719 Cicisbeo—Cikader 720 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. </chapter> <chapter name="Cicisbeo"> Cicisbeo [tšitšisbæ′o], i Italien en kavaler som ledsager en gitt dame. God tone forbød egtemanden at vise sig med sin hustru utenfor hjemmet, og c. var da en familien nærstaaende ven. Skikken florerte før 16 aarh. Nu brukes navnet i regelen kun med nedsættende betydning. </chapter> <chapter name="Ciconia"> Ciconīa, storkeslegten (s. d.). </chapter> <chapter name="Cicuta"> Cicūta, se Selsnæpe. </chapter> <chapter name="Cid"> Cid, Campéador, er navnet paa middelalderens spanske nationalhelt, hovedpersonen i digtene om de kristnes kampe med maurerne. Hans egentlige navn var Rui Diaz de Vivar, og han blev født i nærheten av Burgos omkr. 1050. Hans landsmænd kaldte ham Campéador, krigeren, maurerne Seid, herre, hvorav navnet C. Han kjæmpet for Kastiliens konger Sancho II og Alfons VI, hvis søsterdatter han egtet. I 1094 erobret han Valencia og døde der i 1099. Det første spanske digt i hvilket han feires, «Poëma del Cid», opstod allerede omkring 1 150; her prises hans troskap mot kongen; i det 50 aar senere digtede «Crónica rimada del Cid» er han derimot blit til adelens fører mot kongen. Over 200 C.-romancer er digtet om denne helt; disse er omtrent alle digtet efter 1500, men hviler paa sagn og folkeviser, som endog er ældre end «Poëma». De behandler forskjellige perioder av heltens liv og danner tilsammen et storartet lyrisk-episk heltedigt, hvortil intet andet folk har maken. Fra først av opbevaret gjennem mundtlig tradition blev de i det 16 aarh. samlet i større eller mindre dele, «cancioneros» eller «romanceros». En fuldstændig samling gjordes først i 1840 af den tyske litteraturforsker Keller. Den første spanske samlede utgave er fra aarene 1849—51. Herder leverte en fri bearbeidelse av nogen av romancerne. C.-romancerne har ydet stof til romaner og dramaer av spanske og franske digtere, saaledes av Corneille, Victor Hugo, Casimir Delavigne. </chapter> <chapter name="Cider"> Cīder, se Frugtvin. </chapter> <chapter name="Ci-devant"> Ci-devant [si-dvã′] (fr.), forhen, tidligere, forhenværende. Under den store revolution spottende benævnelse paa fhv. fyrstelige og adelige personer. </chapter> <chapter name="Cie"> Cie (fr.), forkortelse i firmanavne for compagnie. </chapter> <chapter name="Ciechanov"> Ciechanov [tšæánov], Polen, by i guv. Plozk, 75 km. nordvest for Warschau, ved elven Lidynia; 11300 indb. Brændevinsbrænderier og bryggerier. </chapter> <chapter name="Cienfuegos"> Cienfuēgos, by paa sydkysten av Cuba, 82 000 indb. (1916), Cubas anden sjøhavn, stor utførsel av sukker og tobak. Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Havana. </chapter> <chapter name="Cieza"> Ciēza, Spanien, by i prov. Murcia, 40 km. nordvest for Murcia; 14 000 indb. (1900). Romerske ruiner, papirfabrikker. Cif. Ordet dannes av forbokstaverne i de 3 engelske ord cost, insurance, freight (omkostninger ved ombordbringelse, assuranse og fragt). C. ved en prisangivelse for en vare betyder altsaa at de nævnte omkostninger er indbefattet i prisen. Sælgeren har pligt til at besørge varen avsendt og at assurere varen, men denne sendes paa kjøperens risiko, jfr. lov om kjøp av 24 mai 1907 § 65. Naar varen av sælgeren er avlevert til transportøren, gaar risikoen for varen over fra sælger til kjøper. Da fragten, hvor intet andet er avtalt, først forfalder ved varens avleverelse paa bestemmelsesstedet, faktureres varen til c.-prisen med fradrag av fragten. Dette beløp betales mot konnossement eller fragtbrev og police. Fragten betales av kjøperen ved varens mottagelse. Ved c.-kjøp undgaar importøren fluktuationerne i fragterne og vet saaledes allerede ved handelens avslutning, hvad varen vil komme ham paa ved varens ankomst til bestemmelsesstedet. </chapter> <chapter name="Cigarer"> Cigārer. Ved Amerikas opdagelse saa spanierne hvorledes de indfødte røkte paa sammenrullede blade av tobaksplanten, og derfra kom fabrikationen av c. i Spaniens hænder. Den første tyske c.-fabrik oprettedes 1788 i Hamburg, men først langt ind i 19 aarh. blev det almindelig skik at røke c. En c. bestaar av indlæg og omblad, som tilsammen utgjør viklen og dækbladet. Indlægget er mindre blade (i simple c. avfald eller knuste bladribber), dækbladet maa derimot være utsøkt og helt. Før anvendelsen fugtes bladene; de som skal brukes til dækblade, glattes og presses omhyggelig; hvad der skal brukes til indlæg, tørres igjen. Derpaa tar man det fornødne indlægsmateriale, vikler ombladet omkring og ruller det paa bordet med flat haand, til viklen er blit tilstrækkelig fast. Saa lægges viklen skraat paa dækbladet, der er tilskaaret som en lang strimmel og nu rulles som en skrue op omkring viklen; spidsen tildannes denpaa og fæstes med tragant. Simplere c. forarbeides ved hjælp av viklemaskiner, dobbelte former med uthulinger, hvori viklerne lægges løst sammenlagt; formerne presses derpaa sammen, og derefter anbringes dækbladet paa viklen, i regelen ogsaa ved maskiner. C. sorteres efter farver (claro, colorado, maduro, oscuro), lagres og Itørres, helst ved almindelig temperatur. Se forøvrig Tobak. </chapter> <chapter name="Cigaretter"> Cigaretter forarbeides av finskaaren tobak, omgit av meget fint silke- eller rispapir. C. med mundstykke fabrikeres for haanden, idet man lægger tobakken i et messingrør eller pergamentpapir og skyter den ind i papirhylstret. C. uten mundstykke fabrikeres nu alm. saaledes: Tobakken tildannes i maskinen som en tynd rul, føres derpaa gjennem et rør ut paa et papir som omvikles tobakken; c. avskjæres saa i den ønskede størrelse efter at være gummeret og sammenklæbet. </chapter> <chapter name="Cigarrillos"> Cigarrillos [-íljås] fremstilles paa lignende maate som cigaretter uten mundstykke, men er omgit av et tobaksblad istedenfor av et papirblad. </chapter> <chapter name="Cigarkassetræ"> Cigarkassetræ, se Cedrela. </chapter> <chapter name="Cigliano"> Cigliano [tšilia′no], by i Norditalien, prov. Novara, 5 350 indb. (1911). Risavl. </chapter> <chapter name="Cignani"> Cignani [tšiñá′ni], Carlo (1628—1719), ital. maler av skolen i Bologna, utdannet ved studium av Correggio og Carraccierne. Fresker og staffelibilleder med bibelske og antikke mytologiske emner. Sat høit av sin samtid. </chapter> <chapter name="Cigoli"> Cigoli[tši′gåli], eg. Lodovico Cardi (1559—1613), ital. maler av den florentinske skole, sterkt paavirket av Baroccio og Correggio. Gik ikke uten grund for sin tids bedste tegner og kolorist i Firenze. Hans hovedverk «Den hellige Stefans stening» (1597) i akademiet i Firenze er en blanding av brutal naturalisme og falsk sentimentalitet, men har trods grelle motsætninger ved sin farvepragt og dekorative skjønhet bevaret meget av det bedste i den store italienske kunst. </chapter> <chapter name="Cikader"> Cikāder (cicadina), en avdeling av nebmundede insekter væsentlig hjemmehørende i troperne. De er temmelig plumpe av bygning med i almindelighet to par hudede vinger, som under hvilen dækker kroppen takformig; forvingerne undertiden læragtige og farvede, ugjennemsigtige. Hodet bredt, saa øinene staar langt fra hinanden, brystskjoldet ofte tykt og hvælvet. Følehornene meget korte. Bakbenene ofte fortykket, indrettet til hopping. Lever av plantesaft, som de suger med dertil indrettet sugesnabel. — I syden findes større arter, sang-c., hvis hanner frembringer høie, gjennemtrængende toner, den saakaldte «sang», ved hjælp av et særeget utviklet hudparti paa hver side av bakbrystet, hvilket sættes i svingninger ved muskelsammentrækninger. I Nordamerika findes den syttenaarige c. (cicada septendecim), hvis utvikling varer i 17 aar. Hos os lever kun mindre arter, hvoriblandt skum- el. spyt—. (aphrophora spumaria) gjør sig bemerket ved det saa-