Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cibber, Colley - Ciborium - Cibrario, Giovanni Antonio Luigi - Cicada - Cicer - Cicero, 1. Marcus Tullius - Cicero, 2. Quintus Tullius - Cicero (skrift) - Cicerone - Cichorium - Cicignon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mA7
Ciborium—Cicignon
Zz18
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
gjorde stor lykke i naragtige gammelmandsroller. 25 aar
gammel skrev han sit første lystspil, som blev
indledning til et meget frugtbart dramatisk forfatterskap. Han
skrev væsentlig lystspil, ofte med sterk satirisk tentens.
En stor selvbiografi: «Apology for the life of C. C.» var
hans sidste arbeide.
Cibōrium, se Alter.
Cibrārio [tši-], Giovanni Antonio Luigi, greve
(1802—70), ital. statsminister, nationaløkonom og
historiker, traadte 1824 i sardinsk statstjeneste, tok aug. 1848
i kong Alberts navn Venezien i besiddelse for den
sardinske krone. 1852 blev han finans-, dernæst
indenriks- og 1855 utenriksminister. 1856 efterfulgtes han av
Cavour. Hovedverker: «Della Schiavitu e del Servaggio
e specialmente dei servi agricoltori», 2 bd., 1868—69,
samt «Storia dell’ economia politica nel medio evo»,
3 bd., 1839.
Cicāda, cicadellidæ, se Cikader.
Cīcer, slegt av de erteblomstrede; belgene er
opblæste med 1— store, kantede, ujevne, snabelagtig
tilspidsede frø. Den fra Orienten stammende c. arietinum,
kikerert, bukert, en fothøi, kjertelhaaret plante med
takkede smaablade og hvite eller blekblaa blomster, er
helt fra de gamle romeres tid dyrket i Sydeuropa helt
op til Sydtyskland, mest dog i Spanien, i hvilket land
de melrike frø har stor betydning som
folkenæringsmiddel. Ellers kan de spises raa, kokte eller ristede.
I Tyskland brukes kikererten mest til kaffesurrogat.
Ciʻcero. 1. Marcus Tullius C. (106—44 rf. Kr.),
berømt rom. taler, forfatter og statsmand, f. i Arpinum av
ridderstand, fik en udmerket opdragelse og utdannelse,
studerte talekunst, filosofi og jus. Aar 80 vandt han
allerede navn ved dygtig forsvar av den paa livet anklagede
Sextus Roscius, reiste saa til yderligere utdannelse til
Grækenland. Efter sin hjemkomst fik han, takket være sin
dygtighet, av folket forskjellige embeder overdraget
(kvæstur 76, ædilitet 69, prætur 66). Han sluttet sig til
folkepartiet, forøket sin anseelse ved den -heldige
anklage mot Verres (s. d.). og 66 bidrog han til at skaffe
Pompeius overkckommandoen mot Mithradates. Som konsul
63 undertrykte han Catilinas sammensvergelse, hvorfor
han, forfængelig som han var, muligens tilla sig større
fortjeneste end fortjent. Nu følte han sig som senatets
og konservatismens fører og blev derved farlig for
triumvirerne, som derfor ved P. Clodius’ hjælp (s. d.) fik ham
landsforvist 58. Aaret efter kaldtes han hjem, men
hadde nu mistet sin politiske indflydelse. 51—50
bestyrte han redelig og godt Kilikien. I borgerkrigen gik
han med Pompeius, men fik tilgivelse av Cæsar og levet ]
derefter stille i Rom. Efter Cæsars mord optraadte han
atter i politikken mot
Antonius og støttet Octavian
mot ham (angrep Antonius
i de «filippiske» taler);
men da Antonius og
Octavian sluttet det andet
triumvirat, var C. en av
de første som
proskribertes; henrettet i Formio. —
Som politiker viste C.
hæderlighet og personlig mod,
men savnet klarsyn. Sin
hovedbetydning hadde han
som taler ogforfatter.
Foruten omtr. 60 taler har
vi av ham en række
skrifter, som behandler
talerens utdannelse, berømtest
skriftet «Om taleren» og
«Brutus»,somgir en latinsk
litteraturhistorie.. Fremdeles filosofiske skrifter: C.
kaldte sig selv tilhænger av Platons lære, men tok
i virkeligheten hvad han mente var rigtig, fra de
forskjellige skoler (var eklektiker), men bekjæmpet sterkt
epikuræerne. Vigtigste skrifter: «Om staten», «Om
lovene», «Om det største gode og det største onde»,
«Om pligterne»; intet av disse skrifter gir selvstændige
resultater, de bringer græske tænkeres tanker, gjengit
i et klart og godt sprog; vigtige for os for kjendskapet
til græsk filosofi. Endelig har vi store dele av hans
brevveksling, vel 750 breve av ham selv og omtrent 100
av andre til ham; vigtige som kilde til tidens historie
og interessante ved det indblik de aapner os i C.s ofte
vaklende og usikre karakter og hans tids politiske og
sociale forhold; de har ogsaa foranlediget flere (Drumann,
Mommsen) til at fælde haarde domme om C. Ubestridt
staar han som den latinske litteraturs første stilist.
[Litt.: S. Eitrem, «C. og hans tid. Interiører og
portrætter paa grundlag av de efterlatte breve», Kra. 1910.]
— 2. Quintus Tullius C. (102—43 f. Kr.), foreg.s
bror, prætor 62, var officer i Cæsars hær i Gallien 54—
52, hos sin bror i Kilikien 51, kjæmpet mot Cæsar,
benaadet, proskribert av Antonius og Octavian og henrettet;
vi har nogen faa breve av ham; han forfattet ogsaa
(tapte) tragedier.
Ci′cero kaldes i boktrykkersproget en skrift mellem
korpus og mittel (Eicero).
Cicerone [tšitšerå′ne], veiviser, avledet av Cicero og
antagelig opstaat ved de ital. veiviseres rike ordforraad.
Brukes ogsaa som boktitel (f. eks. Burckhardts «C.»).
Cichorum, kurvblomstret planteslegt, store, gjerne
grenede urter med oftest flikede blade og i bladhjørnerne
store, mest blaablomstrede kurver
med utstraalende randkroner. C.
intybus, cikori, vokser hist og her
som ugræsplante i de sydligere dele
av vort land; i Mellemeuropa,
tildels ogsaa i Danmark og Sverige,
dyrkes den. Denne fleraarige plante
frembringer første sommer en tyk
pælerot, som optil er kranset av en
bladroset. Det er roten som
benyttes; efter at være tørret ristes den,
hvorved dens stivelse- og
sukkerindhold ialfald delvis omdannes til
karamel, hvilket stof gir «cikorien»
dens brændte og bitre smak. C.
har forskjellig anvende2lse, væsentlig
dog som kaffesurrogat eller
kaffetilsætning. Den spiller ogsaa en rolle
som farvemiddel ved ølfarvning.
Bladene gir i bleket tilstand en
udmerket salat, som især er yndet i Frankrike. En anden
kulturplante av denne slegt er c. endivia, endivie, som
i Mellem- og Sydeuropa dyrkes i flere varieteter og
anvendes til salat. Hos os blev den allerede for 200 aar
siden dyrket, saaledes f. eks. i Trondhjem.
Cicignon [sisiñõ′], et utenverk til Fredrikstad
fæstning (Østre Fredrikstad), beliggende paa sydspidsen av
Rolfsøen og anlagt 1704. Verket («fortressen«) var
bygget som et hornverk, bestykket med indtil 8 kanoner
og tjente som brohode ved overfartsstedet til
hovedfæstningen (byen). Sit navn fik verket efter den fra den
store nordiske krig bekjendte generalmajor F. C.
Cicignon (d. 1718), som fra 1703 var chef for det regiment
som avgav garnison til Fredrikstad. C. tillikemed
Fredrikstads øvrige gamle befæstninger blev 1903 av
Stortinget besluttet solgt (avhændet til Fredrikstad
kommune 1907).
Cikori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
