795 Collett 796 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. beviser de stadig nye op- ] lidende og vandt herfor lag. Siden utgav fru C. ] offentlig paaskjønnelse. «Fortællinger» (1861), de ] 1813 blev han amtmand mesterlige slegtsbiografi- ] i Buskerud, men kaldtes ske og autobiografiske ] det følgende aar efter møskildringer «I de lange ] tet i februar paa Eidsnætter» (1863), «Sidste ] volds verk, hvor han delblade» (5 bd., 1868—73), «Fra de stummes leir (1877), «Mot strømmen», I—II (1879—85). I de to sidste aartier av sit liv stod hun i første række blandt kvindeemancipationens forkjæmpere; hun arbeidet for denne sak ut fra en stridbar, retfærdighetskrævende, moralsk idealisme. — Fru C. er Camilla Collett. — den største kvindelige for- (Efter maleri av Gørbitz.) fatter i norsk litteratur: den eneste som kan nævnes ved siden av hende, er Amalie Skram, som dog staar tilbake for hende som skribent. [Litt.: «Samlede verker», 1—3, utg. ved H. Eitrem (1912—13); C. Bergsøe, «C. C. Et livsbillede» (1902); M. Schjøtt, «C. C.» i «Nordmænd i det 19. aarh.», bd. 1; A. Collett, «C. C.s livs historie belyst ved hendes breve og dagbøger» (1911); G. Gran, «C. C. En skjæbne og et forfatterskap» i «Norsk aandsliv i 100 aar», 3 række.] </chapter> <chapter name="Collett"> Collett, Johan (1775—1827), f. i Præstø paa Sjælland, cand. jur. 1793, foged i Buskerud 1802, amtmand sammesteds 1814, repræsenterte Buskerud paa riksforsamlingen paa Eidsvold, hvor han tilhørte «selvstændighetspartiet», paa det overordentlige Storting 1814 samt paa Stortingene 1818—27. C. var medlem av riksforsamlingens finanskomité og en række andre komitéer, oftere som formand. </chapter> <chapter name="Collett"> Collett, Johan Christian (1817—95), n. embedsmand, amtmand i Kristians amt 1854, i Akershus amt 1859, anset administrator. Sterkt politisk og videnskabelig interessert; tilhørte den Birch-Motzfeldt’ske fraktion. </chapter> <chapter name="Collett"> Collett, John (1758—1810), n. handelsmand, f. i Kra., drev sammen med nordmanden Andreas Gram 1783—93 et handelshus i London, hvor hans hjem var et samlingssted for nordboere, og hvor han stiftet et «Nordisk Selskap». 1793 indtraadte han i C. & Søn, hvis eneindehaver han blev ved faren James C.s død (1794). C. blev Kra.s rikeste kjøbmand næst efter Bernt Anker s. d.), navnlig ved trælasthandel, skogdrift og sagbruk. Han var stor jordgodseier og drev sine gaarder, bl. a. Ullevaal i Aker og Fladeby i Enebak, som mønsterbruk med talrike forbedringer, som han hadde lært i England, og som han frit lot enhver faa godt av. Flere gode skoler oprettet han ogsaa og var 1809 med om stiftelsen av Selskapet for Norges Vel. Under krigen 1807—08 utfoldet han en frugtbar virksomhet for hærens og landets forsyning med levnetsmidler. I hans omgangskreds førtes datidens sterke selskapsliv, krydret med dramatiske og romantiske jagtpartier (jfr. fru Dunkers «Erindringer»). Med C. utdøde familiens ældste gren. </chapter> <chapter name="Collett"> Collett, Jonas (1772—1851), n. statsmand, f. paa Rønnebæksholm paa Sjælland, opdraget i Kbh., var en tid ansat i rentekammeret, men utnævntes 1795 til foged i Numedal og Sandsvær og bodde fra nu av paa Kongsberg, hvis fattigvæsen han efter sølvverkets nedlæggelse var med om at ordne. Under trængselsaarene 1807—14 utfoldet C. en storartet virksomhet til hjælp for de nødtok, til medlem av Christian Fredriks raad. Som statsraad deltok C. i de forhandlinger som førte til Mosse-konventionens avslutning. Efter foreningens indgaaelse blev han staaende i regjeringen, hvor han indtil 1822 for det meste bestyrte Indredepartementet. 1822 overtok hanledelsenav Finansdepartementet og fortsatte som dettes chef med stor dygtighet sin forgjænger, grev Wedels arbeide med at bringe finansvæsenet paa fote. 1826 anskaffet han for statskassens regning de to første norske dampskibe. Ham skyldtes det ogsaa at Kongsberg sølvverk ikke blev solgt trods Stortingets beslutning om at avhænde det for 75 000 rdl. I denne tid var C: dog litet populær, dels paa grund av Bodøsakens uheldige utgang, dels fordi han i striden mellem statsmagterne støttet kongen. I 1827 blev han endog av Stortinget tiltalt for Riksretten; rigtignok blev han frikjendt, men for et av anklagepunkternes vedkommende med den begrundelse at hans forseelse maatte antages at være foranlediget ved en undskyldelig misforstaaelse av grundloven. Eftersom de gode resultater av hans finansstyrelse begyndte at vise sig, forandredes dog opinionen. Og da C. efter grev Platens død blev den norske regjerings leder og som saadan arbeidet for en utvidet selvstændighet for kommunerne, vandt han megen anerkjendelse i Stortinget, men kom til gjengjæld i opposition til kongen og chefen for den norske statsraadsavdeling i Stockholm, Løvenskiold. Da kongen under striden med Stortinget 1836 besluttet at opløse dette, gav C. straks Stortinget underretning herom, hvorved dette fik tid til at anklage Løvenskiold for Riksretten, fordi han ikke hadde protestert mot opløsningen. Kongen blev forbitret herover, og da Løvenskiold blev dømt til en bot, fik C. sin avsked. C. var nu meget populær og blev forherliget av Wergeland i et vakkert digt. Karl Johans breve til C. er offentliggjort i «Tidens Tegn» 1920. [Litt.: Boeck, «J. C.» (1870); Johanne Vogt, «Statsraad C.s hus og hans samtid» (1903).] </chapter> <chapter name="Collett"> Collett, Peter Jonas (1813—51), n. retslærd og publicist. Født i Lier, juridisk kandidat 1835; blev i 1841 utnævnt til lektor og i 1848 til professor i lovkyndighet ved Kristiania universitet; var medlem av en i 1846 nedsat kgl. kommission med opdrag at utarbeide et utkast til en lov om arveretten og andre i forbindelse hermed staaende dele av cikilretten. Hans forelæsninger over familie- og personretten er utgit efter hans død. C. leverte talrike æstetisk-kritiske bidrag bl. a. i bladet «Den Constitutionelle» (1837—40) og skrev i kalenderen «Ydale» (1851) en samling «Breve fra Rom». Han stod Welhaven nær og kritiserte skarpt Wergeland. </chapter> <chapter name="Collett"> Collett, Robert (1842—1912), n. zoolog, søn av ovenn. P. J. C. og Camilla C. Var 1871—72 assistent, fra 1874 konservator ved Universitetets zoologiske museum, fik 1875 guldmedalje for et arbeide over Norges araneæ, blev 1876 universitetsstipendiat i zoologi, 1882 det zoologiske museums bestyrer og 1884 professor i Jonas Collett. (Efter maleri av Gørbitz.)