Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
783
Coeur—Coke
784
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Traadte 1607 i det ostindiske kompanis tjeneste, blev
1617 generalguvernør, erobret og ødela 1619 fæstningen
Djakatra og anla der Batavia. Vendte 1623 hjem, blev
1627 atter generalguvernør og bekjæmpet energisk
fyrsterne av Bantam og Mataram. Døde av kolera under
den sidstnævntes beleiring av Batavia.
Coeur [kār], Jacques (ca. 1398—1456), fr.
storkjøbmand, bankier og politiker, traadte i 1430-aarene i
venskapsforhold til Karl VII, adledes 1440, blev 1442
medlem av kongens raad og var snart rikets mægtigste
mand, ikke mindst i kraft av sine umaadelige
pengemidler, som satte ham istand til at sætte Frankrikes
finanser paa fote baade ved at forstrække kongen med
store laan og ved at fremme landets næringsveier. Selv
drev han en mængde økonomiske foretagender som
gruber, saltverker, klædesvæverier og derhos et
omfangsrikt skibsrederi og en betydelig import- og eksporthandel
paa Levanten. I sin fødeby Bourges bygget han et slot,
som nu tjener som raadhus (se bill. bd. II, sp. 173).
Ved sit overmod skaffet han sig mange fiender; de
anklaget ham 1451 for at ha ryddet av veien kongens
elskerinde Agnes Sorel. Han blev fængslet og 1453
dømt til landsforvisning,. Hans formue konfiskertes.
Det lykkedes ham at flygte til sin gamle velynder paven,
som satte ham i spidsen for en ekspedition mot de
vantro. Herunder døde han paa Chios.
Coeur [kør], fr., hjerte.
Co′ffea, seKaffetræet.
Coffeīn, se Koffein.
Cogalniceanu [kågəlnitšā′nə], Mihail (1806—91),
rumænsk statsmand og historiker. Utnævntes i ung
alder til professor i Jassy og har bl. a. skrevet «Histoire
de Moldau et Valachie». 1863 førsteminister for det
samlede Rumænien. Da hans utkast til en ny landbolov,
som vilde ophæve bøndernes ufrihet og gjøre dem til
selveiere, møtte motstand i kamrene, gjorde han 1864
statskup, opløste kamrene, utstedte en ny forfatning med
større frihet, gjennemførte landboloven tillikemed en
række andre vigtige reformer og lot den hele
omveltning stadfæste ved en almindelig avstemning. Han
fuldendte ogsaa sammenslutningen av de to rumænske
lande.
Cōgito, ergo sum (lat.), «jeg tænker, altsaa er jeg
til», Descartes’ (s. d.) filosofiske grundsætning.
Cognac [kåña′k], Frankrike, by i depart. Charente,
i en vakker egn; 19000 indb. C. er midtpunktet for
tilvirkningen av druebrændevin (se Konjak). Den het
i oldtiden Condate, senere Coniacum og efter 12 aarh.
Coignac. I den senere middelalder var C. et grevskap
og kom i 16 aarh. under kronen. I mai 15236 sluttedes
her den hellige ligue mellem Frans I, Henrik VIII av
England, pave Clemens VII, hertug Frans av Milano og
republikken Venedig mot Karl V.
Cognōmen (lat.), binavn, tilnavn.
Cogolēto el. Cogoletto, Norditalien, landsby i prov.
Genua, ved Genuabugten; 4 500 indb. Tilvirkning av
blyhvitt, kalk og papir. C. er et av de steder som gjør
fordring paa at være Columbus’ fødested.
Cohen, Hermann (1842—1918), t. filosof, prof. i
filosofi i Marburg, en skarpsindig filosof, den ny-kantiske
retnings hovedmand. Foruten en
av Kants filosofi i «Kants Theorie der Erfahrung» (1871),
«Kants Begründung der Ethik» (1877) og «Kants
Begrūndung der Ästhetik»
av sin egen filosofi i «System der Philosophie», hvorav
utkom 2 bd.: «Logik der reinen Erkenntniss» (1902) og
«Ethik des reinen Willens» (1904).
han i nøie forbindelse med matematik, og sin etik med
retsvidenskapen. 1907 utkom grundlag til en
religionsfilosofi: «Religion u. Sittlichkeit».
;
I
I
Cohn, Clara Viebig (1860—), t. forfatterinde,
utdannet sig først for musik i Berlin, men egtet derpaa
forlagsbokhandler Cohn og begyndte en meget omfattende
forfattervirksomhet. Flere av hendes bøker behandler
emner fra Eifel og Posen, hvor hun opholdt sig
længere tid. Av hendes noveller kan nævnes: «Kinder
der Eifel», «Vor Tau und Tag», «Naturgewalten», av
hendes romaner: «Rheinlandstöchter», «Es lebe die
Kunst», «Das Weiberdorf», «Die Wacht am Rhein»,
«Das schlafende Heer», «Einer Mutter Sohn». Har ogsaa
skrevet et par skuespil. C. fortæller med stort liv og
anskuelighet og i et kraftig og realistisk sprog.
Cohoes [kəhou′z], Forenede Stater, by i staten New
York, 15 km. nord for Albany, ved Hudsons bielv
Mohawk River, som der danner en høi fos; 23 433 indb.
(1915). Stor fabrikvirksomhet, uld- og bomuldsfabrikker.
Coillard [kwalĺr], François (1834—1904), fr.
missionær, blev 1857 utsendt til Basutomissionen i
Sydafrika, hvor han 1858 anla en station, Leribe. Foretok
1877—79 sammen med sin hustru en undersøkelsesreise
til Banyaystammen og landet omkr. Zambese og
grundet 1880 den franske Zambesemission blandt Barotsefolket.
Coimbatore, by i det sydlige Forindien, inde i
landet øst for Kalikut, 47 000 indb. (1911).
Coi′mbra, Portugal. 1. Distrikt i prov. Beira, 3907
km.² med 359 000 indb., 92 pr. km.²2 Den østlige del
er opfyldt av Serra da Estrella og dens fortsættelse
Serra de Lousã. — 2. Hovedstad i nævnte distrikt, ligger
vakkert mellem vinhaver, oliven- og orangelunder paa
høire bredd av Mondego; 21 000 indb. C. er bispesæte
og har Portugals eneste universitet, stiftet 1290 i
Lissabon av kong Dionysius og 1308 flyttet til C.; det bestaar
av 5 fakulteter med 70 professorer og mere end 1200
studenter. Til universitetet hører et observatorium,
etnografiske og naturhistoriske samlinger og en botanisk
have. I nærheten, paa den anden side av elven, ligger
Quinta das lagrimas («taarernes landsted»), hvor Peter
den grusommes dronning, Ines de Castro, holdtes fangen,
og klosteret Santa Clara, hvor hun blev myrdet. — C. har
faat navn efter den romerske by Conimbrica, som laa
litt sydligere; blev 1064 erobret fra maurerne. 1755
led den meget av jordskjælvet.
Coi′n el. Coina, Spanien, by i prov. Malaga, 20
km. sydvest for Malaga, 12300 indb. C., som er en av
Andalusiens vakreste byer med 2000 frugthaver, utfører
frugt og hvitt marmor.
Coïr, kokostrevler, 15—30 cm. lange, brune trevler,
som faaes av frugtkjøttet i kokosskaller ved at la disse
ligge i vand, indtil alle de bløtere dele er raatnet bort.
C. er meget sterke og holdbare og anvendes til taugverk,
matter etc.
Coīra, se Chur.
Cõitus (lat.), samleie, parring. C. illicitus, c.
damnātus, blodskam, c. anticipātus, samleie før
egteskapet.
Cojutepeque [kåkutepéke], by i republikken San
Salvador, Mellemamerika, en tid landets hovedstad, ca.
10 000 indb.
Coke [kouk], Sir Edward (1552—1634), eng. jurist,
] speaker i underhuset 1593, attorney general 1594, senere
kritisk fremstilling ]
| sluttet sig siden til oppositionen.
Avskediget av Jakob I og
C. nød længe en
enemedlem av geheimeraadet.
] staaende anseelse som jurist, og en stor del av den eng.
1889) utgav han en fremstilling ]
«common law», som hviler paa præjudikater, kan føres
| tilbake til ham; dette gjælder særlig hans «Reports»
Sin logik bringer ]
(11 bd. 1600—15, samt endnu to dele, som blev utgit
efter hans død). Disse «Reports» er referat av domme,
men har gjennem aarhundreder været paaberopt som
gjældende lov. Hans andet hovedverk er, «Institutes of
the laws of England» (4 bd., 1628—44).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
