Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
789
Colchester—Coligny
790
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Colchester [kou′ltšestə], England, by i grevskapet Essex,
ved elven Colne, 12 km. ovenfor dens munding; 43 000
indb. C. er berømt for sine østersbanker og har en
stor fiskerflaate til fiskeri i Nordsjøen; har desuten
Englands største borgtaarn og ansees for at være det
romerske Camulodunum, som keiser Claudius ophøiet til
koloni.
Co′lchicum, av giftliljernes familie, løkvekster, som
dyrkes for blomsternes skyld. Disse kommer først frem
naar bladene allerede er visnet. Av de dyrkede arter
kan nævnes: c. autumnale, med 1—4 lilla-farvede
blomster, den i Orienten hjemmehørende c. speciosum, med
store purpurrøde, indvendig gulflekkede blomster, og
c. agrippinum fra Grækenland, med meget lyse, næsten
hvite blomster med purpurrøde flekker. Alle c.-arter
er giftige, frøene av c. autumnale er officinelle.
Cold-cream [kouldkrīm], en bløt salve av hvitt voks,
spermacet, mandelolje og rosenvand. Brukes mot
sprukken hud o. lign.
Colding, Ludvig August (1815—88), d. ingeniør
og fysiker, ledet i 1850-aarene utførelsen av gas- og
vandverkerne i Kbh., 1858 stadsingeniør i Kbh. og lærer i
en lang aarrække ved Polyteknisk Læreanstalt. C.
beskjæftiget sig med flere videnskabelige og tekniske emner;
betydningsfulde var hans undersøkelser over
energimængdens uforanderlighet.
Cold wave [kould weiv] (den kolde bølge), en kold
nordenvind i Nordamerika, der trænger sig som en flat
kile langs jordoverflaten ind under varmere luftlag, som
saaledes ved at løftes tilveirs kan avgi nedbør. Der kan
være et fald av over 30° i luftens temperatur, naar en
varm søndenvind avløses av den kolde bølge.
Colenso, John William (1814—83), eng. biskop i
Natal i Sydafrika. Her indla han sig store fortjenester
av missionen blandt zulunerne, oversatte dele av det
gamle testamente og hele det nye testamente (1876) til
zulusproget. 1861 utgav han en fortolkning av
Romerbrevet, hvori han uttalte sig mot helvedesstraffenes
evighet. Senere utkom et større skrift: «The Pentateuch
and the Book of Joshua, critically examined» (7 bd.
1863—79), hvori han hævdet at Moses ikke kunde være
forfatter av Mosebøkerne. For disse anskuelser kjendte
et møte av biskoper ham i 9 punkter skyldig i
avvikelser fra kirkelæren og vedtok hans avsættelse (1863).
C. appellerte til kronen, og «The privy council» erklærte
avsættelsen ugyldig. C. blev i sit embede, men
missionsselskaperne vendte sig fra ham, en motbiskop utnævntes.
Colenso, Sydafrika, by i den eng. koloni Natal paa
Tugelaelvens høire bredd. Skueplads for general Bullers
nederlag 15 dec. 1899, da han søkte at forcere
overgangen over elven, se Boerkrigen.
Coleridge [kou′lridž], Samuel Taylor (1772—183484),
eng. digter. Han var i sin ungdom en
lidenskabelig tilhænger av den franske revolutions idéer.
Religiøst og digterisk var han tilhænger av Milton, hvis
poesi han efterlignet i sine første hymner og sonetter.
C. førte et urolig og omflakkende liv. Sammen med
digteren Southey vilde han grundlægge et kommunistisk
brodersamfund i Nordamerika, men planen maatte
opgives av mangel paa penger. Ved denne tid møtte han
digteren Wordsworth. Fra nu av hører han sammen
med denne den engelske romantiks og naturlyriks
digter; frugten av deres indbyrdes paavirkning var C.s og
Wordsworths berømte «Lyrical ballads», som de utgav
anonoymt 1798, og C.s vigtigste bidrag til samlingen var
digtet «The rime of the ancient mariner». Sammen
med sine venner besøkte han ved aarh.s skifte
Tyskland; da han vendte tilbake herfra og bosatte sig i det
naturskjønne sjødistrikt sammen med Southey, var han
i sine politiske meninger blit yderliggaaende
konservativ. De følgende 15 aar
led C. fysisk og moralsk
under overdreven
opiumsnydelse. Men han
reiste sig av sin
nedværdigelse og utgav sit
bekjendte digt «Christabel»
og i de følgende aar en
række prosaskrifter, «Lay
sermons», «Aids to
reflection» o. fl., i hvilke vi
lærer hans religiøse og
filosofiske meninger at
kjende. C. er ved siden
av Wordsworth den
saakaldte sjøskoles (den
engelske romantiks)
betydeligste digter, fantasirik,
følelsesfuld og tankedyp,
derhos en mester i
sprogets og versets kunst.
[Litt.: E. Bendtsen: «C.’s plads i søskolen» í «Edda» 1919.]
Colesberg, by i Kapkolonien ved jernbanen fra Port
Samuel Taylor Coleridge.
Elizabeth til Bloemfontein, ca. 2 000 indb. (1911). I
nærheten rike diamantgruber.
Cōleus, slegt av de kurvblomtredes familie. Fra c.
blumei fra Java og c. scutellarioides fra Ostindien
stammer de talrike dyrkede krydsningsformer som gaar
under fællesnavnet c. hybridus. Bladene har ofte vakre
farver, men holder sig kun i sterkt lys, hvorfor de
gjerne falder av mot vinteren.
Colico, Norditalien, landsby i prov. Como, ved den
nordøstlige bredd av Comosjøen, 3 700 indb.; er et vigtig
utgangspunkt for alpeveiene over Splügen og Stilfser Joch.
Coligny [kåtliñi′], François de (1521—69),
Gaspard de, herre til Châtillon (1519—72), og Odet de,
kaldt kardinalen av Châtillon (1517—71), fr. adelsmænd,
brødre, fremragende medlemmer av det protestantiske
parti. — 1. François var i 1560-aarene en av
hugenotternes dristigste førere i religionskrigen. —2. Gaspard
var likesom François en
dygtig feltherre, som i
1550-aarene med hæder
førte de franske hære
mot Karl V og Filip II.
Kom 1557 ved overgivelse
av Saint Quentin i spansk
fangenskap i 1′1/2 aar. I
fængslet blev han
calvinist og traadte under
kong Frans II aapenlyst
frem som saadan. Under
Karl IX søkte han at
vinde den umyndige
konge og hans mor
Katharina for calvinismen
for derved at sætte
Frankrike i spidsen for den
europæiske
protestantisme mot Habsburgerne.
Han fik ogsaa regjeringen
til at vise sine trosfæller
nogen tolerance, men de katolske guiser (s. d.), som ønsket
venskap med Spanien, fik overtaket, og 1562 begyndte
katolikkerne borgerkrigen. C. blev hugenotternes dygtigste
fører og holdt ved sin sedelige kraft sine trosfællers
mod oppe trods nederlag mot de overmægtige katolikker.
1570 sluttedes religionsfreden i St. Germain, som gav
hugenotterne næsten fri religionsøvelse, og i 1571 syntes
C. atter at nærme sig sit gamle maal. Han kom hoffet
Gaspard Coligny.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
