Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
711
Chrotta-Chrysostomos
712
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Chro′tta, et av Europas ældste strykeinstrumenter, ]
antagelig av britisk oprindelse, avløstes i det 13 aarh.
av violinerne.
Chrūdim, Tsjekkoslovakiet, by i Böhmen, ved Elbens
lille bielv Chrudimka, 111 km. øst for Prag, 270 m.»o.h.;
13 600 indb. (tsjekker). Betydelig fabrikby med industri:
sukker, sprit, møllebruk, bryggerier og store
hestemarkeder.
Chrys..., Chryso... (græ.), i sammensætninger:
guld.., sml. Krys... og Kryso...
Chrysa′nder, Friedrich (1826—1901), t.
musikforfatter, forfatter av den store Håndel-biografi, en av
Håändel-selskapets stiftere og
Chryselephantīn (græ.), utført av guld og elfenben.
Paa c.-statuer fremstilledes klædebonnet av guld, de
blottede legemsdele av elfenben; berømte er Feidias’ statue
av Zeus i Olympia og Athene i Parthenon, Polykleitos,
statue av Hera i Argos.
Chrysi′ppos (omkr. 280—205 f. Kr.), græ. stoisk filosof,
elev av Zenon, leder av den stoiske skole i Athen fra
232 til sin død. Han skrev talrike skrifter, hvorav vi
kun har mindre brudstykker. Han lærte at grundstoffet
til alt var ilden, og at alt igjen gik op i ild, fremdeles
at sjælen var av legemlig væsen, likesaa guddommen.
Chrysis, se Guldhveps.
Chrysoba′lanus icaco,
redaktør av den
monumentale tyske Håndel-utgave.
Han utgav i tiden efter 1860
aarbøker for musikalsk
videnskap, var senere redaktør
av «Allgemeine musikalische
Zeitung» og utgiver av Bachs
klaververker samt
«Denkmäler der Tonkunst».
Chrysanilīn (C19H15N2)
er hovedbestanddelen i det
gule farvestof fosfin og faaes
som biprodukt ved
rosaninilfabrikationen.
Chrysanthămum, slegt av
de kurvblomstrede; urter med
hele eller flikede blade og
store blomsterkurver med
hvite eller gule tungekroner
i randen. C. leucanthemum,
den hvite prestekrave,
vokser i Norge paa tørre bakker
og enger nordover til
Nordlands fylkes nordgrænse. Hist
og her findes som ugræs
ogsaa den gule prestekrave, c.
segetum. — Av denne slegt er
der en stor mængde
kulturformer, og hvert aar bringer
stadig flere hundrede nye.
De fleste forsvinder dog før
eller senere igjen, og kun
et faatal er i kultur i
længere tid. De dyrkede former
stammer fra de to i Kina
og Japan hjemmehørende
arter c. sinense og japonicum;
kan inddeles i tre grupper: 1. storblomstrede, 2.
smaablomstrede og 3. enkeltblomstrede, hvilke saa atter deles
i klasser. Av de storblomstrede er de saakaldte japanesere
de almindeligst dyrkede; disse byder megen avveksling
og utgjør i det hele tat den formrikeste av alle klasser.
Til de smaablomstrede hører bl. a. klassen pompon,
som ogsaa er interessant derved at den er den ældste
dyrkede c. De enkeltblomstrede ligner de vildtvoksende
arter mest, idet de har tungeformede randkroner og
smaa rørformede skivekroner.
Chrysanthðmum-ordenen, se Ordener.
Chrysāor (græ. mytol.), et uhyre som sammen med
Pegasos sprang frem av Medusas blod bærende et
guldsverd i haanden (andre: søn av Poseidon og Medusa);
far til Geryones og Echidna.
Chrysēis nævnes i «Iliaden» som datter av
Apollonpresten Chryses; blev fanget av grækerne og git som
bytte til Agamemnon; da Apollon derfor sendte pest
over Agamemnons hær ved Troja, gav denne hende fri
og sendte hende til hendes far.
Chrysanthemum.
guldplomme, et 3 m. høit
træ med hvite blomster og
rundagtige blade (beslegtet
med stenfrugtfam.).
Hjemmehørende paa Antillerne, men
dyrket overalt i det
varmere Amerika for frugternes
skyld. Disse er søte og
ligner noget plommer. Av
frøene faaes en fet olje.
Chrysobery′l, et
rombisk krystalliserende
mineral, som bestaar av
beryllium-aluminiumoksyd (BeAlg
O4). Mineralet har stor
haardhet og en vakker
gjennemsigtig grøn farve. Rene
varieteter er værdifulde ædelstener.
Findes i Brasilien, Ceylon,
Sibirien, Nordamerika m. fl. st.
Chrysoïdīn (C12H12N4),
kemisk forbindelse av
kulstof, vandstof og kvælstof,
et azofarvestof, fremstillet av
saltsurt diazobenzol og
metafenylendiamin. Gir
orangegul farve.
Chrysolōras, Manuel
omkr. 1350—1415), græ. lærd
fra Konstantinopel, holdt
forelæsninger over græsk 1397
—1400 i Firenze og senere
i andre italienske byer; fik
stor betydning ved at vække
interessen for græske studier
i Italien; forfattet bl. a. en
græsk grammatik.
Chrysomelīdæ, bladbiller, s. d.
Chrysōpa, guldøie, se Florvinger.
Chrysophy′llum, guldblad, av familien sapotaceæ, et
16 m. høit, i Vestindien vildtvoksende og dyrket træ,
hvis blade er overtrukket med en guldgul filt. De runde,
røde, eplestore frugter viser paa tversnit en stjernefigur
av 10 mandellignende sorte, meget velsmakende frø. Er
i sit hjemland en yndet bordfrugt.
Chryso′rrhoas («guldelven», hebr. Amana, nu Nahr
Barada), elv i Syrien, utspringer paa Antilibanon, løper
gjennem Damaskus og munder ut øst for byen i en
sumpsjø.
Chrysostmos, Johannes (omkr. 345(47?)—407),
græ. kirkefader. Fik av sin fromme mor Anthusa en god
opdragelse. Efter en kort juridisk løpebane blev han
grepen av kristendommen og døpt omkr. 368. Efter
morens død drog han omkr. 374 ut i fjeldene for at
leve som eneboer. Senere vendte han tilbake til
Antiochia og blev 381 diakon og 386 presbyter. Som saadan
fik han en stor gjerning. Hans veltalenhet, som skaffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
