Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
709
Christoffer—Chronos
710
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
mern hadde han sønnerne Erik, Otto og Valdemar
(Atterdag). — 3. C. av Bayern (1418—48), konge i
Danmark 1440—48), i Norge 1442—48, i Sverige 1441—
48, søn av pfalzgrev Johan av Neunburg-Oberpfalz og
Erik av Pommerns søster, indkaldtes av de danske
stormænd mot Erik av Pommern, valgtes 1439 til
riksforstander, 1440 til konge. Han forenet igjen de tre
nordiske lande, men opgav enhetsstaten som Margrete og
Erik hadde arbeidet for, og foreningen var nu bare en
personalunion. Om C.s korte regjering vites ikke meget.
Riksraadets indflydelse synes at ha været bestemmende,
om end C. beskyldtes for at ha indført tyskere. Sverige
behandledes hensynsfuldt, men almuen gav C. skyld for
den herskende hungersnød («barkekongen»). Mot
Hansestæderne var C. uvillig stemt, og sammen med det
norske riksraad arbeidet han for at indskrænke deres
handelsvælde i Norge. Han synes at ha været en livsglad
og godmodig mand. I sit egteskap med Dorothea av
Brandenburg (s. d.) hadde han ingen barn.
Christoffer (1504—66), greve av Oldenburg.
Brorsøns søn av Christian I, Blev opdraget for kirken og
blev domherre i Köln, men vendte sig snart til krigersk
virksomhet. Han var vel oplært og forenet tideas
humanistiske dannelse med middelalderlig landsknegtenatur.
Efter at han en tid hadde opholdt sig i Oldenburg, kom
han i forbindelse med den fordrevne Christian II og
med borgermester Jørgen Kock, og 1534 giorde han med
3 000 mand et indfald i Holsten og sluttet forbund med
Lübeck til gjenindsættelse av Christian II. Efter at
være landet ved Skovshoved fik han snart hele
Østdanmark i sin magt og optraadte som landets herre, men
var ikke de forviklede forhold voksen, og overfor hertug
Christian (III) maatte han bukke under (jfr. Grevens
feide). 1536 overgav Kbh. sig, og C. levet siden et
omflakkende krigerliv i Tyskland.
Christofle [kristå′fl], Charles (1805—63), fr.
guldsmed, grundlægger av et endnu bestaaende
stort_galvanoteknisk etablissement i Paris og Karlsruhe, som
fremstiller forgyldte og forsølvede bruksgjenstande og smukt
utførte plastiske arbeider.
Christophe, Henri (1767—1820), negerkeiser paa
Haiti; var fører for negeropstanden mot Frankrike 1793
og efter Dessalines død 1806 overanfører. Delte 1808
Haïti med mulathøvdingen Pétion og utroptes 1811 til
keiser over den nordlige del av øn. Han hersket
ganske dygtig, men var grusom og pragtlysten; der utbrøt
derfor opstand 1820, og C. skjøt sig selv.
Christophersen. 1. Wilhelm Christopher C.
(1832—1913), n. konsulatembedsmand og diplomat, f. i
Brevik, blev norsk-svensk konsul i Barcelona 1864,
Buenos Ayres 1867, Leith 1878, forflyttedes endelig 1882
som konsul til Antwerpen, hvor han var generalkonsul
1884—1908. Ved siden av sin virksomhet som konsul
indehadde C. oftere diplomatiske og andre officielle
missioner, besøkte saaledes 1872 Australien og Ny-Seeland,
utsendtes i, særlig diplomatisk hverv til Mexico 1884—
85, deltok i avslutningen av handelstraktater med
Frankrike 1892, Spanien 1893, Schweiz 1894, var formand i
komitéen for statskontrol med skibes sjødygtighet 1894—95,
formand i konsulatkomitéen av 1891 og medlem av den
unionelle konsulatkomité av 1902, var Norges
generalkommissær ved verdensutstillingerne i Philadelphia 1876
og i Paris 1900. C. har hat betydningsfuld andel i
arbeidet for oprettelse av eget norsk konsulatvæsen. 19 mars
1908—1 feb. 1910 var C. utenriksminister i Gunnar
Knudsens første regjering. — 2. Christian Eilert
Rasch C. (1840—1900), foreg.s bror, var stor
forretningsmand i Kristiania, navnlig inden træmassebranchen. I
de opgaaende tider i 1890-aarene antok C.s forretninger
et omfang som ikke svaret til de kapitaler han
raadet over. Han kom derfor i vanskeligheter og maatte
indstille sine betalinger juni 1899. Hermed aapnedes
den handelskrise som i de følgende aar lammet Kra.s
forretningsliv. Boet, som hadde en uprioritert gjæld
av ca. 14 mill. kr., avsluttedes med en dividende av
noget over 6 pct. — 3. Peter (Pedro) C. (1845—), n.-
argentinsk forretningsmand, f. i Tønsberg, utvandret
1871 til Argentina, hvor han grundla et
befragtningsfirma. Ved sin forretningsdygtighet og ved giftermaal
blev han en av Argentinas mest formuende mænd; sine
vældige jordgodser har han drevet som mønsterbruk.
Han har med stor liberalitet støttet videnskabelige og
almennyttige formaal, f. eks. Roald Amundsens arktiske
ekspeditioner. — 4. Søren Andreas C. (1849—), n.
diplomat, foreg.s bror, var 1879—1905 norsk og svensk
generalkonsul i Buenos Ayres og blev 1906 utnævnt til
norsk minister for Argentina, Paraguay og Uruguay.
Fra denne stilling gik han av 1919.
Christophersen, Gerda Amalie Holst (1870—),
d. skuespillerinde. 1889 debuterte hun paa Casino som
Gervaise i «Faldgruben», men søkte de følgende aar
utdannelse ved elevskolen paa det kgl. teater. 1902—11
knyttet til Casino, hvis direktrice hun var 1912—14.
Iøvrig har hun optraadt som gjest paa teatrene omkring
i de nordiske lande og turnert med sit eget selskap, samt
fra 1917—19 været ansat ved Betty Nansen-teatret. C.s
repertoire er stort og forskjelligartet; der findes neppe
den dramatiske genre hun ikke har dyrket.
Christophōros, den hellige, levet efter sagnet i
Samos i Lykien, hvor han led martyrdøden under
keiser Decius. Den middelalderlige legendedigtning
beskjæftiget sig med forkjærlighet med hans liv. I en
bekjendt variation berettes det hvorledes han søkte at
tjene den sterkeste herre. En tid tjente han Satan, men
forlot denne, da han merket at han frygtet korset. Han
levet derefter som eneboer ved en rivende bæk, som
han hjalp vandringsmænd over. En nat bar han
Kristus over i barneskikkelse. Da han undret sig over
hvor tungt barnet var, utbrød dette: «Du bærer ikke
alene verden, men ogsaa den som har skapt verden,»
og dykket ham derefter under vandet, døpte ham og
gav ham navnet C., d. e. «den som bærer Kristus».
Christus, se Jesus.
Chronich, Niels Svendsen (omkr. 1608—166?),
n. sekterer, f. i Kolding. Efter teologisk eksamen drog
han utenlands paa studiereise og blev i Tyskland
paavirket av den mystiske retning, som var utgaat fra J.
Böhme. 1640 blev han lektor i teologi ved gymnasiet
i Kristiania, hvor han snart kom paa kant med
geistligheten, som han angrep i sine prækener, og endnu
haardere gik han frem ved de huslige sammenkomster han
holdt med en kreds av meningsfæller. Da han 1651
hadde utgit et skrift «Troens erindring og prøvelse»,
hvor han skildret statskirken som «den store Erzhore»,
blev han tvunget til at opgi sin stilling i Kristiania, og
det blev forbudt ham at opholde sig i Norge. Han drog
til Danmark, men da han her fortsatte sin sekteriske
virksomhet, blev hele hans sak tat op til ny behandling,
han blev dømt til landsforvisning, men dommen blev
forandret til fængsel paa Dragsholm, og her sat han i
3 aar, indtil svenskerne, som hadde besat Sjælland, slap
ham ut. C. flygtet til Holland, hvor han døde, uvisst
naar. Hans «Tre aandelige sange», som utkom i
Kristiania 1649, blev efter det eneste bekjendte eksemplar
utgit paany av J. C. Tellefsen. Kristiania 1882.
Chronique scandaleuse [kråni′k skãdalø′z] (fr.),
bysladder, som især gaar ut paa at berette ting som
maa nedsætte en persons anseelse og vække forargelse.
Chro′nos (græ.), «tiden», undertiden tænkt som Gud,
ogsaa falskelig stillet lik med Kronos (s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
