Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
793
Collège—Collett
794
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Collège [kålǽž] benyttes i Frankrike og Belgien som
navn paa kommunale høiere skoler, som forbereder enten
for universiteter eller for andre høiskoler. De har
forsaavidt samme opgave som statsskolerne, de franske
«lycées», de belgiske «athénées». C. er baade
humanistiske og reale anstalter, men deres kursus er forskjellig,
dels svarende til vore middelskoler, dels til vore
gymnasier. :
Collège de France [kålǣž də frãs], navnet paa en
høiskole i Paris, grundlagt av Frans I i 1518—45 efter
opfordring av den store humanist Budé. Oprindelig var
det bestemt for græsk og bebraisk filologi og litteratur.
Senere oprettedes der lærestoler i andre sprog, i filosofi
og i matematik og naturvidenskap. C. d. F. har som
universitet indtat en uavhængig stilling og været et
hjem for fri vidensk. forskning. Det har altid tællet
Frankrikes største videnskapsmænd blandt sine lærere.
Collēgia nationālia el. pontifi′cia er navnet paa
romersk-katolske ut-
og betydelig arbeide, hvor slegten C.s historie er
skildret paa bakgrund av den norske hovedstads hele
kommercielle og selskabelige liv. En ny øket og rikt
illustrert utgave av dette verk utk. 1915. Av stort
kulturhist. værd er hans skildringer av livet paa
herregaarden Fladeby i beg. av det 19 aarh. («Fladeby», Kra.
1881), det store illustrerte verk «Gamle
Christianiabilleder» (Kra. 1893; ny omarbeidet og forøket utg. 1909)
saavelsom enkelte mindre skildringer fra det ældre Kra.
Ogsaa de genealogiske arbeider «Familien Elieson» (Kra.
1881) og «Raadmand Peder Müllers efterkommere» (Kra.
1886) behandler Kristiania-forhold. 1911 utgav han sin
mors «Camilla C.’s livs historie belyst ved hendes breve
og dagbøger».
Collett, Frederik Jonas Lucian Bothfield
(1839—1914), n. landskapsmaler. Elev av Gude i
Düūüsseldorf. Utstillet første gang 1865. Arbeidet senere flere
aar i Kjøbenhavn. I sine tidligere billeder behandlet
han væsentlig motiver
dannelsesanstalter for
prester som skal virke
i ikke-katolske kristne
lande. Det første,
«Collegium germanicum»,
for Tyskland, blev
stiftet 1552 i Rom av
Ignatius Loyola. Senere
efterfulgtes det av c. for
Grækenland, England,
Ungarn (som senere
forenedes med det tyske)
og andre. (Se artikelen
Propaganda.
Collēgia pietātis
(lat.), fromhetskollegier,
kaldtes de opbyggelige
forsamlinger, som Ph.
J. Spener begyndte i
sit hjem 1670. Derfra
stammer navnene
pietisme og pietist.
Colleōni, Bartolomeo (1400—75), ital. condottiere.
Efter at ha lært krigskunsten under Sforza og Braccio
da Montone optraadte han snart i Venedigs tjeneste
mot Milano, snart omvendt. 100 000 dukater
testamenterte C. til milde stiftelser i Venedig, men paa den
betingelse at hans statue opstilledes. Ved kirken S.
Giovanni e Paolo (og ikke, som C. hadde ønsket, paa
Marcuspladsen) kneiser nu den storladne rytterstatue,
som skyldes Verrocchio. (Se ill. foregaaende side.)
Collett, n. slegt, som ca. 1683 fra England kom til
Norge med James C. (1655—1727). Efter at ha egtet
Karen Leuch, en rik borgerdatter, nedsatte han sig som
trælasthandler i Kra., hvor slegten gjennem flere
generationer spillet en fremtrædende rolle i det sociale,
kommunale og merkantile liv. Det av stamfaren stiftede
handelshus indtok med enkelte forandringer i dets
sammensætning (C. & Leuch, C. & Søn) en anset stilling
inden Kra. handelsstand i over 100 aar, indtil det paa
grund av de slette konjunkturer for trælasten i 1821
maatte indstille sine betalinger. James C. blev gjennem
sine 9 barn stamfar til en talrik efterslegt, som desuten
har skaffet landet en række fremragende embedsmænd
og videnskapsmænd. [Litt.: Se næste art.]
Collett, Alf (1844—1919), n. genealog og
specialhistoriker, f. paa Eidsvold prestegaard, søn av P. J. C.
og Camilla C., 1895 ekspeditionschef i marinestyrelsen.
Hans i 1883 utg. «En gammel Christianiaslegt», for
hvilket et ældre geneal. verk («Familien Collett», trykt
som manuskript 1872) ligger til grund, er et interessant
F. J, L. B. Collett:
fra den norske kyst og
kystbyerne, i de senere
fra Oplandene. Særlig
er C. skattet som maler
av vinterbilleder fra
egnene omkring
Lillehammer. Ved disse
billeder, med halvt
tilisede bækker og den
let overskyede
vinterdags egne fine
graafiolette tone, indtar C. en
særstilling i sit lands
malerkunst som en
personlig skildrer av et
stykke eiendommelig
norsk natur.
Collett, Jacobine
Camilla, f. Wergeland
(1813—95), n.
forfatterinde, f. i Kristiansand,
d. i Kristiania Sin
barndom tilbragte hun paa Eidsvold prestegaard, hvor
hun fik en meget ujevn og gammeldags undervisning
av forskjellige huslærere, indtii hun 14 aar gammel
blev sendt til herrnhutternes opdragelsesanstalt i
Christiansfeld. Her blev hun et par aar. Mest lærte hun
dog, som hun selv sier, ved omgang med de mange
interessante og begavede personligheter som færdedes i
1830-aarenes Kra., og blandt hvem C. vakte opsigt ved
sin yndefulde skjønhet og livlige aand. Hun tilhørte
nærmest den «danomane» kreds og var i disse aar
sværmerisk forelsket i Welhaven. Brutt av hjertesorg
og anden motgang giorde hun i 1834 en reise til Paris
og Hamburg, hvorfra hun vendte tilbake med nye
kræfter og nyt livsmod. I 1841 blev hun gift med
daværende lektor ved Universitetet P. J. C.; ogsaa han var
en av Henrik Wergelands motstandere, ja maaske hans
bitreste og uretfærdigste kritiker. Egteskapet varte ikke
mere end 10 aar. Ved mandens død var det som alt
brast for hende. Hun hadde da i løpet av faa aar mistet
først sin bror Henrik, saa en kjær veninde og derefter
begge sine forældre. Men prøvelserne og ensomheten
modnet hendes tankeliv. Og dybden og alvoret av
hendes refleksioner slog samtiden med forbauselse, ja
forfærdelse, da hendes store, anonymt utgivne roman
«Amtmandens døtre» kom i 1855. Det var det
dristigste og mest moderne arbeide i norsk litteratur: en
social roman, hvori selve det hellige egteskap blev
underkastet en skarp og skaanselløs kritik. At «Amtmandens
døtre» forøvrig har holdt sig godt nedigjennem tiderne,
Fra Mesnaelven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
