Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
775
Cobden-klubben—Cochabamba
778
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
lykkes smed, kom tidlig til velstand som handelsmand
og fabrikant av trykte bomuldsvarer, katuner, hvorav
enkelte sorter en tid endog blev kaldt C. prints.
Allerede 1835—36 skrev han nogen politisk-økonomiske
brochurer og var snart midt oppe i en stor radikal
bevægelse, hvis traader lap sammen i Manchester, hvor
C. bodde, og hvis maal først og fremst var at faa
avskaffet den høie korntold, men som i det hele krævet
fuld frihet paa det økonomiske livs omraade, saaledes
at produktion og handel, saavidt gjørlig uhemmet av
statens indgrep, kunde utfolde sig under fri konkurranse;
utviklingen skulde alene være betinget av de
økonomiske kræfters frie samspil. Opfattet som doktrinær,
individualistisk ensidighet kaldes den hele retning efter
sit oprindelige hovedsæte «Manchesterskolen». C. var
sjælen i den hele frihandelsbevægelse, og den skyldte
sin merkelig hurtige fremgang ikke mindst hans altid
beredte energi, hans ildfulde veltalenhet og vindende
personlighet. 1839 grundlagdes det snart overordentlig
mægtige forbund
«Anticorn-law League» (s. d.),
hvori kampen mot de av
middelklasserne saa
forhatte kornlove blev
organisert. 1841 kom C. ind
i underhuset, hvor han, fra
1843 av støttet av John
Bright (s. d.), utrettet
underverker; allerede efter et
par aar var godseiernes
motstand brutt, og da den
Peel’ske regjering indsaa
at bevægelsen ikke længer
var til at motstaa, foreslog
den selv 1846 korntoldens
ophævelse og fik loven
herom vedtat i begge huse.
Kampen hadde lagt beslag
paa C.s hele arbeidskraft,
og han hadde herunder sat til hele sin formue. En
nationalsubskription til fordel for ham indbragte 1.4 mill.
kr. 1846—47 reiste C. gjennem Europa, feiret overalt
som den store forkjæmper for en stor sak. Han indvalgtes
1847 paany i parlamentet, hvor hans arbeide herefter
navnlig var viet liberale reformer og fredspolitik. 1859
tilbød Palmerston ham en plads i sit kabiret, men C.
avslog; han vilde staa helt uavhængig for at virke for sit
livs andet storverk, istandbringelsen av den engelsk-franske
handelstraktat av 23 jan. 1860, idet det ved M. Chevalier’s
hjælp var lykkes ham at vinde Napoleon III for
frihandelspolitikken. Traktaten blev epokegjørende ved
at avgi forbilledet for en lang række av lignende
overenskomster rundt om i Europa og blev derved
bestemmende for den hele økonomiske utvikling i den nærmest
følgende tid. C.s styrke laa i hans personlige optræden,
som var præget av overbevisning, ærlighet, hjertevarme;
i den økonomiske videnskap var han en dilettant, men
hans skrifter og taler har interesse som historiske
dokumenter. De foreligger samlet som «The political
writings of R. C.» ved Sir Louis Mallet (2 bd. 1867) og
«Speeches on questions of public policy» ved John Bright
og Thorold Rogers (2.bd. 1870), begge i flere utg. [Litt.:
L. J. Vogt, «Frihandelens fremgang og seier i
Storbritannien og Irland» (Kra. 1864); den bedste biografi er
John Morleys «Life of R. C.» (2 bd. 1881).]
Cobden-klubben (eng. C. Club) er en i London 1866
stiftet forening, hvis formaal er at virke for de av R.
Cobden forfegtede idéer: «frihandel, fred og velvilje
mellem nationerne»2. Den spilte længe en ledende rolle
inden den internationale frihandelsbevægelse og virket
Richard Cobden.
navnlig gjennem utsendelse av brochurer eller større
social-økonomiske arbeider, foredrag og avholdelse av
politiske banketter.
Cobenzl, Johann Ludwig Joseph, greve av
(1753—1809), østerr. statsmand, 1774 gesandt i
Kjøbenhavn, 1777 i Berlin, 1779—97 i Petrograd, hvor han
stod i høi gunst hos Katharina II. 1797 undertegnet
han freden i Campo Formio, 1801 freden i Luneville,
blev derefter utenriksminister til 1805.
Cobra, brilleslange (s. d.).
Coburg (Tyskland), se Koburg.
Coburg [kouwbəg], Australien. 1. By i Victoria, like
nord for Melbourne, ca. 9000 indb. Stort fængsel. —
2. Halvø i det nordvestre Australien, nord for Van
Diemens Bugt.
Cobæa scandens (fjeldflokfamilien), en i Mexico
hjemmehørende slyngplante med enlige, store, klokkeformede,
blaa blomster. Anvendes paa grund av de vakre blade
og den hurtige vekst som espalierplante.
Cocabusk (erythroxylon coca), en i de sydamerikanske
Andesfjelde vildtvoksende og i hele Sydamerika dyrket
busk med smaa ovale eller lansetformige blade og
uanselige blomster. Bladene er, tørret og rullet sammen
til smaa kuler og tilsat litt læsket kalk, et uundværlig
stimulerende middel for indianerne, som tygger dem,
som malaierne tygger betel og europæerne tobak.
Cocatygningen er meget gammel; der fandtes saaledes
allerede ved spaniernes ankomst til Peru store cocaplantager,
og der fortælles at de indfødte betragtet c. som en gave
fra solguden. — Den aarlige produktion av cocablade i
Sydamerika anslaaes til ca. 15 millioner kg. Av c.s blade
utvindes alkaloidet kokain.
Cocain, se Kokain.
Cocagna [-a′a] (cuccagna), «slaraffenland», brukes
især om italienske folkefester med matutdelinger. I
Frankrike kjendes mâts de cocagne, fettindsmurte
klatrestænger, i hvis top der var anbragt lækre saker for den
som naadde tiltops.
Cocanada, by i Forindien paa vestkysten av den
Bengalske Bugt, i den nordlige del av Godavaris delta,
54 100 indb. (1911). Vigtig havneby, utfører bomuld,
ris, sukker og cigarer.
Cocca, Pizzo di, Italien, den høieste top i
Bergamasker-alperne (3 052 m.); bestiges fra Bondione i
Seriodalen.
Coccejus, Johannes (Jan Cock) (1603—69),
reformert teolog, 1650 professor i teologi i Leiden, har
utfoldet en rik og meget alsidig forfattervirksomhet. Den
centrale idé i hans teologi er pakten (lat. fædus, derav
navnet føderalteologi), der fremtræder først som
gierningernes pakt eller naturpakt i Guds forhold til Adam.
Efter syndefaldet opretter Gud sin nye pakt, naadens
pakt, med menneskeslegten. Den er først proklamert i
protevangeliet (1 Mos. 3, 15), og fuldendes i Kristus.
C. vandt mange tilhængere (cocceianerne), som snart
kom i strid med de ortodokse calvinister.
Coccīdier, se Sporozoer.
Coccine′lla, se Marihøne.
Coccōloba, slegt av syrefamitien. Herhen c. uwvbifer2s,
et vestindisk, 9 m. høit træ med lange, røde frugtklaser.
Ved utkokning av veden faaes vestindisk kino, der
brukes som egte kino (s. d.). Et par arter dyrkes ogsaa,
væsentlig for bladenes skyld, som prydplanter, saaledes
c. obovata og pubescens.
Co′ccus, se Skjoldlus.
Cochabamba [kåtšawa′mba], Sydamerika. 1. Fjelde
som utgjør en gruppe av Anderne i det mellemste
Bolivia; naar en høide av 5 000 m. og kan passeres i et
3 900 m. høit pas. — 2. Depart. i republ. Bolivia, 65 500
km.2 med 534 901 indb. (1915): har et temperert, sundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
