773 Cloissonné—Cluseret 774 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. sin fremstilling av hester. Hovedverker: «Firspandet» paa triumfbuen, «Nikolaus’ rytterstatue» og «Hestetæmmerne» paa Anitsjkovskabroen (kopier foran slottet i Berlin), alle i Petrograd. </chapter> <chapter name="Cloissonné"> Cloissonné [klwasåné], i emaljekunsten betegnelse for at glasmassens farver er adskilt ved smale metalstrimler. Paa underlaget loddes først opstaaende metalstrimler, og i de derved fremkomne rum gydes glasmassen. </chapter> <chapter name="Clonmel"> Clonmel [klənme′l], Irland, by i grevskapet Tipperary, ved den seilbare Suir, ligger i en vakker dal og kunstskole, et er smukt bebygget, har en hospital og sindssykeanstalt; 10 300 indb. </chapter> <chapter name="Clontarf"> Clontarf [klənt́əf], Irland, forstad til Dublin, ligger nordøst ved havet (fiskevær). Her stod langfredag 23 april 1014 et berømt slag mellem irerne og nordiske vikinger. I dette slag («Brianslaget») faldt kong Brian Borumha og orknøjarlen Sigurd Lodvesson. </chapter> <chapter name="Clootz"> Clootz, Jean Baptiste, baron von (1755—94), fr. revolutionær av tysk herkomst, men opdraget i Paris. Begeistret for det antikke demokrati og for revolutionen, kaldte sig «menneskeslegtens talsmand» og vakte opsigt ved svulstige taler og skrifter og fantastiske idéer. Medlem av konventet, stemte i «menneskeslegtens navn for kongens henrettelse. Mistænkt som rik, utlænding og adelig av Robespierre, henrettet 1794. Ogsaa kjendt under navnet Anacharsis C. </chapter> <chapter name="Closure"> Closure [kloužə], se C1ôture. </chapter> <chapter name="Clotâre"> Clotâre [klåt]™′r] (fr.), celosure (eng.), eg. lukning, er i det parlamentariske sprog betegnelsen for en debats avslutning, særlig hvor det gjælder at sætte en stopper for at debatten uttværes. I England gav de irske nationalisters obstruktion i begyndelsen av 1880-aarene anledning til det reglement for c. som Gladstone, efter forbillede fra kolonien Victoria, indførte nov. 1882, som skjærpedes 1887, og som nu er avløst av de av Balfour 1902 gjennemdrevne bestemmelser. I Stortinget og dets avdelinger kan c. besluttes efter forslag av præsidenten eller 10 medlemmer. Til beslutning herom utkræves 3/s av de tilstedeværende medlemmers stemmer. Avstemningen finder sted uten debat, efterat én taler har hat anledning til at ta ordet for og én imot, én hver gang. C. har hittil (1920) ikke været bragt til anvendelse i Stortinget. Clou [klu] (fr.; lat. clavus), spiker, nagle; den enkelthet i en forestilling, paa en utstilling o. 1. som det hele beror paa, «trækplaster». </chapter> <chapter name="Clouet"> Clouet [klwǽ], François (ca. 1510—72), fr. maler. VYpperlige portrætter. Frans I og hans efterfølgeres hofmaler. Fra hans haand ogsaa en række udmerkede kridttegninger som fremstiller personer ved det franske [Francçcois Clouet: Elisabeth av Østerrike. hof (88 i Howard Castle). Hans stil minder om nederlænderne, men har ogsaa en fornem, egte fransk holdning. Hans billeder er oftere forvekslet med Holbeins. </chapter> <chapter name="Clouman"> Clouman, Peter Jørgen (1747—1817), eidsvuldsmand, f. i Strandebarm, foged i Øvre Telemarken 1772 —1811, justisraad 1783, deltok i riksforsamlingen 1814 som anden repræsentant for Bratsberg amt. </chapter> <chapter name="Clovis"> Clovis, fr. navn for Chlodvig. </chapter> <chapter name="Clown"> Clown [klaun], se Klovn. </chapter> <chapter name="Cluniacenserne"> Cluniace′nserne, se Cluny. </chapter> <chapter name="Cluny"> Cluny [klyni′]. Efter den franske kirkes sedelige og religiøse forfald i det 9 aarh. kom der i det 10 aarh. en ny religiøs vækkelse; den utgik fra klosteret C. i Sydfrankrike (depart. Saône-et-Loire), stiftet 910 av hertug Vilhelm av Agduitanien. Under en række dygtige abbeders ledelse kom livet i dette kloster til at utmerke sig ved streng askese, pragtfuld gudstjeneste, forskjønnet ved alle kunstens midler, og endelig ved en ivrig virksomhet i videnskapens og oplysningens tjeneste. En mængde klostre i Frankrike og Italien blev reformert efter C.s mønster og blev stillet under dettes overtilsyn; saaledes dannedes den første klosterkongregation. Bevægelsen bredte sig til Spanien, Tyskland, England og andre lande. Overalt arbeidet cluniacenserne ikke alene for reform av klosterlivet, men ogsaa for sociale og kirkelige reformer. De søkte at avskaffe og indskrænke feidevæsenet ved indførelsen av «gudsfreden» (treuga dei), de hævdet kirkens absolutte uavhængighet av enhver verdslig myndighet, bekjæmpet simoni og forlangte tvungent cølibat for hele geistligheten. Pave Gregor VII utgik fra dem. Sin største indflydelse hadde ordenen i det 11 aarh.; fra sidste halvdel av det 12 aarh. gik det tilbake for den; dog holdt den sig like til revolutionen, da staten lot klosteret i C. sælge, mens dets pragtfulde kirke blev nedbrutt. — I de skandinaviske lande fandtes enkelte cluniacenserklostre: St. Mikael ved Slesvig by, Allehelgensklosteret ved Lund og, en kort tid omkr. 1280, Nidarholms kloster i Norge. </chapter> <chapter name="Cluny-museet"> Cluny-museet [klyni′] (Musée de Cluny) i Paris grundedes omkr. 1833 av du Sommerard i de cluniacensiske abbeders gamle avtrædelsesbolig i Paris. Det omfatter en stor samling romerske og middelalderlige kunstgjenstande, hvorav en del stammer fra klosteret Cluny. Efter du Sommerards død kjøptes museet 1842 av byen Paris, som derpaa 1843 overdrog det til staten. (Se ill. næste side. </chapter> <chapter name="Cluseret"> Cluseret [klyzræ′], Gustave Paul (1823—1900), fr. politiker, oprindelig officer, men gik ut av hæren 1858. Deltok i Garibaldis tog til Sicilien og Neapel 1860, senere i den nordamerikanske borgerkrig, 1867 tilbake til Frankrike, medarbeider ved socialistiske blade,j