Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
799
Collingwood— Colombia
800
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
mentet, først som radikal, efter 1886 av misnøie med
ļGladstones home rule-forslag som liberal unionist. 1895
—1902 understatssekretær for indenriksministeriet.
Collingwood [kå′ligwud], Cuthbert, lord (1750—
1810), eng. admiral, kjæmpet tappert ved Bunkers Hill
1775 og utmerket sig under admiral Jervis ved Kap
St. Vincent 1797. Et inderlig venskap, først avbrutt
ved døden, forbandt C. med Nelson; han var ogsaa
dennes næstrommanderende ved Trafalgar 1805 og førte
den engelske lælinje som gjennembrøt den fransk-spanske
flaates slagorden. Efter Nelsons fald overtok C.
kommandoen og fuldførte seiren. Blev til løn herfor lord
og var til sin død chef for Middelhavs-eskadren.
Collins [kå′linz], William (1721—59), eng. digter.
Et sterkt hang til melankoli nedbrøt hans livskraft.
Hans digtsamling «Odes», som utkom 1747, varsler den
kommende romantik.
’Collins [kå′linz], William Wilkie (1824—89), eng.
romanforfatter, skrev sine første fortællinger i Dickens’
«Household words» og viste allerede i dem sine
ualmindelige evner som sensationsforfatter.
han en række særdeles spændende romaner, av hvilke
Senere utgav
de mest kjendte er «The woman in white», «Armadale», ]
«The moonstone», «The new Magdalen».
Colli′nsia (de maskeblomstrede), mindre, grenede
urter, hvorav et par arter dyrkes i haverne, saaledes
c. bicolor fra Kalifornien; den har lilla og hvite
blomster, mens en anden, likeledes nordamerikansk art,
c. verna, har himmelblaa og hvite blomster.
Collinson [kå′linsn], Sir Richard (1811—83), eng.
admiral og nordpolfarer, avseilte 1849 paa «Enterprise»
sammen med Mac Clure (s. d.), som under ham førte
«Investigator», for gjennem Beringstrædet at komme
John Franklin til undsætning. Underveis kom skibene
fra hinanden, og C. drog først mot nord og dernæst
mot øst til Kap Barrow, men maatte vende om paa
grund av ishindring. 1851 drog han atter nordover
gjennem Prinsen av Wales Sund, hvor han overvintret
paa Prins Alberts Land. 1852—53 overvintret han i
Gambridge Bay. Sommeren tiltraadte han tilbakereisen,
men maatte endnu en gang overvintre i Camdenbugten
vest for Mackenzies munding og kom 1854 tilbake til
Europa uten at ha fundet Franklins spor.
Collioure [kåljū′r], Frankrike, by i depart. Pyrénées-
Orientales, ved en liten bugt av Middelhavet, 2 500 indb.
— C., hvis gamle navn Caucoliberis minder om iberisk
oprindelse, hørte til Spanien indtil Pyrenæerfreden 1659.
Co′llo, flert. colli (ital.), betegner ved transport det
enkelte stykke gods, henholdsvis den enkelte indpakning,
uanset dens form og indhold.
Collon [kålõ′] el. Colon, Mont, Schweiz, kanton
Wallis, er en av hovedgrupperne i Walliseralperne, vest
for Matterhorn og syd for Arolladalen.
Collōquium (lat.), samtale, benyttes nu ofte som
betegnelse for en gren av universitetsundervisningen. I
reformationstiden og tiden derefter forstod man sedvanlig
ved c. religionssamtaler mellem ansete teologer av
forskjellige retninger og partier.
Collot d’Herbois [kålå′ dærbwá], Jean Marie
(1750—96), fr. revolutionsmand, oprindelig skuespiller; i
revolutionens første tid gjorde han sig i Paris bekjendt
som gate- og folketaler, var med paa at forberede
septembermyrderierne 1792, medlem av konventet og
velfærdsutvalget, talsmand for den yderste terrorisme (som
han sammen med Fouché utøvet med særlig grusomhet
i Lyon, hvor han tidligere som skuespiller hadde gjort
fiasko). Vakte Robespierres misundelse og dreves derved
til at søke Robespierre styrtet hvilket ogsaa lykkedes
27 juli (9 thermidor), Dog blev han nogen tid efter
utstøtt av konventet og 1795 deportert. Døde i Cayenne.
| Sprog, ogsaa paa dansk.
Co′llum (lat.), hals. C. uteri, morhalsen, c. femoris,
laarhalsen.
Colmar, Øvre Alsace, by ved III (Lauch); 42 000 indb.,
to tredjedele katolikker. Tekstil- o. a. fabrikker.
Colne [kouln], England, by i grevskapet Lancaster,
nord for Burnley, 25 700 indb.; bomuldsspinderier. I
omegnen skifer- og kalkbrud.
Colney Hatch [kou Ini-hætš], England, by i grevskapet
Middlesex, 11 km. nordnordvest for Londonbroen; har
et sindssykehus som rummer 2 000 syke.
Colocāsia, indiske planter av familien araceæ, paa
grund av de pragtfulde blade yndede stueplanter. C.
esculenta har knoldagtig jordstamme, mens c. odora
efterhaanden faar overjordisk stamme. C. vendlandii
har olivengrønne blade med lyse striper. Alle de
dyrkede c.-arter maa ha rikelig næring og vand for at trives.
Cologna [kålå′ña] Venēta, Italien, by i prov. Verona,
omtr. 3 000 indb. Byen har en gammel ringmur og en
kirke med malerier av Paolo Veronese. Silkeavl.
Cologne [kålå′ñ], det franske navn paa Köōöln.
Colōma, Luis (1851—1915), sp. forfatter, tilhørte
Jesuiterordenen. Hans roman «Pequeñeces» («Bagateller»)
har hat en overordentlig sukces og er oversat ′paa mange
Den er et bitende angrep paa
Madrid-societetens liv. Boken vakte hans overordnedes
mishag, og C. blev forvist fra Madrid til et
jesuiterkloster i Guipuzcoa. Han var ogsaa en skarp og polemisk
katolsk journalist og skrev biografier av det 18 aarh.s
filosofer og digtere.
Colomb [kålõ′], Michel (ca. 1430—ca. 1512), fr.
billedhugger, den betydeligste av den ældre generation
av fransk renaissance-billedhuggere, som opretholdt den
franske tradition imot italiensk indflydelse. Hovedverk:
gravmæle av forskjelligfarvet marmor over hertug Frans
II av Bretagne og hans gemalinde i domkirken i Nantes
(1507) med de rolige, fuldendt utførte fire kardinaldyder
som hjørnefigurer, apostler og 16 realistiske smaafigurer
(pleureuses).
Colomb [kå′ləm], Philip Howard (1831—99),
eng. admiral, opfandt 1861 det overalt antagne C.ske
natsignalsystem med blinksignaler og avvekslende korte
og lange blink. Omarbeidet 1864—66 signalsystemet i
den engelske flaate. Regnedes i hele Europa for autoritet
i sjøkampens teori. Den første virkelige sjøstrategi
skyldes ogsaa ham, «Naval warfare» (1891).
Colombes [kålõ′b], Frankrike, landsby i depart.
Seine, 11 km. nordvest for Paris, 23 000 indb., har en
veddeløpsbane, petroleumsraffinaderi og eddikfabrikker.
Colombey-Nouilly [kålõbænuji′], en gaard øst for
Metz. Her stod 14 aug. 1870 det første av de tre store
slag i omegnen av Metz (jfr. Borny og Met2z2).
Colo′mbiael. Colu′nbia (La república de
Colombia), republik i den nordvestlige del av Sydamerika,
1 140 350 km.2 med 5 072 613 indb. (1911), 4 pr. km.²
C. strækker sig fra 2° 30′ s. br. til Sydamerikas
nordligste punkt, Punta Gallinas, 12° 24′ n. br. og grænser
mot øst til Venezuela, hvor grænsen paa store
strækninger dannes av elver (Rio Savare, Arauca, Meta,
Orinoco, Atabapo og Negro), og Brasilien, mot syd til
Ecuador, hvor Rio Napo er grænseelv, mot vest til det
Stille Hav og republikken Panama, som i 1903 løsrev
sig fra C., og mot nord til det Karibiske Hav. Det
Stille Hav danner en mængde bugter, hvorav de vigtigste
er fra syd Rada de Tumaco, Bahia del Choco og Bahia
Coqui, og paa nordkysten haves Darienbugten med dens
smalere sydlige fortsættelse Urababugten samt den aapne
Golfo de Morosquillo. Længere mot nord merkes bugten
og strandsjøn Boca di Cienaga og den store halvø
Goajira ved Maracaibobugten. — I øst er C. et lavland
som dels hører til Orinocoelvens Llanos og dels til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
