Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
779
Cochenille— -Coda
780
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
klima med tilstrækkelig nedbør og er derfor meget
frugtbart. Hovednæringsvei: akerbruk og kvægavl. — 3.
Hovedstad i ovennævnte depart., anlagt 1565 under navnet
Ciudad de Oropesa, 2 560 m. o. h. 31014 indb. (1915);
uld- og bomuldsvæverier, lærfabrikker.
Cochenille [kåtšeni′lje] el. skarlagenlus (coccus
cacti), en specielt i Mexico hjemmehørende skjoldlus
som lever paa kaktus og paa grund av det prægtige
røde farvestof den indeholder (cochenillerødt) er
gjenstand for avl i egne kaktusplantager el. «nopalerier»,
hvorfra insekterne indsamles, tørres og bringes i handelen.
Der gaar ca. 70 000 tørrede insekter paa 1 pund c.-rødt.
Den meste c. faaes nu fra de Canariske Øer, hvorfra
alene i et enkelt aar utførselen har utgjort 400 000
mill. c. Avlen er dog nu gaat meget tilbake efter
opfindelsen av anilinfarverne. Tidligere spilte ogsaa den
polske c. (porphyrophora polonica), som lever paa
røtterne av forskjellige planter, en stor rolle i Europa
som farvemiddel.
Cochin [kåšǣÑ′], Charles Nicolas, den yngre
(1715—90), fr. tegner og raderer. Mest kjendt for sine
raderte vignetter og titelblade til bøker i Louis XVI’s
stil med rammer omvundet med rosenguirlandere,
amoriner o. s. v. Vignetter til «Tartufe», Rousseaus «Oeuvres»,
Hénauluts «Histoire de France».
Cochin [kå′tšin], 1. Engelsk vasalstat i Forindien,
paa sydvest-kysten av halvøen Dekan, 3 525 km.2 med
918 000 indb. (1911), 260 pr. km.² C. ligger mellem
havet og Ghatsfjeldene og har store skoger av
teaktræ. Der dyrkes te, kokosnøtter, ris og pepper. Av
grunde laguner langs stranden utvindes salt. Hovedstad
Ernakolam. — 2. By i Forindien, før hovedstad i C.,
nu brit. besiddelse, ca. 20000 indb., hvorav mange
kristne. Havnen er daarlig, men er allikevel meget
besøkt av skibe. C. var den første by portugiserne erobret
i Indien; i 1502 grundet Vasco da Gama her et
handelsfaktori.
Cochinkina, fr. besiddelse i Bakindien, syd for
Annam, i det væsentligste Mekongs deltaland, omtr.
52 000 km.3 med 3 050 000 indb. (1914). Det er et flatt
og myrlændt land med et hett og fugtig klima.
Befolkningen bestaar mest av annamiter, desuten av
kambodsjanere, kinesere og nogen tusen franskmænd. Folket
lever av jordbruk; landet er frugtbart og yder alle de
vanlige tropiske produkter, ris, sukker, te, kaffe, kakao,
tobak, indigo, bomuld, ananas, betelnøtter o. s. v.;
handelen er næsten fuldstændig i europæernes og
kinesernes hænder. Den vigtigste havn er Saigon med omtr.
100 000 indb. C. var før en del av Annam, som i 1867
avstod landet til Frankrike. Se forøvrig Fransk
Indokina.
Cochlša. 1. Skallet hos sneglene (s. d.). —2.
Sneglehuset, en del av det indre øres benlabyrint, indeslutter
det Corti’ske organ, hørenervens vigtigste endeparti (se
Øret).
Cochleāria, se Kokleare.
Cochrane [kå′krən], Thomas, jarl av Dundonald
(1775—1860), eng. admiral; blev 1800 chef for briggen
«Speedy» og erobret med den i løpet av 10 maaneder
en spansk fregat og over 50 skibe, men blev 1801 tat
av tre franske linjeskibe. 1805 laa C. ved Azorerne,
hvor han gjorde talrike priser. Blev 1806 medlem av
underhuset. Ødela 1809 en del av den franske
Atlanterhavsflaate
paa reden i Aix, men kom i strid med sin
chef Lord Gambier, fordi denne ikke hadde støttet
ham nok, og med admiralitetet, som han angrep i
parlamentet. Blev 1814 anklaget for børssvindlerier,
dømt trods sin uskyldighet og utstøtt av parlamentet
og flaaten. C. gik nu 1818 i Chiles tjeneste i
befrielseskrigen mot Spanien, erobret fæstningen Valdivia 1820
og Callao. Var 1823—35 i brasiliansk tjeneste og
kommanderte 1827—28 den græske flaate, men kunde intet
utrette av mangel paa penger og mandskap. Vendte
hjem 1828, rehabilitertes og utnævntes til kontreadmiral
1832, blev chef for Vestindieflaaten 1848—51 og
rikskontreadmiral 1854. C. var yderst forvoven og
koldblodig, glimrende begavet, men en ubændig og voldsom
fribytternatur. [Litt.: «Autobiografy of a seaman»,
2 bd., 1860.]
Cockerell [kå′kərəl], Charles Robert (1788—1863),
eng. arkitekt og arkæolog, tilhørte den internationale
vennekreds av kunstnere, som fra 1810 i flere aar drev
omfattende og meget betydningsfulde utgravninger i
Grækenland (Athenetemplet paa Aigina, Apollotemplet
ved Bassæ). Blandt C.s kunsthistoriske og arkæologiske
verker kan nævnes hans arbeide over Wellskatedralens
vestfronts ikonografi, vigtig for studiet av Trondhjems
domkirkes vestfront og spørsmaalet om dennes
utsmykning.
Cockerill [kå′kəril], John (1790—1840), belgisk
industridrivende, englænder av fødsel, utdannet som
mekaniker og maskinbygger, kom 1807 til Liège og
grundla 1817 ved det nærliggende Seraing et støperi
og vaabenverksted, som efterhaanden antok et storartet
omfang. Som fremragende organisator og finansmand
fik han snart en ledende stilling i Belgiens industri,
blandt hvis banebrytere han regnes. Han eiede anlæg
av forskjellig art i flere europæiske lande og plantager i
Surinam, men maatte realisere endel av disse, da den
belgiske banks betalingsindstilling 1838 bragte ham i
pengevanskeligheter. Verkerne i Seraing eies nu av det
mægtige Société John C.
Cock-Jensen, Halfdan (1865—), n. skolemand og
smaabrukskyndig, har været ansat som amts- og
folkeskolebestyrer paa forskjellige steder. Sterkt interessert
for landbrukets binæringer, særlig fjærfæavl; redaktør av
«For Smaabruk og Egne Hjem». Har skrevet: «Larvik
og omegn» (1889), de populære «Fra dyrenes verden»
(1894), «Fuglekvidder og fiskeleg» (1900), endvidere «Bok
om bier og birøkt» (1909), «Smaabrukerens bok», o. a.
Cockney [kå′kni] (eng.), egentlig haneegg; kjæledægge,
forkjælet barn. Allerede 1600 brukes c. som spottenavn
paa indfødte londonere, derefter ogsaa om det sprog
de taler; dette utmerker sig bl. a. ved flere
vokalforskyvninger.
Cockpit [kå′kpit], det aapne sitterum agtenfor
kahytten i kuttere og dæksbaater.
Cocktail [kå′kteil] (eng., eg. hanehale). 1.
Veddeløpshest, som ikke er fuldblod. — 2. Amerik. drik,
blanding av forskjellige bittere, konjak, whisky, champagne
6. m. a.
Cocolit, et bygningsmateriale som fremstilles av gips
med iblandede kokosfibrer, som virker som armering.
C. gaar i handelen som plater til væg- og
takbeklædning, skillerumsplater o. 1.
Cocon [kåkō′]. 1. Silkeagtig spind, hvormed
insekternes pupper ofte omgir sig. — 2. Et av mordyret
utskilt kjertelsekret som omslutter flere egg, og som tjener
disse til beskyttelse og tillike ofte som næring.
Cocos, se Kokospalmen.
Cocos. 1. Øgruppe i det Indiske Hav sydøst for
Sumatra, se Keelingøerne. — 2. Ø i Stillehavet,
B1/4 3
omtr. 500 km. i vest for Amerika (Costarica), omtr. 5′/2
n. br. og 87° v. 1. Ubebodd, men besøkes av
hvalfangere.
C. O. D., eng. cash on delivery, betaling ved
avlevering.
Coda (ital., hale, slæp) betegner i metrikken slutningen
av canzonestrofen; brukes ogsaa om verslinjer som i
ældre italiensk poesi undertiden knyttes til den regel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
