Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Colombia el. Columbia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Colombia
802
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
801
Amazonelvens Selvas. Det optar omtr. halvdelen av
landets areal, men er meget daarlig bebygget. I vest
er C. et høiland, hvor Kordiljerne er delt i tre kjeder
(Cordillera oriental, Cordillera central og Cordillera
occidental), som strækker sig gjennem landet fra syd
mot nord. Østkordiljerne danner vandskjellet mellem
Magdalenaelven og Amazonelven, er lavere end de øvrige
kjeder, men blir bredere, idet de opløser sig i en mængde
grener som omslutter daler og høisletter. Mest bekjendt
er Bogotás høislette, som ligger 2450—2700 m. o. h.
Litt nord for Bogotá findes det høieste parti, Sierra
Nevada de Cocui (5300 m.), men saa sænker de sig
gjennem Sierra de Perija mot Goajirahalvøen. Vest for
denne halvø danner Sierra Nevada de Santa Marta en
isolert fjeldkjede, der naar en høide av 5300 m. Fra
Østkordiljerne rinder en mængde elver ned paa sletten,
hvor de optages av Orinocos og Amazonelvens bielver.
Midtkordiljerne har et regelmæssig forløp uten
sidegrener og kan opvise de høieste topper, hvorav merkes
Pan de Azucar (4870 m.), den utslukte vulkan Nevada
de Huila (5700 m.) og vulkanerne Puracé (4700 m.),
Tolima (5616 m.) og Ruiz (5600 m.). De slutter omtr.
ved 8° n. br., hvor Cauca bøier mot nordøst for at
forene sig med Magdalena. Vestkordiljerne strækker sig
fra fjeldknuten Pasto (4264 m.) til 7° n. br., hvor de
har en høide av 2000 m. Mellem disse og kysten gaar
en mindre kjede, Kystkordiljerne, hvis topper er 800—
1800 m. — C.s hovedelv er Magdalena, som løper i
dalen mellem Øst- og Midtkordiljerne, og dens bielv
Cauca, som har sit leie mellem Midt- og Vestkordiljerne.
Paa sletten rinder flere store elver mot øst, Meta og
Guaviare til Orinoco, Yapura og Iça til Amazonas. —
Klimaet avhænger av høiden over havet. I «tierra
caliente», som naar til 1000 m., er der egte tropeklima
med en aarlig middelvarme av 25.9° (Puerto Berrio
ved Magdalena). I «tierra templada», der naar til
2000 m., er middeltemperaturen i den varmeste maaned,
februar, 21.7°, og i den koldeste, november, 20.3°; i
«tierra fria» er aarsmidlet 14.4° (Bogotá 2645 m.), og
kommer man over 3000 m. til «paramo», hæver
temperaturen sig, ialfald i de øvre egne, kun litt over
frysepunktet. Paramo stiger i det hele til den øverste grænse
for menneskelig bebyggelse, og i en høide av 4500—
5000 m. har man evig sne. De fremherskende vinde
er i den tørre tid (nov.—mars) nordøstpassaten, og i
regntiden vestlige vinde. Regnmængden er i Cartagena
1100 mm., i Bogotá 1600 mm. Flanteveksten
er indtil 1300 m. rent tropisk med kokuspalmer, talrike
frugttrær, som mango, bananer, appelsiner og oranger.
Kommer man høiere, forsvinder palmerne, men man
finder træbregner, kinatræ, stedsegrønne eker og en
mængde orkideer, og i en høide av 3000 m., hvor
paramo begynder, ophører skogen.— Dyreverdenen
avhænger ogsaa av høiden. Like til snegrænsen finder
man puma, pungrotten, ræver, bjørner, harer og kondor.
Til 1900 m. gaar papegøierne, og til 1400 m. træffer
man jaguaren og nogen aper. Lavere nede findes
alligatorer, giftslanger, perlemuslinger og skildpadder. —
Befolkning. De hvite ansees for at utgjøre 11 ptct.,
indianerne 40—45 pct., negrene 5 pct., resten er blandet.
Antallet av utlændinger er litet, flest er det av italienere,
endel englændere og tyskere og nogen faa franskmænd.
Av indianerstammer haves en hel del, de vigtigste er
chibcha paa Bogotás høislette, nutabe og tahimi paa
Midtkordiljerne, chocofolket, der er halvvildt, paa
Vestkordiljerne og arhuaco paa Goajirahalvøen.
Religionen er romersk-katolsk, men andre religioner er
tillatt. I landet findes en erkebiskop og 10 biskoper.
— Undervisningsvæsenet har bedret sig og i 1916
var der 5137 folkeskoler med 325 756 elever. Der findes
26 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
ã:
jernmalm.
344 høiere skoler med 29 138 elever (1916), endelig er
der flere provinsuniversiteter, kun ett statsuniversitet, i
Bogotá, stiftet 1572. — Av næringsveier er
landbruket den vigtigste, men det er paa langt nær ikke
utnyttet som det kunde. Av indenlandske planter dyrkes
bananer, mais, poteter, bomuld, tobak, kakao,
kokuspalmer og en mængde frugt. Ananas vokser vild, og
meloner er et vigtig fødemiddel for de lavere klasser.
Av indførte vekster kan merkes kaffe, sukkerrør, ris,
hvete. Kvægavlen er liten, og bergverksdriften er gaat
betydelig tilbake. Før 1720 var C. jordens rikeste
guldland. Nu findes en del kul, kobber, bly-, sink- og
Smaragdleierne ved Muzu og stensaltleierne
ved Zipaquira er berømte. Industri og handel er
ubetydelige. De vigtigste utførselsartikler er kaffe, guld,
huder, bananer, platina. Handelsflaaten bestod i 1902
av 1 dampskib og 5 seilskibe, og av jernbaner var der
1918 i drift 1200 km. Mīyntfoten er 1 peso d’oro
100 centimos —kr. 3.60. Metersystemet indførtes 1857.
— Forfatningen er datert 5 aug. 1886, ændret
1905 og 1909. Præsidenten vælges for 4 aar. Den
lovgivende myndighet indehaves av et senat paa 34
medlemmer (3 fra hvert departement), valgt for 4 aar, og et
repræsentantkammer paa 92 medlemer, valgt paa 4 aar
ved direkte valg. For stemmeret kræves fyldt 21 aar, at
man kan læse og skrive eller en aarlig indtægt av 500
pesos. Republikken er delt i 14 departementer, 2
intendewzier og 7 kommissariater. Hovedstaden er Bogotá.
— C. staar under det norske generalkonsulat i Havana,
i Barranquilla og Bogatá er en norsk konsul, og i
Cartagena, Santa Marta og Cali er norsk vicekonsul. —
Historie. C. opdagedes 1499 av Hojeda og Vespucci,
og bereistes 1501 av Bastidas. Columbus utforsket en
del av landet 1502, og 1513 gik Balboa over
Panamatangen og opdaget Stillehavet. Spanierne koloniserte
først nordkysten, hvor Bastidas anla kolonien Santa
Marta 1525. Statholderen her, Gonzalo Jimenez de
QļQuesada gjorde 1536 et tog til Bogotás høislette, hvor
han omstyrtet chibchaernes gamle kulturstater og anla
Santa Fé (nu Bogotá), som blev hovedstad i
«Ny-Granada». Dette gjordes 1547 til selvstændig
generalkapitanat, ogsaa omfattende Venezuela og Ecuador, og 1718
ophøiet til vicekongedømme. Chibchaerne, de indfødte,
blev slaver; inkvisitionen indførtes 1571, og C. styrtes
usselt av raadet for Indien. Handelen monopolisertes
til fordel for Sevilla. 1810 utbrøt oprøret mot spanierne,
og efter Simon Bolivars seier ved Boyacá 1819 forenedes
Ny-Granada med Venezuela til republikken C. under
Bolivars præsidiat, hvortil sluttet sig Panama 1821 og
Ecuador 1822. Paa grund av indre splid opløstes C.
hurtig igjen (se Bolivar); 1829 traadte Venezuela og
1830 Ecuador ut av forbundet. Derpaa konstituerte det
nuværende C. sig 1831 som republikken Ny-Granada
med general Santander til præsident (1833—37). Under
den anden præsident, dr. Marquez (1837—41), begyndte
bando borgerkrigen (1839—41), som styrtet landet i
dyp elendighet og bevirket at Cartagena og Panama
utskilte sig fra C. Præsident Herran (1841—45) forenet
atter det skilte, og under ham og hans efterfølger
Mosquera (1845—49) gik C. sterkt frem i økonomisk
henseende; handel og samfærdsel utvikledes, og oplysningen
forbedredes. I den følgende tid gjennemførtes en del
demokratiske reformer: under Lopez (1849—53)
slaveriets ophævelse 1852 og under Obando (1853—57)
forfatningsændringen av 1853. Ved denne blev hver
provins suveræn, blot i føderativforbund med Ny-Granada.
Følgen herav blev det rene anarki, især i Ospinas
præsidiat (1857—61), da separatismen, ledet av den liberale
general Mosquera, ved en ny forfatning 1858 fik C.
opløst i 8 selvstændige føderativrepublikker. I den
føl-Trykt september 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
