791 Colima—College 792 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. nær, der knyttedes forbindelser med protestanterne i Europa, og en spanskfiendtlig politik indlededes. 1572 brøt i Nederlandene opstanden løs mot Alba; C. søkte at vinde Karl IX for nederlændernes kamp, og det saa ut til at hans plan skulde lykkes. Men enkedronning Katharina var bange for en saa kraftig politik og ængstelig for at C. helt skulde bryte hendes magt over kongen. Under festerne i anledning av Henrik av Navarras bryllup med Marguerite av Valois i aug. 1572 iverksatte hun et mordforsøk imot ham 22 aug., som dog ikke lykkedes, men han blev Bartholomæusnattens (s. d.) første offer. — I svor Trondhjems kapitel og borgerskap Erik XIV troskapsed, og landsbygderne rundt om faldt fra Fredrik II. C. forstod dog ikke at utnytte sit held. Ved uklok strenghet og tøilesløs fremfærd ophidset han befolkningen mot sig, og samtidig svækket han sin stilling ved at sende bort en del av sine tropper. En ekspedition mot Bergen mislykkedes ganske, hvorefter nordmændene under Erik Munk tok Trondhjem tilbake og indesluttet C. paa Steinvikholm, hvor han maatte overgi sig. Han førtes som fange til Danmark, men hans senere skjæbne erukjendt. Collé [kålé] (fr., av coller, lime), billarduttryk for at en ball ligger like op 3. Odet var oprindelig geistlig, kardinal og biskop, men brøt likesom brødrene med den katolske kirke og var under religionskrigene virksom som diplomat. </chapter> <chapter name="Colima"> Colīma, stat i Mexico, ved Stillehavet, ca. 19° n. br., 5 886 km.² (Mexicos næstmindste stat), med 80 000 indb. (1912). Fra en lav kystrand hæver landet sig op og er i det indre opfyldt av høie, delvis vulkanske fjelde; ved nordvestgrænsen ligger C.-vulkanen, 3 940 m. Fjeldene er rike paa metaller og klædt med skog. Der dyrkes ris, sukker, bomuld, indigo og tobak, som er vigtigst. Hovedstaden heter ogsaa C.; den har 25 000 indb. (1910), dens havn er Manzanillo, hvortil jernbane. </chapter> <chapter name="Coll"> Coll, Skotland, en av desydøstligste (indre) Hebrider, grevskabet Argyll, 9 km. nordvest for Mull, 20 km. lang, har 400 indb., som taler gælisk; der drives fiskeri og akerbruk og fabrikeres soda. </chapter> <chapter name="Collan"> Collān, Karl (1828 —71), finsk komponist og forfatter, universitetsbibliotekar, redaktør av «Litterært Tidskrift», har komponert en række meget avholdte sange, bl. a. «Vasamarsjen» og «Savolaxernes sang», har oversat Heine og det store Kalevalaepos til svensk, utgit en fortræffelig samling av finske folkeviser og en oversigt over Serbiens folkeviser m. m. </chapter> <chapter name="Colla piscium"> Colla pi′scium (lat.), Husblas (s. d.). </chapter> <chapter name="Collaps"> Colla′ps, pludselig sammensynken paa grund av hjertesvækkelse. Kan optræde ved sterkt blodtap, efter operationer og under bedøvelse; undertiden forløper for døden. Kjendetegn: blekhet, kold hud, sterk sved. </chapter> <chapter name="Collart"> Collart [kåĺr], Claude, f. i Champagne i Frankrike, kom til Sverige, hvor han vandt Erik XIV*s yndest og blev anvendt til diplomatiske hverv, navnlig ved kongens frierfærder. Efter Syvaarskrigens utbrud blev han sat til at lede angrepet paa det nordlige Norge. Med en hær paa ca. 4000 mand indtok han Jemteland, gik over fjeldene og fik Steinvikholm i sin magt. Derefter Verrocchio: Bartolomeo Colleoni. til bandet; kaldes ogsaa «presse» eller «presse c.». Ballen flyttes fra bandet ved c.-støt. </chapter> <chapter name="Collectanea"> Collectānea (lat.), samlinger av utdrag av forfatteres skrifter. Colle di Val d’Elsa, Italien, by i prov. Siena, ved Arnos bielv Elsa, 10 200 indb. (1910); er bispesæte, har en domkirke fra 13 aarh. og betydelige glas-, papir- og jernfabrikker. </chapter> <chapter name="College"> College [kå′lədž] kaldes ved de engelske universiteter Oxford og Cambridge de enkelte instituter, hvor studenterne bor og faar sin væsentlige undervisning. Saaledes har Oxford universitet 21 og Cambridge 17 c. De enkelte c. har en utstrakt myndighet i forholdet til de fælles universitetsautoriteter. C. er forsaayidt ældre end universiteterne, som enkelte av dem, saaledes University C. i Oxford, sies at skrive sig fra dentidlige middelalder. De er rike institutioner, som bærer sine særskilte navne: Christ Church C., Trinity C. o. s. v. og staar under ledelse av en rektor, som bærer forskjellige navne: principal, master, warden, dean. De raader over store stipendier, fellowships, hvis indehavere, fellows, derved sættes istand til at drive videnskabelige studier. Undervisningen var tidligere begrænset til de klassiske sprog og matematik. Senere er dog studiekredsen betydelig utvidet. Ved siden av professorerne er der lærere, som kaldes futors, manuduktører, som driver en mere skolemæssig undervisning. Som forskoler for universiteternes C. oprettedes i middelalderen rundt om i England høiere skoler, som ogsaa i begyndelsen bar det samme navn, saaledes Winchester C., Eaton C. o. fl. Nu kaldes disse gjerne «public schools». Der er i England ogsaa andre høiere fagskoler eller institutioner som bærer navnet c., saaledes Royal Military C. i Sandhurst, C. of Preceptors, C. of Physicians. Saadanne findes ogsaa i Skotland og Irland. De amer. universiteter har delvis bevaret navnet c., men dette navn benyttes fortrinsvis av de høiere skoler for gutter og piker.