvig.
Christian August, se Augustenborg.
Christian August’s Minde er en stiftelse i Kra.,
oprettet til minde om prins C. A. efter en 29 decbr.
1809 utstedt indbydelse. Ved forskjellige gaver (bl. a.
fra Karl Johan) blev den sat istand til at begynde sin
virksomhet i 1819 efter iadkjøp av general Mangelsens
gaard («Mangelsgaarden»). Oprindelig tænkt anvendt
baade som arbeidshus for frivillige fattige og som
tvangsarbeidshus, men efterhaanden gaat omtrent helt over til
det sidste. Efter overenskomst med Kra. kommune
bruker staten den nu sorm tvangsarbeidshus.
Christiand’or, d. guldmynt, av 1827 kr. 14.76, av
1775 =kr. 14.96.
Christiane (1626—?), datter av Christian IV og
Kirstine Munk, egtet 1642 Hannibal Sehested og bodde
Christian X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
