Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
785 Cokkarassa—Colbjørnsdatter 786
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Gokkaras5sa, en av Finmarkens høieste fjeldtopper,
1131 m., sydvest for Porsangerfjordens bund, Kistrand
herred. Det er en av de vestligste topper av den
fjeldrække som under fællesnavnet Gaisserne hæver sig i
syd for Porsangerfjorden og Laksefjorden.
Col (fr.), hulvei eller fjeldpas, findes i en mængde
navne paa pas i Vestalperne (svarende til norsk «hals»),
f. eks. C.-di-Tenda (1873 m. o. h.), C.-de-Traversette
(3155 m. o. h.), C.-de-la-Seigne (2538 m. o. h.),
C.-de-Balme (2204 m. o. h.). Navnet benyttes ogsaa i
Jurafjeldene: C.-de-Travers n. for Neuchâtelsjøen, og i
Pyrenæerne som C.-de-la-Perche (1620 m. o. h.) og
C.-de-Canfranc (1632 m. o. h.).
Col (con iD, coll’, colla (con la), collo (con lo),
ital. musikuttryk, f. eks. colla destra, med høire
haand, colla parte, med hovedstemmen, coll’ arco,
med buen, colla punto dell′’ arco, med buespidsen,
col legno, med buestokken, coll’ ottava, med
tilsat oktav.
Colanøtter, se næste art.
Colatræet (cola acuminata), et med kakaotræet
beslegtet, tropisk, vestafrikansk træ hvis frø, colanøtter,
tygges av negrene. Frøene, som er indesluttet i
belgkapsler, smaker aromatisk og bittert; de er rike paa
næringsstoffer (stivelse) og stimulerende stoffer, koffein og
theobromin. Frøene kan tilberedes i likhet med
kakaobønner, saaledes f. eks. som chokolade; de har dog
endnu faat liten anvendelse i Europa.
Colban,Adolphine Marie (1814—84), n.
forfatterinde, f. i Kra., d. i Rom. Gjennem sin mand, adjunkt
C., førtes hun til et ivrig og indtrængende studium av
fransk sprog og litteratur, og dette kom hende tilgode,
da hun efter mandens død begyndte at optræde som
oversætter og forfatter. Blandt hendes talrike større og
mindre fortællinger kan nævnes: «Tre noveller tilegnet
de norske kvinder» (1873), «Tre nye noveller» (1875),
«Jeg lever» (1877), «En gammel jomfru» (1879) og
«Cleopatra» (1880). 1859 tok hun fast ophold i Paris,
hvor hun kom ind i de høieste sociale kredser og
hvorfra hun sendte interessante breve til norske blade og
tidsskrifter.
Colberg, Johan Wilhelm (1837—), n.-amer.
musiker, f. i Kra., kom 15 aar gammel ind i militærmusikken
og utvandret 1870 til Amerika. Blev musik- og
sanglærer ved Illinois industrielle universitet i Urbana, III.
Nedsatte sig 1872 i Chicago, hvor han senere har virket.
C. er leder av det norske musikkorps og var i 35 aar
instruktør for «Nordmændenes Sangforening». Dirigerte
ved den store sangerfest under utstill. i Chicago 1893.
Colbert [kålbǽr], Jean Baptiste (1619—83), fr.
statsmand, søn av borgerlige forældre i Reims, kom
tidlig ind i krigsministeriet og tiltvang sig her ved sin
evnerigdom og arbeidsomhet Mazarins opmerksomhet.
Den mægtige kardinal knyttet ham til sin tjeneste, hørte
snart hans raad i politiske spørsmaal og anbefalte ham
paa sit dødsleie (1661) til den unge Ludvig XIV. Sin
administrative magtstilling indviet C. med at faa fjernet
den hovmodige og egenmægtige finansminister Fouquet
(s. d.), hvis vanstyre han avslørte og erstattet med
kongens personlige styre som skjermbret for sin egen
ledelse av landets finanser og næringsliv. Som ydre
besegling av dette forhold fik han 1665 titelen
«contrôleur général des finances», og saaledes blev de franske
finansministre benævnt indtil revolutionen 1789. C. blev
imidlertid Frankrikes ledende statsmandsvilje paa
omtrent alle omraader. Han satte sin første opgave i at
bringe landets statshusholdning og næringsliv paa fote.
Det lykkedes ham at avløse den forvirring, han forefandt
i finanserne, med orden og planmæssighet, og han
bygget sin politik paa ophjælp av landets industri og handel.
C. var en av alle tiders største næringspolitikere; han
hadde den praktiske borgerlige mands sans for
utviklingen av landets materielle hjælpekilder: Frankrikes
produktionsevne skulde støttes og utvides. Derfor lettet
han indførsel av raavarer, indkaldte industriarbeidere
andetsteds fra, opmuntret opfindere og tekniske
foregangsmænd, støttet industrielle anlæg med monopoler
og privilegier og lot staten træde til hvor det private
initiativ ikke strak til, anla saaledes bl. a.
teppevæveriet Les Gobelins 1667. Paa den anden side søkte
han ved toldmure at holde fremmede varer ute, at
hindre utvandring av landets kapital og arbeidskraft, at
begrænse utenlandsk handel og skibsfart. Han kom
saaledes til efterhaanden at utvikle et fuldstændig,
meget strengt beskyttelsessystem, som blev av
epokegjørende betydning i Frankrikes og den hele verdens
økonomiske historie. Hans politik hvilte imidlertid
ikke paa nogen bevisst opgjort teori. Ialfald forfulgte
han ingenlunde sine maal med doktrinær ensidighet.
C. var den mest
mangfoldig virksomme og
initiativrike administrator
Frankrike har hat. Fra
1662 styrte han marinen,
1664 blev han leder av
statens og hoffets
omfattende byggevirksomhet og
utvidet
kommunikationsvæsenet i storartet
maalestok. Derhos satte han sit
præg paa kirkepolitikken,
retsforvaltningen og
politivæsenet og søkte at
befæste Frankrikes ydre magt
og kommercielle fremhjælp
ved en energisk
kolonialpolitik. En række for sin
tid udmerkede
lovgivningsarbeider skyldtes hans
forsorg, bl. a. handelsloven av
1673 og sjøfartsloven av 1681. C.s beskatningsreformer
betegner et overordentlig fremskridt; han formindsket den
direkte skat, Ia taille, som hvilte særlig trykkende paa de
ubemidlede, og omla den til indirekte skatter, som
rammet alle. Han nedbrøt talrike toldskranker mellem
de gamle provinser og stæder og fik samlet en stor del
av riket til et fælles toldomraade, og bevirket derved en
langt friere samfærdsel inden landet selv. Hans store
maal var at sammensveise Frankrikes dengang endnu løst
forbundne provinser til en kraftig enhetsstat under den
absolutte kongemagts styre, og han tok ikke i betænkning
for at opnaa dette maal at undertrykke resterne av det
tidligere lokale og feudale selvstyre og provinsparlamenternes
J. B. Colbert.
magt. Med og under ham fuldbyrdedes rikets endelige
samling. Frankrike skylder fremfor alle C. sit
centralikolonialmagt, sin tidlig utviklede
storindustri og eksporthandel. Ved siden av saaledes i
mange retninger at høine landet materielt var C. en
ivrig beskytter av litteratur, videnskap og kunst. C. var
bæreren av Ludvig XIV’* glansfulde styre. Men hans
sidste dage forbitredes av kongens misundelse og
utaknemlighet. Han blev fortrængt i kongens gunst av den
krigslystne og intrigante Louvois (s. d.), og dette
paaskyndet hans død. [Litt.: A. Neymarck, «Colbert et
son temps» (2 bd., 1887).]
Colbjørnsdatter, Anna (omkr. 1665—1736), datter
av sogneprest til Sørum hr. Colbjørn Thorstensen
(Arneberg), gift 1682 med mag. Jonas Ramus (s. d.), som fra
1690 var sogneprest til Norderhov paa Ringerike. Da
under krigen 1716 den sv. oberst Löwen med 5—600
serte styresæt, sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
