Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
767
Clemens Alexandrinus—Clementinerne
768
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
til jorden overfor fyrsternes og folkenes motstand. —
17. C. XIV, 1769—74, oprindelig Lorenzo Ganganelli,
franciskaner, gav omsider efter for magternes
forestillinger og ophævet Jesuiterordenen ved det berømte brev
«Dominus ac redemptor noster» av 21 juli 1773. Efter
hans død gik der forskjellige rygter om at han var blit
forgiftet.
Clemens Alexandrīnus, eg. Titus Flavius (d. før
216), en av oldkirkens betydeligste teologer, søkte i sin
ungdom paa reiser til Stor-Grækenland, Syrien og
Palæstina at vinde det størst mulige kjendskap til
kristendommen, hvorefter han blev forstander for kateketskolen
i Alexandria. Hans hovedverk er en triologi, som
utvikler kristendommens væsen som den sande visdom i
motsætning til gnosticismens. Dens første del: «Logos
protreptikos» (d. e. formaningstalen (til grækerne)) er en
apologi, hvori han paaviser hedenskapets falskhet, men
dog samtidig anerkjender sandhetsmomenterne i den
græske filosofi, særlig hos Platon. Den anden del:
«Pædagogos» (d. e.
form den kristelige sedelære. Den tredje del:
«Stromateis» (d. e. brogede vævede tepper) indeholder i
«broget» form en del tanker om den fuldkomne
kristelige visdom.
Clemens Bonifacius,
P. Chr.
Clemens, Johan Frederik (1749—1831), d.
kobberstikker, f. ved Stettin. Elev av Preisler. Utførte
platerne til «Peder Paars» efter Wiedewelts tegninger.
Studerte senere i Paris. Stak 1787 det udmerkede blad
«Sokrates» og «Ossian» efter Abildgaard. Samtidig utgav
han (i Baggesens overs.) «Niels Klim» med egne stik.
Kaldtes 1788 til Berlin for at stikke efter Cunninghams
tegning «Fredrik II’s revu», et blad som det tok ham
fire aar at fuldføre og vandt ham europæisk ry. Reiste
1792 til London for at stikke Trumbulls «Montgomerys
død», et arbeide som betaltes med 1050 £. C. har
utført mange gode portrætstik, og han hører i det hele
til Danmarks ypperste kunstnere.
Clemens [kle′mənz], Samuel Langhorne (1835—
1910), Amerikas berømte humorist «Mark Twain». Han
førte som ung et meget bevæget liv, var bokholder, lærer,
guldgraver, lods paa Missisippi (herfra stammer navnet
Mark Twain, ə: «merk to (favner)»), og blev endelig
redaktør i Bufallo. De mangeartede oplevelser og
indtryk, han hadde under denne eventyrlige tilværelse, gav
ham det rikeste stof til hans senere forfatterskap. Efter
borgerkrigen reiste han rundt i de Forenede Stater og
holdt foredrag og var ogsaa en stund redaktør i San
Francisco. Sin første store
humoristiske bok skrev
han efter en reise som
han gjorde med et
selskap til Europa, og hvis
oplevelser han derpaa
skildret. Det er den
berømte «Innocents abroad»
(1869), hvor han med
uforlignelig humor
satiriserer likemeget over sine
landsmænd som over
europæerne. Denne bok
fulgtes av en lang række
andre, alle præget av
det samme lune, hvis
hovedegenskap er det
uforstyrrelige alvor,
hvormed de mest barokke
situationer skildres og
uensartede ting
sammenpseud. for Asbjørnsen,
S. L. Clemens.
opdrageren) fremstiller i detaljeret
stilles. Men bak hans overgivne og kaate spot merker
man en mandig aand, en hater av humbuk og hykleri.
Blandt hans senere arbeider kan nævnes: «Life on the
Mississippi» (1874), «Tom Sawyer» (1876) og fortsættelsen
«Huckleberry Finn» (1884), «A tramp abroad» (1880),
«A yankee at king Arthur’s court» (1889), hvor han
gaar løs paa konventionelle nedarvede fordomme, og
«The man that corrupted Hadleyburg» (1900) samt en
mængde skizzer og essays. Flere av hans arbeider er
oversat til nordiske sprog.
Clemens Romanus, se Clemens, paver 1.
Clement (d. 1536), d. «skipper», d. e. sjøkaptein,
kjæmpet efter Christian II’s forjagelse paa egen haand
mot Fredrik I, hvis skibe han erobret og bortførte.
1531—32 deltok han i Christian II’s tog til Norge;
1534 traadte han i grev Ckhristoffers tjeneste, erobret
Aalborg og slog den jyske adelshær ved Svenstrup;
men 18 dec. erobret Johan Rantzau Aalborg tilbake, og
efter to aars fangenskap skal C. være blit henrettet paa
Viborg landsting. C.-feiden var de jyske bønders sidste
reisning mot adelen.
Clement [klemã′], Gad Frederik (1867—), d.
maler, f. i Kbh., elev av akademiet 1885—88,
utdannedes derefter paa Kunstnernes Studieskole under Krøyer.
Hører fra 1893 til den frie utstillings mænd. Foruten
nogen figurbilleder («Pastorale» 1902) har C. især malt
portrætter, fremragende ved monumental holdning, det
kræsne farvevalg og psykologisk rammende uttryk.
Clément [klemã′], Jacques (1565—89), fr.
dominikanermunk, som av katolsk fanatisme myrdet Henrik
IIt 31 juli 1589. Blev straks dræpt av kongens tjenere.
Clémentel [klemãtæ′l], Etienne (1864—), fr.
politiker. Skrev som notar i sin fødeby Riom en biografi
av sit bysbarn general Desaix (s. d.). Valgtes 1900 til
deputeretkammeret som uavhængig republikaner av
radikal avskygning. Koloniminister under Rouvier 1905
—06, landbruksminister under Barthou 1913, 1915—17
handels- og landbruksminister under Briand, Ribot og
Painlevé, 1917—19 handelsminister under Clemenceau.
Cleme′nti, Muzio (1752—1832), ital. pianovirtuos
og komponist, romer av fødsel, men virket hovedsagelig
i England, hvor han en tid som dirigent for den ital.
opera i London har utdannet mænd som Meyerbeer,
Moscheles, Kalkbrenner, Field. Han drev ogsaa en
pianoforretning. Hans mest bekjendte verk «Gradus ad
parnassum» har øvet en betydelig indflydelse paa
klaverteknikken, særlig fingersætningen.
Clémentin, Niels Hiersing (1721—76), d.
skuespiller, var kommet langt frem i det teologiske studium
inden han debuterte paa v. Qvotens teater, hvorfra han
1748 gik over til den nybyggede skueplads paa Kongens
Nytorv. I forening med Henriks fremstiller, Gert
Londemann, betegner C. den Holbergske komedies gjenfødelse
i midten av det 18. aarh. Gammelmandsfigurer som
Molières Den Gierrige, Holbergs Stundesløse og
Jeronimus var hans egentlige omraade. C. er med rette kaldt
«refleksionens første repræsentant» paa det danske
teater. Ved sit talent, sin kjærlighet til kunsten og sin
store samvittighetsfuldhet blev C. blandt teatrets mange
løse eksistenser et mønster for sine efterfølgere, særlig
for Fr. Schwarz.
Clementinerne el. den pseudoclementinske
litteratur er navnet paa en samling oldkirkelige skrifter
som med urette tillægges Clemens Romanus. Av disse
er tre skrifter bevaret: «Homili», «Recognitiones»
(gjenkjendelser) og «Epitome». Indholdet er historisk
værdiløst. Teologisk set er skrifterne uttryk for en
jødekristelig gnosticisme. Avfattelsestiden er usikker;
den sættes sedvanlig til anden halvdel av 2 aarh.
eller til 3 aarh. — C. er ogsaa navn paa en del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
