711 Chrotta-Chrysostomos 712 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. </chapter> <chapter name="Chrotta"> Chro′tta, et av Europas ældste strykeinstrumenter, ] antagelig av britisk oprindelse, avløstes i det 13 aarh. av violinerne. </chapter> <chapter name="Chrudim"> Chrūdim, Tsjekkoslovakiet, by i Böhmen, ved Elbens lille bielv Chrudimka, 111 km. øst for Prag, 270 m.»o.h.; 13 600 indb. (tsjekker). Betydelig fabrikby med industri: sukker, sprit, møllebruk, bryggerier og store hestemarkeder. </chapter> <chapter name="Chrys..., Chryso.."> Chrys..., Chryso... (græ.), i sammensætninger: guld.., sml. Krys... og Kryso... </chapter> <chapter name="Chrysander"> Chrysa′nder, Friedrich (1826—1901), t. musikforfatter, forfatter av den store Håndel-biografi, en av Håändel-selskapets stiftere og </chapter> <chapter name="Chryselephantin"> Chryselephantīn (græ.), utført av guld og elfenben. Paa c.-statuer fremstilledes klædebonnet av guld, de blottede legemsdele av elfenben; berømte er Feidias’ statue av Zeus i Olympia og Athene i Parthenon, Polykleitos, statue av Hera i Argos. </chapter> <chapter name="Chrysippos"> Chrysi′ppos (omkr. 280—205 f. Kr.), græ. stoisk filosof, elev av Zenon, leder av den stoiske skole i Athen fra 232 til sin død. Han skrev talrike skrifter, hvorav vi kun har mindre brudstykker. Han lærte at grundstoffet til alt var ilden, og at alt igjen gik op i ild, fremdeles at sjælen var av legemlig væsen, likesaa guddommen. </chapter> <chapter name="Chrysis"> Chrysis, se Guldhveps. </chapter> <chapter name="Chrysobalanus icaco"> Chrysoba′lanus icaco, redaktør av den monumentale tyske Håndel-utgave. Han utgav i tiden efter 1860 aarbøker for musikalsk videnskap, var senere redaktør av «Allgemeine musikalische Zeitung» og utgiver av Bachs klaververker samt «Denkmäler der Tonkunst». </chapter> <chapter name="Chrysanilin"> Chrysanilīn (C19H15N2) er hovedbestanddelen i det gule farvestof fosfin og faaes som biprodukt ved rosaninilfabrikationen. </chapter> <chapter name="Chrysanthămum"> Chrysanthămum, slegt av de kurvblomstrede; urter med hele eller flikede blade og store blomsterkurver med hvite eller gule tungekroner i randen. C. leucanthemum, den hvite prestekrave, vokser i Norge paa tørre bakker og enger nordover til Nordlands fylkes nordgrænse. Hist og her findes som ugræs ogsaa den gule prestekrave, c. segetum. — Av denne slegt er der en stor mængde kulturformer, og hvert aar bringer stadig flere hundrede nye. De fleste forsvinder dog før eller senere igjen, og kun et faatal er i kultur i længere tid. De dyrkede former stammer fra de to i Kina og Japan hjemmehørende arter c. sinense og japonicum; kan inddeles i tre grupper: 1. storblomstrede, 2. smaablomstrede og 3. enkeltblomstrede, hvilke saa atter deles i klasser. Av de storblomstrede er de saakaldte japanesere de almindeligst dyrkede; disse byder megen avveksling og utgjør i det hele tat den formrikeste av alle klasser. Til de smaablomstrede hører bl. a. klassen pompon, som ogsaa er interessant derved at den er den ældste dyrkede c. De enkeltblomstrede ligner de vildtvoksende arter mest, idet de har tungeformede randkroner og smaa rørformede skivekroner. </chapter> <chapter name="Chrysanthðmum-ordenen"> Chrysanthðmum-ordenen, se Ordener. </chapter> <chapter name="Chrysaor"> Chrysāor (græ. mytol.), et uhyre som sammen med Pegasos sprang frem av Medusas blod bærende et guldsverd i haanden (andre: søn av Poseidon og Medusa); far til Geryones og Echidna. </chapter> <chapter name="Chryseis"> Chrysēis nævnes i «Iliaden» som datter av Apollonpresten Chryses; blev fanget av grækerne og git som bytte til Agamemnon; da Apollon derfor sendte pest over Agamemnons hær ved Troja, gav denne hende fri og sendte hende til hendes far. Chrysanthemum. guldplomme, et 3 m. høit træ med hvite blomster og rundagtige blade (beslegtet med stenfrugtfam.). Hjemmehørende paa Antillerne, men dyrket overalt i det varmere Amerika for frugternes skyld. Disse er søte og ligner noget plommer. Av frøene faaes en fet olje. </chapter> <chapter name="Chrysoberyl"> Chrysobery′l, et rombisk krystalliserende mineral, som bestaar av beryllium-aluminiumoksyd (BeAlg O4). Mineralet har stor haardhet og en vakker gjennemsigtig grøn farve. Rene varieteter er værdifulde ædelstener. Findes i Brasilien, Ceylon, Sibirien, Nordamerika m. fl. st. </chapter> <chapter name="Chrysoïdin"> Chrysoïdīn (C12H12N4), kemisk forbindelse av kulstof, vandstof og kvælstof, et azofarvestof, fremstillet av saltsurt diazobenzol og metafenylendiamin. Gir orangegul farve. </chapter> <chapter name="Chrysoloras"> Chrysolōras, Manuel omkr. 1350—1415), græ. lærd fra Konstantinopel, holdt forelæsninger over græsk 1397 —1400 i Firenze og senere i andre italienske byer; fik stor betydning ved at vække interessen for græske studier i Italien; forfattet bl. a. en græsk grammatik. </chapter> <chapter name="Chrysomelidæ"> Chrysomelīdæ, bladbiller, s. d. </chapter> <chapter name="Chrysopa"> Chrysōpa, guldøie, se Florvinger. </chapter> <chapter name="Chrysophyllum"> Chrysophy′llum, guldblad, av familien sapotaceæ, et 16 m. høit, i Vestindien vildtvoksende og dyrket træ, hvis blade er overtrukket med en guldgul filt. De runde, røde, eplestore frugter viser paa tversnit en stjernefigur av 10 mandellignende sorte, meget velsmakende frø. Er i sit hjemland en yndet bordfrugt. </chapter> <chapter name="Chrysorrhoas"> Chryso′rrhoas («guldelven», hebr. Amana, nu Nahr Barada), elv i Syrien, utspringer paa Antilibanon, løper gjennem Damaskus og munder ut øst for byen i en sumpsjø. </chapter> <chapter name="Chrysostmos"> Chrysostmos, Johannes (omkr. 345(47?)—407), græ. kirkefader. Fik av sin fromme mor Anthusa en god opdragelse. Efter en kort juridisk løpebane blev han grepen av kristendommen og døpt omkr. 368. Efter morens død drog han omkr. 374 ut i fjeldene for at leve som eneboer. Senere vendte han tilbake til Antiochia og blev 381 diakon og 386 presbyter. Som saadan fik han en stor gjerning. Hans veltalenhet, som skaffet