Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
791
Colima—College
792
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
nær, der knyttedes forbindelser med protestanterne i
Europa, og en spanskfiendtlig politik indlededes. 1572
brøt i Nederlandene opstanden løs mot Alba; C. søkte
at vinde Karl IX for nederlændernes kamp, og det saa
ut til at hans plan skulde lykkes. Men enkedronning
Katharina var bange for en saa kraftig politik og
ængstelig for at C. helt skulde bryte hendes magt over
kongen. Under festerne i anledning av Henrik av
Navarras bryllup med Marguerite av Valois i aug. 1572
iverksatte hun et mordforsøk imot ham 22 aug., som
dog ikke lykkedes, men han blev Bartholomæusnattens
(s. d.) første offer. —
I
svor Trondhjems kapitel og borgerskap Erik XIV
troskapsed, og landsbygderne rundt om faldt fra Fredrik II.
C. forstod dog ikke at utnytte sit held. Ved uklok
strenghet og tøilesløs fremfærd ophidset han
befolkningen mot sig, og samtidig svækket han sin stilling ved
at sende bort en del av sine tropper. En ekspedition
mot Bergen mislykkedes ganske, hvorefter nordmændene
under Erik Munk tok Trondhjem tilbake og indesluttet
C. paa Steinvikholm, hvor han maatte overgi sig. Han førtes
som fange til Danmark, men hans senere skjæbne erukjendt.
Collé [kålé] (fr., av coller, lime), billarduttryk for at
en ball ligger like op
3. Odet var
oprindelig geistlig, kardinal og
biskop, men brøt
likesom brødrene med den
katolske kirke og var
under religionskrigene
virksom som diplomat.
Colīma, stat i
Mexico, ved Stillehavet, ca.
19° n. br., 5 886 km.²
(Mexicos næstmindste
stat), med 80 000 indb.
(1912). Fra en lav
kystrand hæver landet sig
op og er i det indre
opfyldt av høie, delvis
vulkanske fjelde; ved
nordvestgrænsen ligger
C.-vulkanen, 3 940 m.
Fjeldene er rike paa
metaller og klædt med
skog. Der dyrkes ris,
sukker, bomuld, indigo
og tobak, som er
vigtigst. Hovedstaden
heter ogsaa C.; den har
25 000 indb. (1910), dens
havn er Manzanillo,
hvortil jernbane.
Coll, Skotland, en
av desydøstligste (indre)
Hebrider, grevskabet
Argyll, 9 km. nordvest
for Mull, 20 km. lang,
har 400 indb., som
taler gælisk; der drives
fiskeri og akerbruk og
fabrikeres soda.
Collān, Karl (1828
—71), finsk komponist
og forfatter, universitetsbibliotekar, redaktør av
«Litterært Tidskrift», har komponert en række meget avholdte
sange, bl. a. «Vasamarsjen» og «Savolaxernes sang»,
har oversat Heine og det store Kalevalaepos til svensk,
utgit en fortræffelig samling av finske folkeviser og en
oversigt over Serbiens folkeviser m. m.
Colla pi′scium (lat.), Husblas (s. d.).
Colla′ps, pludselig sammensynken paa grund av
hjertesvækkelse. Kan optræde ved sterkt blodtap, efter
operationer og under bedøvelse; undertiden forløper for
døden. Kjendetegn: blekhet, kold hud, sterk sved.
Collart [kåĺr], Claude, f. i Champagne i
Frankrike, kom til Sverige, hvor han vandt Erik XIV*s yndest
og blev anvendt til diplomatiske hverv, navnlig ved
kongens frierfærder. Efter Syvaarskrigens utbrud blev
han sat til at lede angrepet paa det nordlige Norge.
Med en hær paa ca. 4000 mand indtok han Jemteland,
gik over fjeldene og fik Steinvikholm i sin magt. Derefter
Verrocchio: Bartolomeo Colleoni.
til bandet; kaldes ogsaa
«presse» eller «presse
c.». Ballen flyttes fra
bandet ved c.-støt.
Collectānea (lat.),
samlinger av utdrag av
forfatteres skrifter.
Colle di Val d’Elsa,
Italien, by i prov. Siena,
ved Arnos bielv Elsa,
10 200 indb. (1910); er
bispesæte, har en
domkirke fra 13 aarh. og
betydelige glas-, papir-
og jernfabrikker.
College [kå′lədž]
kaldes ved de engelske
universiteter Oxford og
Cambridge de enkelte
instituter, hvor
studenterne bor og faar
sin væsentlige
undervisning. Saaledes har
Oxford universitet 21
og Cambridge 17 c. De
enkelte c. har en
utstrakt myndighet i
forholdet til de fælles
universitetsautoriteter. C.
er forsaayidt ældre end
universiteterne, som
enkelte av dem, saaledes
University C. i Oxford,
sies at skrive sig fra
dentidlige middelalder.
De er rike
institutioner, som bærer sine
særskilte navne: Christ
Church C., Trinity C.
o. s. v. og staar under
ledelse av en rektor, som bærer forskjellige navne: principal,
master, warden, dean. De raader over store stipendier,
fellowships, hvis indehavere, fellows, derved sættes istand
til at drive videnskabelige studier. Undervisningen var
tidligere begrænset til de klassiske sprog og matematik.
Senere er dog studiekredsen betydelig utvidet. Ved
siden av professorerne er der lærere, som kaldes futors,
manuduktører, som driver en mere skolemæssig
undervisning. Som forskoler for universiteternes C. oprettedes
i middelalderen rundt om i England høiere skoler, som
ogsaa i begyndelsen bar det samme navn, saaledes
Winchester C., Eaton C. o. fl. Nu kaldes disse gjerne «public
schools». Der er i England ogsaa andre høiere fagskoler
eller institutioner som bærer navnet c., saaledes Royal
Military C. i Sandhurst, C. of Preceptors, C. of Physicians.
Saadanne findes ogsaa i Skotland og Irland. De amer.
universiteter har delvis bevaret navnet c., men dette navn
benyttes fortrinsvis av de høiere skoler for gutter og piker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
