Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
795 Collett 796
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
beviser de stadig nye op- ] lidende og vandt herfor
lag. Siden utgav fru C. ] offentlig paaskjønnelse.
«Fortællinger» (1861), de ] 1813 blev han amtmand
mesterlige slegtsbiografi- ] i Buskerud, men kaldtes
ske og autobiografiske ] det følgende aar efter
møskildringer «I de lange ] tet i februar paa
Eidsnætter» (1863), «Sidste ] volds verk, hvor han
delblade» (5 bd., 1868—73),
«Fra de stummes leir
(1877), «Mot strømmen»,
I—II (1879—85). I de
to sidste aartier av sit
liv stod hun i første række
blandt
kvindeemancipationens forkjæmpere; hun
arbeidet for denne sak ut
fra en stridbar,
retfærdighetskrævende, moralsk
idealisme. — Fru C. er
Camilla Collett. — den største kvindelige for-
(Efter maleri av Gørbitz.) fatter i norsk litteratur:
den eneste som kan nævnes
ved siden av hende, er Amalie Skram, som dog staar
tilbake for hende som skribent. [Litt.: «Samlede verker»,
1—3, utg. ved H. Eitrem (1912—13); C. Bergsøe, «C. C.
Et livsbillede» (1902); M. Schjøtt, «C. C.» i «Nordmænd
i det 19. aarh.», bd. 1; A. Collett, «C. C.s livs historie
belyst ved hendes breve og dagbøger» (1911); G. Gran,
«C. C. En skjæbne og et forfatterskap» i «Norsk
aandsliv i 100 aar», 3 række.]
Collett, Johan (1775—1827), f. i Præstø paa
Sjælland, cand. jur. 1793, foged i Buskerud 1802, amtmand
sammesteds 1814, repræsenterte Buskerud paa
riksforsamlingen paa Eidsvold, hvor han tilhørte
«selvstændighetspartiet», paa det overordentlige Storting 1814 samt
paa Stortingene 1818—27. C. var medlem av
riksforsamlingens finanskomité og en række andre komitéer,
oftere som formand.
Collett, Johan Christian (1817—95), n.
embedsmand, amtmand i Kristians amt 1854, i Akershus amt
1859, anset administrator. Sterkt politisk og
videnskabelig interessert; tilhørte den Birch-Motzfeldt’ske
fraktion.
Collett, John (1758—1810), n. handelsmand, f. i Kra.,
drev sammen med nordmanden Andreas Gram 1783—93
et handelshus i London, hvor hans hjem var et
samlingssted for nordboere, og hvor han stiftet et «Nordisk
Selskap». 1793 indtraadte han i C. & Søn, hvis
eneindehaver han blev ved faren James C.s død (1794).
C. blev Kra.s rikeste kjøbmand næst efter Bernt Anker
s. d.), navnlig ved trælasthandel, skogdrift og sagbruk.
Han var stor jordgodseier og drev sine gaarder, bl. a.
Ullevaal i Aker og Fladeby i Enebak, som mønsterbruk
med talrike forbedringer, som han hadde lært i
England, og som han frit lot enhver faa godt av. Flere
gode skoler oprettet han ogsaa og var 1809 med om
stiftelsen av Selskapet for Norges Vel. Under krigen
1807—08 utfoldet han en frugtbar virksomhet for hærens
og landets forsyning med levnetsmidler. I hans
omgangskreds førtes datidens sterke selskapsliv, krydret
med dramatiske og romantiske jagtpartier (jfr. fru
Dunkers «Erindringer»). Med C. utdøde familiens ældste
gren.
Collett, Jonas (1772—1851), n. statsmand, f. paa
Rønnebæksholm paa Sjælland, opdraget i Kbh., var en
tid ansat i rentekammeret, men utnævntes 1795 til foged
i Numedal og Sandsvær og bodde fra nu av paa
Kongsberg, hvis fattigvæsen han efter sølvverkets nedlæggelse
var med om at ordne. Under trængselsaarene 1807—14
utfoldet C. en storartet virksomhet til hjælp for de
nødtok, til medlem av
Christian Fredriks raad. Som
statsraad deltok C. i de
forhandlinger som førte
til Mosse-konventionens
avslutning. Efter
foreningens indgaaelse blev han
staaende i regjeringen,
hvor han indtil 1822 for
det meste bestyrte
Indredepartementet. 1822
overtok hanledelsenav
Finansdepartementet og fortsatte
som dettes chef med stor
dygtighet sin forgjænger,
grev Wedels arbeide med at bringe finansvæsenet paa
fote. 1826 anskaffet han for statskassens regning de
to første norske dampskibe. Ham skyldtes det ogsaa
at Kongsberg sølvverk ikke blev solgt trods
Stortingets beslutning om at avhænde det for 75 000 rdl. I
denne tid var C: dog litet populær, dels paa grund
av Bodøsakens uheldige utgang, dels fordi han i striden
mellem statsmagterne støttet kongen. I 1827 blev han
endog av Stortinget tiltalt for Riksretten; rigtignok blev
han frikjendt, men for et av anklagepunkternes
vedkommende med den begrundelse at hans forseelse maatte
antages at være foranlediget ved en undskyldelig
misforstaaelse av grundloven. Eftersom de gode resultater
av hans finansstyrelse begyndte at vise sig, forandredes
dog opinionen. Og da C. efter grev Platens død blev
den norske regjerings leder og som saadan arbeidet for
en utvidet selvstændighet for kommunerne, vandt han
megen anerkjendelse i Stortinget, men kom til
gjengjæld i opposition til kongen og chefen for den norske
statsraadsavdeling i Stockholm, Løvenskiold. Da kongen
under striden med Stortinget 1836 besluttet at opløse
dette, gav C. straks Stortinget underretning herom,
hvorved dette fik tid til at anklage Løvenskiold for Riksretten,
fordi han ikke hadde protestert mot opløsningen.
Kongen blev forbitret herover, og da Løvenskiold blev dømt
til en bot, fik C. sin avsked. C. var nu meget populær
og blev forherliget av Wergeland i et vakkert digt.
Karl Johans breve til C. er offentliggjort i «Tidens Tegn»
1920. [Litt.: Boeck, «J. C.» (1870); Johanne Vogt,
«Statsraad C.s hus og hans samtid» (1903).]
Collett, Peter Jonas (1813—51), n. retslærd og
publicist. Født i Lier, juridisk kandidat 1835; blev i
1841 utnævnt til lektor og i 1848 til professor i
lovkyndighet ved Kristiania universitet; var medlem av en
i 1846 nedsat kgl. kommission med opdrag at utarbeide
et utkast til en lov om arveretten og andre i
forbindelse hermed staaende dele av cikilretten. Hans
forelæsninger over familie- og personretten er utgit efter
hans død. C. leverte talrike æstetisk-kritiske bidrag
bl. a. i bladet «Den Constitutionelle» (1837—40) og skrev
i kalenderen «Ydale» (1851) en samling «Breve fra Rom».
Han stod Welhaven nær og kritiserte skarpt Wergeland.
Collett, Robert (1842—1912), n. zoolog, søn av
ovenn. P. J. C. og Camilla C. Var 1871—72 assistent,
fra 1874 konservator ved Universitetets zoologiske
museum, fik 1875 guldmedalje for et arbeide over Norges
araneæ, blev 1876 universitetsstipendiat i zoologi, 1882
det zoologiske museums bestyrer og 1884 professor i
Jonas Collett.
(Efter maleri av Gørbitz.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
