—1 —l — Clifford—Clodt-Jürgensburg 772 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. i de lodrette cauonvægger, ofte i betydelig høide over dalbunden, er opført landsbyer og enkeltboliger av sten, ofte blot tilgjængelige ad de slitte, i fjeldsiden uthugne trin som ogsaa fordum var boligernes eneste forbindelse med dalen nedenunder. De største grupper av klippeboliger forekommer i det sydvestlige Colorado (Mesa Verde), det sydøstlige Utah samt i det nordlige og centrale Arizona (Cañon de Chelly, Rio Verde’s og øvre Gila’s daler). Som arkitekturen og de fremdragne kulturelle minder forøvrig viser, var klippeboerne nær beslegtet med nutidens puebloindianere og antages almindelig for disses forfædre: [Litt.: G. Nordenskiðöld, «Ruiner af klippboningar i Mesa Verde’s cañons», Stockh. 1893.] </chapter> <chapter name="Clifford"> Clifford [kli′fəd], John (1836—), eng. kongregationalistprest og politiker. Efter at ha studert teologi ved Baptist College i Nottingham blev han 1858 prest for en baptistmenighet i London. Som saadan har han øvet en utstrakt kirkelig og social virksomhet. 1876—77 bygget hans menighet den anselige Westbourne-Parkchurch for ham. 1870—83 var han utgiver av «The General Baptist Magazine». Tok forøvrig del i nonkonformisternes angrep paa Balfours skolelov av 1902 og bidrog sin del til den store liberale valgseier januar 1906. </chapter> <chapter name="Clinchant"> Clinchant [klæšāã′], Justin (1820—81), fr. general, deltok i Krimkrigen, hvor han utmerket sig ved stormen paa Malakoff og i felttoget i Italien 1859. Deltok 1870 som brigadechef i kampene ved Metz, undgik fangenskap og fik efter Bourbaki kommandoen over tropperne ved Besançon; men det lykkedes ham ikke at redde hæren, idet han maatte føre den ind paa schweizisk territorium. Deltok senere som chef for femte armékorps i kampen mot kommunen. 1880 militærguvernør i Paris. </chapter> <chapter name="Clinch River"> Clinch River [klíntš ri′uwə], elv i de Forenede Stater, gaar i sydvestlig retning gjennem Virginia og Tennessee og falder efter et omtr. 400 km. langt løp i elven Tennessee. </chapter> <chapter name="Clinton"> Clinton [klintn], Forenede Stater, by i staten Iowa, paa vestbredden av Mississippi, 27270 indb. (1917). Vigtig jernbaneknutepunkt, stor bro over elven. Sagbruk og jernbaneverksteder. </chapter> <chapter name="Clio"> Clio, se Kleio. </chapter> <chapter name="Clique"> Clique [klik], se Klik. </chapter> <chapter name="Cliquot"> Cliquot, en champagnevin fra Reims. </chapter> <chapter name="Clitheroe"> Clitheroe [kli′dərou], England, by i grevskapet Lancaster, ved elven Ribble; 12500 indb. Spinderier. Ruiner av et gammelt slot. I omegnen rike kalkbrud. </chapter> <chapter name="Clitoris"> Clitoris, se Kjønsorganer. </chapter> <chapter name="Clitumnus"> Clitu′mnus (nu Clitunno), Italien, bielv til Tiberen, berømt for sit klare vand og sine skjønne omgivelser. Flodguden C. dyrkedes ved elvens kilde i nærheten av det nuværende Spoleto sammen med andre guder; et litet tempel er endnu bevaret som kapel (San Salvatore). Clive [klaiv],Robert, baron C. av Plassey (1725 —74), grundlæggeren av det britiske herredømme i Indien Blev 18 aar gammel skriver i det ostindiske kompanis tjeneste, gik over i hæren og utførte glimrende bedrifter, erobret bl. a. 1751 naboben av Karnatiks hovedstad Arcot og holdt den mot overlegne frantobert Clive. ske og indfødte fiender. Erobret 1757 Kalkutta fra naboben av Bengalen, Suradj ed-Dowlah, og. fik hans minister Mier Jaffier til at forraade ham i slaget ved Plassey 23 juni 1757. Mier Jaffier blev derpaa nabob mot at betale C. 260 000 £, men var fuldstændig avhængig av England. 1760 reiste C. hjem med uhyre rigdomme og blev 1762 baron av Plassey, men drog 1764 paany til Indien med overordentlig fuldmagt for at ordne administration og finansvæsen. Dette utførte han med hensynsløs energi, men blev derved forhatt, og efter sin hjemkomst 1767 anklagedes han 1773 for myndighetsmisbruk og underslæp. C. frikjendtes, men dræpte sig selv. [Litt.: A. J. Arbuthnot, «Lord Clive» (1899).] </chapter> <chapter name="Clivia"> Clīvia, slegt av amaryllidaceæ med kun tre kapske arter, som har kraftige, lange og smale, tilbakekrummede blade og langskaftede samlinger av store klokke- eller tragtformede, røde blomster. C.-arterne er vakre prydplanter. </chapter> <chapter name="Cloaca maxima"> Cloāca ma′xima (lat., «den største kloak»), navn paa en stor gammel kloak (s. d.) i oldtidens Rom, oprinde-Cloaca maxima. lig en bæk, men senere inddæmmet og overdækket (efter traditionen i kongetiden); endnu i bruk. </chapter> <chapter name="Clodia"> Clodia, se Clodius. </chapter> <chapter name="Clodion"> Clodion [klådjõ′], eg. Claude Michel (1738—1814), fr. billedhugger. Elev av sin far T. Michel og L. S. Adam. Den mest fængslende av rokokoens boudoirskulptører, som bl. a. i sine smaa terracottaer og biscuitfigurer viser stor sans for kvindelig ynde. I Louvre: marmorstatue av en bacchantinde med en liten satyr, paa triumfbuen paa Place du Carrousel et relief med franskmændenes indtog i München. </chapter> <chapter name="Clodius"> Clo′dius, Publius C. (d. e. Claudius) Pulcher, medlem av den patriciske familie Claudius, rom. politiker, Ciceros bitre fiende, 59 f. Kr. optat i en plebeiisk familie og valgt til almuetribun; i denne stilling fik han 58 Cicero jaget i landflygtighet under henvisning til at han hadde latt flere av Catilinas tilhængere henrette uten dom. I dette og de følgende aar søkte han at sætte sin vilje igjennem i folkeforsamlingen ved hjælp av en væbnet bande og bruktes av triumvirerne, navnlig Cæsar, til at fremme sine formaal. Hans fornemste motstander var Milo (s. d.); ved et sammenstøt med denne paa Via Appia blev han myrdet 52. — Hans søster Clodia, som var meget smuk, men førte et utsvævende liv (beskyldtes for at ha myrdet sin mand), er rimeligvis den Lesbia som besynges av Catullus (s. d.). </chapter> <chapter name="Clodt-Jürgensburg"> Clodt-Jürgensburg, Peter Karlovitsīij, baron von (1805—67), russ. billedhugger. Utmerker sig særlig ved