Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
773 Cloissonné—Cluseret 774
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
sin fremstilling av hester. Hovedverker: «Firspandet»
paa triumfbuen, «Nikolaus’ rytterstatue» og
«Hestetæmmerne» paa Anitsjkovskabroen (kopier foran slottet
i Berlin), alle i Petrograd.
Cloissonné [klwasåné], i emaljekunsten betegnelse
for at glasmassens farver er adskilt ved smale
metalstrimler. Paa underlaget loddes først opstaaende
metalstrimler, og i de derved fremkomne rum gydes
glasmassen.
Clonmel [klənme′l], Irland, by i grevskapet
Tipperary, ved den seilbare Suir, ligger i en vakker dal og
kunstskole, et
er smukt bebygget, har en hospital
og sindssykeanstalt; 10 300
indb.
Clontarf [klənt́əf],
Irland, forstad til Dublin,
ligger nordøst ved havet
(fiskevær). Her stod langfredag
23 april 1014 et berømt slag
mellem irerne og nordiske
vikinger. I dette slag
(«Brianslaget») faldt kong Brian
Borumha og orknøjarlen
Sigurd Lodvesson.
Clootz, Jean Baptiste,
baron von (1755—94), fr.
revolutionær av tysk
herkomst, men opdraget i Paris.
Begeistret for det antikke
demokrati og for
revolutionen, kaldte sig
«menneskeslegtens talsmand» og vakte
opsigt ved svulstige taler og
skrifter og fantastiske idéer.
Medlem av konventet, stemte
i «menneskeslegtens navn
for kongens henrettelse.
Mistænkt som rik, utlænding
og adelig av Robespierre,
henrettet 1794. Ogsaa kjendt
under navnet
Anacharsis C.
Closure [kloužə], se
C1ôture.
Clotâre [klåt]™′r] (fr.),
celosure (eng.), eg. lukning,
er i det parlamentariske
sprog betegnelsen for en
debats avslutning, særlig hvor
det gjælder at sætte en
stopper for at debatten uttværes. I England gav de irske
nationalisters obstruktion i begyndelsen av 1880-aarene
anledning til det reglement for c. som Gladstone, efter
forbillede fra kolonien Victoria, indførte nov. 1882, som
skjærpedes 1887, og som nu er avløst av de av Balfour
1902 gjennemdrevne bestemmelser. I Stortinget og dets
avdelinger kan c. besluttes efter forslag av præsidenten
eller 10 medlemmer. Til beslutning herom utkræves
3/s av de tilstedeværende medlemmers stemmer.
Avstemningen finder sted uten debat, efterat én taler har
hat anledning til at ta ordet for og én imot, én hver
gang. C. har hittil (1920) ikke været bragt til
anvendelse i Stortinget.
Clou [klu] (fr.; lat. clavus), spiker, nagle; den
enkelthet i en forestilling, paa en utstilling o. 1. som det hele
beror paa, «trækplaster».
Clouet [klwǽ], François (ca. 1510—72), fr. maler.
VYpperlige portrætter. Frans I og hans efterfølgeres
hofmaler. Fra hans haand ogsaa en række udmerkede
kridttegninger som fremstiller personer ved det franske
[Francçcois Clouet: Elisabeth av Østerrike.
hof (88 i Howard Castle). Hans stil minder om
nederlænderne, men har ogsaa en fornem, egte fransk
holdning. Hans billeder er oftere forvekslet med Holbeins.
Clouman, Peter Jørgen (1747—1817),
eidsvuldsmand, f. i Strandebarm, foged i Øvre Telemarken 1772
—1811, justisraad 1783, deltok i riksforsamlingen 1814
som anden repræsentant for Bratsberg amt.
Clovis, fr. navn for Chlodvig.
Clown [klaun], se Klovn.
Cluniace′nserne, se Cluny.
Cluny [klyni′]. Efter den franske kirkes sedelige og
religiøse forfald i det 9 aarh. kom der i det 10 aarh.
en ny religiøs vækkelse; den
utgik fra klosteret C. i
Sydfrankrike (depart.
Saône-et-Loire), stiftet 910 av hertug
Vilhelm av Agduitanien.
Under en række dygtige
abbeders ledelse kom livet i
dette kloster til at utmerke
sig ved streng askese,
pragtfuld gudstjeneste, forskjønnet
ved alle kunstens midler,
og endelig ved en ivrig
virksomhet i videnskapens og
oplysningens tjeneste. En
mængde klostre i Frankrike
og Italien blev reformert
efter C.s mønster og blev
stillet under dettes
overtilsyn; saaledes dannedes den
første klosterkongregation.
Bevægelsen bredte sig til
Spanien, Tyskland, England
og andre lande. Overalt
arbeidet cluniacenserne
ikke alene for reform av
klosterlivet, men ogsaa for
sociale og kirkelige reformer.
De søkte at avskaffe og
indskrænke feidevæsenet ved
indførelsen av «gudsfreden»
(treuga dei), de hævdet
kirkens absolutte uavhængighet
av enhver verdslig
myndighet, bekjæmpet simoni og
forlangte tvungent cølibat
for hele geistligheten. Pave
Gregor VII utgik fra dem.
Sin største indflydelse hadde
ordenen i det 11 aarh.; fra sidste halvdel av det 12
aarh. gik det tilbake for den; dog holdt den sig like
til revolutionen, da staten lot klosteret i C. sælge, mens
dets pragtfulde kirke blev nedbrutt. — I de
skandinaviske lande fandtes enkelte cluniacenserklostre: St.
Mikael ved Slesvig by, Allehelgensklosteret ved Lund
og, en kort tid omkr. 1280, Nidarholms kloster i Norge.
Cluny-museet [klyni′] (Musée de Cluny) i Paris
grundedes omkr. 1833 av du Sommerard i de
cluniacensiske abbeders gamle avtrædelsesbolig i Paris. Det
omfatter en stor samling romerske og middelalderlige
kunstgjenstande, hvorav en del stammer fra klosteret Cluny.
Efter du Sommerards død kjøptes museet 1842 av byen
Paris, som derpaa 1843 overdrog det til staten. (Se ill.
næste side.
Cluseret [klyzræ′], Gustave Paul (1823—1900),
fr. politiker, oprindelig officer, men gik ut av hæren
1858. Deltok i Garibaldis tog til Sicilien og Neapel
1860, senere i den nordamerikanske borgerkrig, 1867
tilbake til Frankrike, medarbeider ved socialistiske blade,j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
