Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
811
Columna vertebralis—-Comenius
812
Ord som lIkke findes under K, maa søkes undér C.
Colu′mna vertebrālis, hvirvelsøilen (s. d.).
Colūtea, se Blæretræ.
Colwyn Bay [kålwin-bei], England, sjøbadested i
Denbighshire, Nord-Wales, 12630 indb. (1911).
Coma, en sykelig tilstand under hvilken
bevisstheten er fuldstændig ophævet. Muskulaturen er slap;
urin og ekskrementer avgaar uvilkaarlig; aandedrættet
er i regelen snorkende, uregelmæssig. C. er ofte
slutstadiet i forskjellige sygdomme, f. eks. sukkersyke og
nyrebetændelse. Ved forgiftning med narkotiske gifte,
f. eks. alkohol, kloroform og morfin, kan der indtræde
en comatøs tilstand.
Coma Berenices, se Berenikes hovedhaar.
Comacchio [kåma′kkiå], Italien, by i prov. Ferrara,
i en usund egn i Valli di C., lagunerne s. f. Pos
munding, 5 km. fra Adriaterhavet; 12200 indb.
Bispesæte; driver fiskeri, især av aal. C. het tidligere
Comacula.
Coma′ncher, shoshonistamme, fra Wyoming drevet
mot syd av fremtrængende dakotaindianere til sletterne
i det vestlige Kansas og Texas og østlige Colorado Ny
Mexico. Skjønt de altid var faa i tal, levet de
gjennem to aarhundreder i stadig krig med spanierne i
Mexico og utstrakte sine frygtede streiftog like til
Durango, vendte sig ogsaa mot beboerne av Texas som
berøvet dem deres bedste jagtgrunder, mens de
sedvanlig stod paa god fot med amerikanerne forøvrig.
Stammen flyttet ca. 1875 til Oklahoma.
Co′marum, se Myrhat.
Comayāgua, Mellemamerika, by i republikken
Honduras, ved elven Humuya, omtr. like langt fra
Stillehavet som Atlanterhavet. Omtr. 8 000 indb. C. var
til 1880 hovedstad i republikken. Mange indianske ruiner.
Combes [kõb], Justin Louis Émile (1835—), fr.
politiker, nedsatte sig som læge i byen Pons. lvrig
radikal politiker. 1885 senator. 1895—96
undervisningsminister i Bourgeois’ radikale ministerium og virket
allerede da for forbud mot de katolske kongregationers
skoledrift. Da ministeriet Waldeck-Rousseau gik av
1902, dannet han det nye, radikale ministerium, som
støttedes av alle de radikale og socialistiske grupper
(le bloc), og som gik kraftig frem mot kongregationerne,
hvis skoler lukkedes. Pave Pius X’s protest mot
præsident Loubets romerreise i april 1904 og egenmægtige
fremfærd mot to franske biskoper gav anledning til
fuldstændig brud med paven og til opsigelse av
konkordatet, til adskillelse av stat og kirke. Da det 1904 kom
op at C. og hans krigsminister André ved frimurernes
hjælp hadde faat istand et helt angiversystem, som særlig
skulde holde øie med officerernes stilling i kirkelige og
politiske spørsmaal, vakte det voldsom forbitrelse, André
maatte gaa av 15 nov. 1904, og 18 jan. 1905 maatte C.
og hele regjeringen gjøre ham følge. 1915 var han
minister uten portefølje i Briands ministerium. Utgav
1905 sine politiske taler («Une campagne laiïque»).
Combin [kõbæǣ′] el. Grand C., Schweiz, fjeldtop i
kanton Wallis, sydøst f. St. Pierre, hører til
Walliseralperne, 4317 m. h.
Come [kå′me] (ital.), som, likesom; c. prima, som
før; c. sopra, som ovenfor; c. sta, som det staar.
Come′dia, betegnelse for det sp. nationaldrama fra
Lope de Vegas tid, ogsaa kaldt La comedia nueva,
et tre-akts versificert skuespil med en meget
underholdende handling, hvori det komiske element aldrig
savnedes, hvor tragisk dramaet end var. Endnu den
dag idag væsentlig det sp. dramas form.
Comédie française [kåmedi′ frãsǣ′z], se
Frankrike, Teater.
Co′medo (flert. comedoner), smaa fettpropper som
dannes i hudens fettkjertler, især paa næsen og i
panden hvor de viser sig som smaa sorte eller brune
punkter. Ved tryk paa disse utskytes en ormformet masse.
De er ofte utgangspunktet for infektioner. Se Acne.
Comēnius (Komensky), Johann Amos (1592—1670),
f. i. Mähren. Hans forældre, som tilhørte
Brødremenigheten, døde tidlig. C. studerte teologi i Heidelberg
og Amsterdam, blev 1612 bekjendt med Ratkes metode,
utgav 1616 i Prag sin første bok, en grammatik, og blev
s. a. ansat som lærer i Prerau. To aar efter blev han
prest i Fulnek; 1621 blev byen plyndret og brændt av
spanierne. C. mistet næsten alt, ogsaa sine manuskripter;
kort efter døde hustru og barn. 1624 forvistes alle
protestantiske prester, C. flygtet til Böhmen, men var
stadig menighetens prest og vovet sig ofte over grænsen.
Et nyt edikt 1627 forviste alle protestanter, og hele
menigheten drog 1628 med C. til Lissa i Polen. 1629
utgav han sin store undervisningslære («Didactica magna»)
og 1631 «Janua linguarum reserata» («Sprogdøren»).
1641 reiste han til England, tilkaldt av parlamentet i
anledning av
skolevæsenet, derefter til Sverige,
hvor man ogsaa ønsket
hans raad; en
indbydelse til Frankrike hadde
han derimot avslaat. 1648
blev han
Brødremenighetens biskop i Lissa, og
s. a. utgav han sin «Ny
sprogmetode». Som
leder av en mønsterskole
i Saros-Patak 1650—54
utarbeidet han sin «Orbis
pictus» («Verden i
billeder»), en illustrert
forkortet utgave av «Janua»;
den utkom først 1657 i
Nürnberg. 1656 mistet
C. paany al sin eiendom
ved Lissas brand, bl. a.
manuskriptet til et stort
latinsk leksikon, som han
hadde arbeidet paa i 40 aar, samt sit verk om «Pansophia».
Han flakket da gjennem Tyskland og havnet i
Amsterdam, hvor han underviste rike folks barn og utgav alle
J. A. Comenius.
sine skrifter paa latin (1657 i folio), skrev sin sidste
bok, «Unum necessarium» («Det ene fornødne»), og
døde næsten 80 aar gammel. C. ansees for pædagogikkens
grundlægger. Spiren til næsten alle senere pædagogiske
idéer (enhetsskole, barnehave, indbyrdes undervisning,
anskuelsesundervisning, selvvirksomhet, skolehygiene,
human tugt o. s. v.) findes i hans verker. Alle behøver
opdragelse til visdom, dyd og fromhet, baade for dette
liv og for at bli himmelborgere, og med stadig
henvisning til analogier fra den øvrige natur (f. eks. eggets
og fuglenes utvikling) fremstiller han «naturens» egen
fremgangsmaate som forbillede. Undervisningen skal
stemme med den naturlige utvikling (sansning,
hukommelse, forstand og dømmekraft); der skal ikke saaes
planter, men plantefrø. Nyttig viden skal erhverves
gjennem selvvirksomhet, sprogundervisning begynde
med morsmaalet og aldrig skilles fra sangundervisning
(realisme kontra verbalisme og formalisme). Skolerne
skal være lyse, rummelige verksteder for arbeide, hvor
der hersker humanitet, ikke barbarisk tugt. Lek og
legemsøvelser skal ha sin plads. Fattige og rike, gutter
og piker skal opdrages ens og sammen fra begyndelsen
av, idet skolen ordnes som en trindelt enhetsskole. I
morskolen (hjemmet) skal barnet til 6 aarsalderen
lære maatehold og lydighet gjennem eksemplet og lære
at bruke sine sanser. I morsmaalets skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
