Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
719
Cicisbeo—Cikader
720
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cicisbeo [tšitšisbæ′o], i Italien en kavaler som
ledsager en gitt dame. God tone forbød egtemanden at
vise sig med sin hustru utenfor hjemmet, og c. var da
en familien nærstaaende ven. Skikken florerte før 16
aarh. Nu brukes navnet i regelen kun med
nedsættende betydning.
Ciconīa, storkeslegten (s. d.).
Cicūta, se Selsnæpe.
Cid, Campéador, er navnet paa middelalderens
spanske nationalhelt, hovedpersonen i digtene om de
kristnes kampe med maurerne. Hans egentlige navn
var Rui Diaz de Vivar, og han blev født i nærheten
av Burgos omkr. 1050. Hans landsmænd kaldte ham
Campéador, krigeren, maurerne Seid, herre, hvorav
navnet C. Han kjæmpet for Kastiliens konger Sancho II
og Alfons VI, hvis søsterdatter han egtet. I 1094 erobret
han Valencia og døde der i 1099. Det første spanske
digt i hvilket han feires, «Poëma del Cid», opstod
allerede omkring 1 150; her prises hans troskap mot
kongen; i det 50 aar senere digtede «Crónica rimada del
Cid» er han derimot blit til adelens fører mot
kongen. Over 200 C.-romancer er digtet om denne helt;
disse er omtrent alle digtet efter 1500, men hviler paa
sagn og folkeviser, som endog er ældre end «Poëma».
De behandler forskjellige perioder av heltens liv og
danner tilsammen et storartet lyrisk-episk heltedigt,
hvortil intet andet folk har maken. Fra først av
opbevaret gjennem mundtlig tradition blev de i det 16
aarh. samlet i større eller mindre dele, «cancioneros»
eller «romanceros». En fuldstændig samling gjordes
først i 1840 af den tyske litteraturforsker Keller. Den
første spanske samlede utgave er fra aarene 1849—51.
Herder leverte en fri bearbeidelse av nogen av
romancerne. C.-romancerne har ydet stof til romaner og
dramaer av spanske og franske digtere, saaledes av Corneille,
Victor Hugo, Casimir Delavigne.
Cīder, se Frugtvin.
Ci-devant [si-dvã′] (fr.), forhen, tidligere,
forhenværende. Under den store revolution spottende
benævnelse paa fhv. fyrstelige og adelige personer.
Cie (fr.), forkortelse i firmanavne for compagnie.
Ciechanov [tšæánov], Polen, by i guv. Plozk, 75
km. nordvest for Warschau, ved elven Lidynia; 11300
indb. Brændevinsbrænderier og bryggerier.
Cienfuēgos, by paa sydkysten av Cuba, 82 000 indb.
(1916), Cubas anden sjøhavn, stor utførsel av sukker og
tobak. Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i
Havana.
Ciēza, Spanien, by i prov. Murcia, 40 km. nordvest
for Murcia; 14 000 indb. (1900). Romerske ruiner,
papirfabrikker.
Cif. Ordet dannes av forbokstaverne i de 3 engelske
ord cost, insurance, freight (omkostninger ved
ombordbringelse, assuranse og fragt). C. ved en prisangivelse
for en vare betyder altsaa at de nævnte omkostninger
er indbefattet i prisen. Sælgeren har pligt til at
besørge varen avsendt og at assurere varen, men denne
sendes paa kjøperens risiko, jfr. lov om kjøp av 24 mai
1907 § 65. Naar varen av sælgeren er avlevert til
transportøren, gaar risikoen for varen over fra
sælger til kjøper. Da fragten, hvor intet andet er avtalt,
først forfalder ved varens avleverelse paa
bestemmelsesstedet, faktureres varen til c.-prisen med fradrag av
fragten. Dette beløp betales mot konnossement eller
fragtbrev og police. Fragten betales av kjøperen ved
varens mottagelse. Ved c.-kjøp undgaar importøren
fluktuationerne i fragterne og vet saaledes allerede ved
handelens avslutning, hvad varen vil komme ham paa ved
varens ankomst til bestemmelsesstedet.
Cigārer. Ved Amerikas opdagelse saa spanierne
hvorledes de indfødte røkte paa sammenrullede blade av
tobaksplanten, og derfra kom fabrikationen av c. i
Spaniens hænder. Den første tyske c.-fabrik oprettedes
1788 i Hamburg, men først langt ind i 19 aarh. blev
det almindelig skik at røke c. En c. bestaar av indlæg
og omblad, som tilsammen utgjør viklen og dækbladet.
Indlægget er mindre blade (i simple c. avfald eller
knuste bladribber), dækbladet maa derimot være utsøkt
og helt. Før anvendelsen fugtes bladene; de som skal
brukes til dækblade, glattes og presses omhyggelig; hvad
der skal brukes til indlæg, tørres igjen. Derpaa tar
man det fornødne indlægsmateriale, vikler ombladet
omkring og ruller det paa bordet med flat haand, til
viklen er blit tilstrækkelig fast. Saa lægges viklen skraat
paa dækbladet, der er tilskaaret som en lang strimmel
og nu rulles som en skrue op omkring viklen; spidsen
tildannes denpaa og fæstes med tragant. Simplere c.
forarbeides ved hjælp av viklemaskiner, dobbelte
former med uthulinger, hvori viklerne lægges løst
sammenlagt; formerne presses derpaa sammen, og derefter
anbringes dækbladet paa viklen, i regelen ogsaa ved maskiner.
C. sorteres efter farver (claro, colorado, maduro, oscuro),
lagres og Itørres, helst ved almindelig temperatur. Se
forøvrig Tobak.
Cigaretter forarbeides av finskaaren tobak, omgit av
meget fint silke- eller rispapir. C. med mundstykke
fabrikeres for haanden, idet man lægger tobakken i et
messingrør eller pergamentpapir og skyter den ind i
papirhylstret. C. uten mundstykke fabrikeres nu alm.
saaledes: Tobakken tildannes i maskinen som en tynd rul,
føres derpaa gjennem et rør ut paa et papir som
omvikles tobakken; c. avskjæres saa i den ønskede størrelse
efter at være gummeret og sammenklæbet.
Cigarrillos [-íljås] fremstilles paa lignende maate
som cigaretter uten mundstykke, men er omgit av et
tobaksblad istedenfor av et papirblad.
Cigarkassetræ, se Cedrela.
Cigliano [tšilia′no], by i Norditalien, prov. Novara,
5 350 indb. (1911). Risavl.
Cignani [tšiñá′ni], Carlo (1628—1719), ital. maler
av skolen i Bologna, utdannet ved studium av Correggio
og Carraccierne. Fresker og staffelibilleder med bibelske
og antikke mytologiske emner. Sat høit av sin samtid.
Cigoli[tši′gåli], eg. Lodovico Cardi (1559—1613),
ital. maler av den florentinske skole, sterkt paavirket av
Baroccio og Correggio. Gik ikke uten grund for sin tids
bedste tegner og kolorist i Firenze. Hans hovedverk
«Den hellige Stefans stening» (1597) i akademiet i
Firenze er en blanding av brutal naturalisme og falsk
sentimentalitet, men har trods grelle motsætninger ved sin
farvepragt og dekorative skjønhet bevaret meget av det
bedste i den store italienske kunst.
Cikāder (cicadina), en avdeling av nebmundede
insekter væsentlig hjemmehørende i troperne. De er
temmelig plumpe av bygning med i almindelighet to par
hudede vinger, som under hvilen dækker kroppen
takformig; forvingerne undertiden læragtige og farvede,
ugjennemsigtige. Hodet bredt, saa øinene staar langt
fra hinanden, brystskjoldet ofte tykt og hvælvet.
Følehornene meget korte. Bakbenene ofte fortykket,
indrettet til hopping. Lever av plantesaft, som de suger
med dertil indrettet sugesnabel. — I syden findes større
arter, sang-c., hvis hanner frembringer høie,
gjennemtrængende toner, den saakaldte «sang», ved hjælp av et
særeget utviklet hudparti paa hver side av bakbrystet,
hvilket sættes i svingninger ved
muskelsammentrækninger. I Nordamerika findes den syttenaarige c.
(cicada septendecim), hvis utvikling varer i 17 aar. Hos
os lever kun mindre arter, hvoriblandt skum- el. spyt—.
(aphrophora spumaria) gjør sig bemerket ved det saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
