775 Cobden-klubben—Cochabamba 778 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. lykkes smed, kom tidlig til velstand som handelsmand og fabrikant av trykte bomuldsvarer, katuner, hvorav enkelte sorter en tid endog blev kaldt C. prints. Allerede 1835—36 skrev han nogen politisk-økonomiske brochurer og var snart midt oppe i en stor radikal bevægelse, hvis traader lap sammen i Manchester, hvor C. bodde, og hvis maal først og fremst var at faa avskaffet den høie korntold, men som i det hele krævet fuld frihet paa det økonomiske livs omraade, saaledes at produktion og handel, saavidt gjørlig uhemmet av statens indgrep, kunde utfolde sig under fri konkurranse; utviklingen skulde alene være betinget av de økonomiske kræfters frie samspil. Opfattet som doktrinær, individualistisk ensidighet kaldes den hele retning efter sit oprindelige hovedsæte «Manchesterskolen». C. var sjælen i den hele frihandelsbevægelse, og den skyldte sin merkelig hurtige fremgang ikke mindst hans altid beredte energi, hans ildfulde veltalenhet og vindende personlighet. 1839 grundlagdes det snart overordentlig mægtige forbund «Anticorn-law League» (s. d.), hvori kampen mot de av middelklasserne saa forhatte kornlove blev organisert. 1841 kom C. ind i underhuset, hvor han, fra 1843 av støttet av John Bright (s. d.), utrettet underverker; allerede efter et par aar var godseiernes motstand brutt, og da den Peel’ske regjering indsaa at bevægelsen ikke længer var til at motstaa, foreslog den selv 1846 korntoldens ophævelse og fik loven herom vedtat i begge huse. Kampen hadde lagt beslag paa C.s hele arbeidskraft, og han hadde herunder sat til hele sin formue. En nationalsubskription til fordel for ham indbragte 1.4 mill. kr. 1846—47 reiste C. gjennem Europa, feiret overalt som den store forkjæmper for en stor sak. Han indvalgtes 1847 paany i parlamentet, hvor hans arbeide herefter navnlig var viet liberale reformer og fredspolitik. 1859 tilbød Palmerston ham en plads i sit kabiret, men C. avslog; han vilde staa helt uavhængig for at virke for sit livs andet storverk, istandbringelsen av den engelsk-franske handelstraktat av 23 jan. 1860, idet det ved M. Chevalier’s hjælp var lykkes ham at vinde Napoleon III for frihandelspolitikken. Traktaten blev epokegjørende ved at avgi forbilledet for en lang række av lignende overenskomster rundt om i Europa og blev derved bestemmende for den hele økonomiske utvikling i den nærmest følgende tid. C.s styrke laa i hans personlige optræden, som var præget av overbevisning, ærlighet, hjertevarme; i den økonomiske videnskap var han en dilettant, men hans skrifter og taler har interesse som historiske dokumenter. De foreligger samlet som «The political writings of R. C.» ved Sir Louis Mallet (2 bd. 1867) og «Speeches on questions of public policy» ved John Bright og Thorold Rogers (2.bd. 1870), begge i flere utg. [Litt.: L. J. Vogt, «Frihandelens fremgang og seier i Storbritannien og Irland» (Kra. 1864); den bedste biografi er John Morleys «Life of R. C.» (2 bd. 1881).] </chapter> <chapter name="Cobden-klubben"> Cobden-klubben (eng. C. Club) er en i London 1866 stiftet forening, hvis formaal er at virke for de av R. Cobden forfegtede idéer: «frihandel, fred og velvilje mellem nationerne»2. Den spilte længe en ledende rolle inden den internationale frihandelsbevægelse og virket Richard Cobden. navnlig gjennem utsendelse av brochurer eller større social-økonomiske arbeider, foredrag og avholdelse av politiske banketter. </chapter> <chapter name="Cobenzl"> Cobenzl, Johann Ludwig Joseph, greve av (1753—1809), østerr. statsmand, 1774 gesandt i Kjøbenhavn, 1777 i Berlin, 1779—97 i Petrograd, hvor han stod i høi gunst hos Katharina II. 1797 undertegnet han freden i Campo Formio, 1801 freden i Luneville, blev derefter utenriksminister til 1805. </chapter> <chapter name="Cobra"> Cobra, brilleslange (s. d.). </chapter> <chapter name="Coburg"> Coburg (Tyskland), se Koburg. </chapter> <chapter name="Coburg"> Coburg [kouwbəg], Australien. 1. By i Victoria, like nord for Melbourne, ca. 9000 indb. Stort fængsel. — 2. Halvø i det nordvestre Australien, nord for Van Diemens Bugt. Cobæa scandens (fjeldflokfamilien), en i Mexico hjemmehørende slyngplante med enlige, store, klokkeformede, blaa blomster. Anvendes paa grund av de vakre blade og den hurtige vekst som espalierplante. </chapter> <chapter name="Cocabusk"> Cocabusk (erythroxylon coca), en i de sydamerikanske Andesfjelde vildtvoksende og i hele Sydamerika dyrket busk med smaa ovale eller lansetformige blade og uanselige blomster. Bladene er, tørret og rullet sammen til smaa kuler og tilsat litt læsket kalk, et uundværlig stimulerende middel for indianerne, som tygger dem, som malaierne tygger betel og europæerne tobak. Cocatygningen er meget gammel; der fandtes saaledes allerede ved spaniernes ankomst til Peru store cocaplantager, og der fortælles at de indfødte betragtet c. som en gave fra solguden. — Den aarlige produktion av cocablade i Sydamerika anslaaes til ca. 15 millioner kg. Av c.s blade utvindes alkaloidet kokain. </chapter> <chapter name="Cocain"> Cocain, se Kokain. </chapter> <chapter name="Cocagna"> Cocagna [-a′a] (cuccagna), «slaraffenland», brukes især om italienske folkefester med matutdelinger. I Frankrike kjendes mâts de cocagne, fettindsmurte klatrestænger, i hvis top der var anbragt lækre saker for den som naadde tiltops. </chapter> <chapter name="Cocanada"> Cocanada, by i Forindien paa vestkysten av den Bengalske Bugt, i den nordlige del av Godavaris delta, 54 100 indb. (1911). Vigtig havneby, utfører bomuld, ris, sukker og cigarer. </chapter> <chapter name="Cocca"> Cocca, Pizzo di, Italien, den høieste top i Bergamasker-alperne (3 052 m.); bestiges fra Bondione i Seriodalen. </chapter> <chapter name="Coccejus"> Coccejus, Johannes (Jan Cock) (1603—69), reformert teolog, 1650 professor i teologi i Leiden, har utfoldet en rik og meget alsidig forfattervirksomhet. Den centrale idé i hans teologi er pakten (lat. fædus, derav navnet føderalteologi), der fremtræder først som gierningernes pakt eller naturpakt i Guds forhold til Adam. Efter syndefaldet opretter Gud sin nye pakt, naadens pakt, med menneskeslegten. Den er først proklamert i protevangeliet (1 Mos. 3, 15), og fuldendes i Kristus. C. vandt mange tilhængere (cocceianerne), som snart kom i strid med de ortodokse calvinister. </chapter> <chapter name="Coccidier"> Coccīdier, se Sporozoer. </chapter> <chapter name="Coccinella"> Coccine′lla, se Marihøne. </chapter> <chapter name="Coccoloba"> Coccōloba, slegt av syrefamitien. Herhen c. uwvbifer2s, et vestindisk, 9 m. høit træ med lange, røde frugtklaser. Ved utkokning av veden faaes vestindisk kino, der brukes som egte kino (s. d.). Et par arter dyrkes ogsaa, væsentlig for bladenes skyld, som prydplanter, saaledes c. obovata og pubescens. </chapter> <chapter name="Coccus"> Co′ccus, se Skjoldlus. </chapter> <chapter name="Cochabamba"> Cochabamba [kåtšawa′mba], Sydamerika. 1. Fjelde som utgjør en gruppe av Anderne i det mellemste Bolivia; naar en høide av 5 000 m. og kan passeres i et 3 900 m. høit pas. — 2. Depart. i republ. Bolivia, 65 500 km.2 med 534 901 indb. (1915): har et temperert, sundt