Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
809
Columbus—Columna
810
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
men blev ogsaa her avvist. Her knyttet han en
forbindelse med en ugift dame, og frugten herav var sønnen
Fernando; denne uegte søn var senere den største
hindring for at han kunde bli — helgent Ogsaa England
bød han sin plan, og han tænkte paa at reise til
Frankrike. Men da han i 1491 for alvor vilde vende
Spanien ryggen, traf han ved et tilfælde indflydelsesrike
folk som tok sig av ham, og han fik den besked fra
dronning Isabella at han skulde vente til Granada, som
blev holdt av maurerne og beleiret av dronningen, var
faldt. Dette fandt sted jan. 1492. Snart efter blev der
avsluttet en kontrakt mellem C. og kong Ferdinand
og dronning Isabella, hvorefter han utnævntes til admiral
og til vicekonge over alt det land han maatte opdage,
desuten skulde han nyde en hel del andre fordele. Han
fik tre smaa skibe, hvorav det største, «Santa Maria»,
tjente som flagskib, og med disse seilte han fredag
3 aug. 1492 ut fra Palos i det sydlige Spanien. Under
reisen vestover maatte han stadig kjæmpe mot
mandskapets frygt og overtro.
Flere ganger trodde man
at se land, men blev
skuffet. Endelig, fredag
12 okt. tidlig om
morgenen, opdaget en matros
en lav straud. Det var
en ø, som C. kaldte San
Salvador, mens den av
de indfødte kaldtes
Guanahani; nogen mener at
det er den nuværende
Watlingø blandt
Bahamaøerne. C. tok øen i
besiddelse for Kastiliens
(Spaniens) regning. Han
trodde at være kommet
til en ø ved Indien og
kaldte derfor de indfødte
for indianere. Han hørte
tale om en stor ø som
de indfødte kaldte Cuba;
dette trodde han maatte være Zipangu el. Japan. Han
opdaget denne ø, og her lærte spanierne at kjende bruken
av tobak. Senere opdaget han Haīïti, som han kaldte
Espāãnola, d. e. den spanske ø (senere paa lat. Hispaniola).
Hvor han kom hen, spurte han efter guld, det var hans
vigtigste bestræbelse at finde dette metal. 4 jan. 1493
tiltraadte han hjemreisen, og 3 mars seilte han ind i
Lissabons havn. Senere drog han til Palos, og derfra til
Barcelona, hvor hoffet var. Hans reise gjennem Spanien formet
sig som et triumftog, og hans mottagelse i Barcelona var
glimrende, fyrstelig, men man trodde jo ogsaa at han
hadde været i Indien og Japan. Alle hans rettigheter
blev stadfæstet, og han blev adlet. I 1494 seilte han
ut paa en ny reise. Nu hadde han 17 skibe, og en
mængde adelsmænd, prester, haandverkere etc. fulgte
med, alt ialt 1500 mennesker. Han opdaget nu flere
av de smaa Antiller og anla paa Espāãnola den første
spanske by, som han kaldte Ciudad Isabella. Han søkte
at befæste Spaniens herredømme i de′nye lande, men
maatte herunder kjæmpe mot sine folks griskhet og
grusomhet. Han indsatte sin yngre bror, Bartolomeo,
til guvernør og seilte saa hjem igjen, og efter mange
farer og lidelser ankom han 11 juni 1496 til Cadiz.
Han blev ogsaa nu naadig mottat, men ikke begeistret,
da det viste sig at guldet ikke straks veltet ind over
Spanien. Først i 1498 kunde han drage ut paa sin
tredje reise.. Herunder opdaget han Sydamerikas kyst
(Orinocodeltaet), men fulgte den ikke, da han vilde til
Espãnola. Han fandt kolonien i fuldt oprør. Da han
Christofer Columbus.
prøvde at dæmpe dette, klaget oprørerne til kongen.
Denne sendte en kommissær derover, som lot C. og
hans bror fængsle og hjemsende i lænker. Men i
Spanien vakte dette raseri, og kongen lot øieblikkelig
brødrene løse av sine lænker. Han fik ogsaa skibe til
en fjerde reise (1502). Under denne opdaget han
Mellemamerika; han landet paa kysten av Nicaragua
o. fl. st. og traf her civiliserte indianere og blev derfor
bestyrket i sin tro at ha fundet det østlige Asien. Efter
mange uheld og megen forfølgelse av sine fiender i de
nye lande kom han 1504 tilbake til Spanien. Nu døde
hans beskytterinde dronning Isabella, og kongen
interesserte sig ikke for de «indiske» foretagender, som kostet
mange penger. Han fratok C. hans indtægter og vilde
ikke anerkjende hans rettigheter som vicekonge. C.
søkte at faa overført sine rettigheter til sin søn Diego,
men blev ogsaa her skuffet. Overvældet av sorg og
skuffelser døde han upaaagtet i Valladolid i den faste
tro at han hadde fundet det østlige Asien. Hans lik
blev i 1541 bisat i domkirken i S. Domingo (Haiti), senere
(1795) overført til domkirken i Havana og i 1899 til
Sevilla. Hans søn Diego opnaadde senere at faa
anerkjendt sine rettigheter som vicekonge over Haiti; hans
sønnesøn opgav dem, men fik til gjengjæld titelen hertug
av Veragua og marki av Jamaica. Disse titler har
efterkommerne senere beholdt. [Litt.: Gustav Storm,
«Christofer Columbus og Amerikas opdagelse», Kra. 1893.]
Colu′mbus, Samuel (1642—79), sv. digter, en intim
ven av Georg Stiernhielm, hvis «Hercules» de i fællesskap
dramatiserte. C. utgav to lyrisk-religiøse samlinger:
«Den bibliske verlden» og «Odæ sveticæ». Han har
betydning for svensk poesi paa grund av det musikalske
element i hans lyrik. Hans diktion er ogsaa smidigere
end samtidens.
Columbus [kəl′mbəs], byer i de Forenede Stater.
1. Hovedstad i Ohio, ved elven Scioto (bielv til Ohio),
220 000 indb. (1917). Det er en pen by med brede
gater og flere vakre bygninger, deriblandt et i dorisk
stil bygget kapitolium. Stor industri, jern- og staalverker,
maskinfabrikker, cigarfabrikker etc. Sæte for Ohios
statsuniversitet og det lutherske Capital University, to
medicinske skoler og et kunstinstitut. — 2. By i Georgia ved
elven Chattahoochee, der her danner stryk som driver
store bomuldsfabrïkker; ca. 20 000 indb.
Columbus’ egg, et billede, overført fra en meget
utbredt anekdote, for at betegne hvorledes en opgave
kan synes uløselig, men naar geniet først har løst den,
finder alle at det er en ganske likefrem sak.
Anekdoten tilskrives først 1565 Columbus, men skal stamme
fra den ital. arkitekt Brunelleschi, som 1420 i en
forsamling av arkitekter, som drøftet, om det kunde la
sig gjøre at sætte kuppel paa domkirken i Firenze, skal
ha foreslaat at den arkitekt som kunde faa et egg
til at staa paa spidsen paa en marmorplate, skulde
opføre kuppelen, og derpaa, da de andre ikke hadde
kunnet faa egget til at staa, skal ha slaat dets spidse
ende mot platen, saa det stod. Da de andre sa at
det kunde de ogsaa ha gjort, svarte han at de ogsaa
hadde kunnet opføre kuppelen, hvis de hadde set
hans tegning.
Colume′lla, Lucius Junius Moderatus, lat.
forfatter, f. i Gades (Cadix) i Spanien, skrev i temmelig
høi alder et eneste bevaret verk om landvæsenet, «De
re rustica», omkr. 60 e. Kr.; avsnittet om havebruk er
avfattet paa vers, resten i prosa; C. viser sig som en
dygtig landmand, en god fremstiller og en
samvittighetsfuld benytter av den ældre (mest tapte) lat.
akerbrukslitteratur.
Colu′mna (lat.), søile, ofte
trajana, Trajansøilen i Rom.
æressøile, f. eks. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
