Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
815
Commodore—Comosjøen
816
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
medlemmer. Men «huset forvandler sig til et utvalg».
Forhandlingerne ledes ikke av the speaker (eller i
overhuset av lordkansleren), men av en chairman. Og
regelen om at et medlem ikke kan ha ordet mere end
én gang om samme sak, gjælder ikke i komitéforhand- J]
lingen. Komitéen gir huset meddelelse om sine
beslutninger; det tilkommer dette at træffe den endelige
avgjørelse. Select committees er enten komitéer
som nedsættes for særegne tilfælde, eller faste komitéer
for hele perioden (standing committees) eller
undersøkelseskommissioner. En select c. har myndighet
at avhøre og edfæste vidner. Den faar derved en blandet
karakter av domstol og lovgivningsorgan.
Commodore [kåmodå′ə], stilling i den eng. marine.
C. er chef for en eskadre av mindre skibe. Der findes
2 grader av c., og titelen brukes bare saa længe
vedkommende fører eskadren.
. Co′mmodus, Lucius Aurelius (død 192), romersk
keiser 180—192, søn og efterfølger av Marcus Aurelius
Antoninus; ved sin fars
Como, Italien. 1. Provins omkr. C.-sjøen, 2861 km.:
med 630 000 indb. Er i nord bergfuld med mange
herlige daler og skraaner mot syd jevnt ned til Polsletten.
Hovedprodukterne er vin og silke, især i «Lombardiets
have», landskapet Brianza, dernæst korn, oliven, frugter,
fisk og jern. Det milde, sunde klima, og den herlige
natur hitlokker mange fremmede. — 2. Hovedstad i prov.
paa sydsiden av C.-sjøens vestre forgrening, 45 000 indb.
C. er bispesæte, har en pragtfuld, gotisk domkirke, et
gotisk raadhus fra 13 aarh. Silke og fløielsvæverier,
fabrikation av saape, hansker og strømper; livlig handel.
Paa en høide syd for byen ligger ruiner av borgen
Baradello, og langs den vestlige sjøbredd strækker sig den
prægtige Strade Regina forbi talrike villaer til Villa
d’Este. — C. het i romertiden Comum og tilhørte
oprindelig de keltiske insubrer.
Comonfort, Ygnacio (1812—63), mexikansk
præsident, ledet de liberales revolution mot præsident Paredes
1846. Deltok som oberst i krigen mot de nordamer.
å fristater 1846—48 og
død var han med ham
i krigen mot
markomannerne; med disse
sluttet han en litet
ærefuld fred og ilte saa
til Rom, hvor han levet
ødselt og utsvævende,
mens landets saker
vanrøgtedes; hans
hovedfornøielse var at
optræde som gladiator (en
bevaret statue viser ham
som Herkules); han blev
myrdet, og senatet
fordømte hans minde.
Commoner [kå′-
mənə] betegner i
England alle som ikke er
peers (s. d.), og som
derfor heller ikke har
sæte i overhuset. C. omfatter saaledes baade adelige og
borgerlige; et medlem av en adelig familie regnes til c.,
indtil han arver peers-værdigheten.
Common law [kå′mən lå′] betegner i det engelske
retssprog først den strenge ret i motsætning til den
Como og
billighetsret (equity) som er utviklet ved
chancerydomstolene. Dernæst den oprindelige, nationale
engelske ret i motsætning til den reciperte fremmede,
særlig romerske ret, eller den uskrevne ret i motsætning
til den skrevne, og endelig brukes c. 1. om den i
England almindelig gjældende ret i motsætning til lokale
særregler.
Common sense [kå′mən se′ns], eng., sund sans,
sund fornuft.
Commons, House of [haus-əv-kå′mənz],
underhuset, se England, forfatning.
Commonwealth [kåmənwelp] (eng., stat, samfund),
statsvidenskabelig uttryk brukt omtrent i betydningen av
lat. res publica; især anvendt om den eng. stat i tiden
1649—60. C. brukes nu i mere indskrænket betydning
for at betegne en halvt uavhængig stilling som led av
en større statsorganisme, f. eks. C. of Massachusetts,
Pennsylvania o. a. De australske kolonier kunde derfor
ved sin føderative sammenslutning 1 jan. 1901 kalde
sig «The C. of Australia».
Commūne naufrāgium du′lce, lat. ordsprog,
«fælles skibbrud er behagelig», d. e. ulykken er lettere at
bære naar man er flere om den.
Commūnio bonōrum (lat.),
Egteskap.
formuesfællesskap; se
Comosjøen.
var en udmerket
organisator av
guerillakrigen. C. styrtet 1855
Santa Anna og blev
provisorisk præsident;
han støttet sig til de
liberale og søkte at
bryte hærens og
præsteskapets uheldige
indflydelse. Gav 1857 en
ny forfatning og blev
konstitutionel
præsident, men svigtet av
sine tilhængere flygtet
han 1858. Vendte
tilbake 1862 og
kjæmpet mot den franske
invasion, men blev
myrdet av en guerilla-
; bande.
Comōrerne (Ilhas de Comoro), fransk øgruppe paa
Afrikas østkyst under ca. 12° s. br. i
Mosambik-kanalens nordligste del, mellem Madagaskar og fastlandet.
2 038 km.2 med 100 000 indb. C., som danner en
nordvest—sydøst ca. 250 km. lang række av 4 større øer:
Mayotte (Maote), Johanna (Anjouan), Moheli og
Stor-Comore (Angasija), er bergfulde, av koralrev omgivne
vulkanøer med i vest endnu virksomme vulkaner (St.
Kartala 2598 m. paa Stor-Comore). Øerne, som har et
av stadige havvinde temperert tropeklima, er særdeles
frugtbare paa alskens tropiske kulturplanter, og
indbyggerne, som er en blanding av østafrikanske
suahelinegre, arabere og malaier, driver derfor et
indbringende jordbruk, tillikemed fædrift og adskillig husflid,
likesom øerne har en livlig handel. 1914 blev øerne
stillet under generalguvernøren paa Madagaskar.
Comorīn, Kap, sydspidsen av Forindiens halvø, ca.
8° n. br.
Comosjøen (ital. Lago di Como), Italien, sjø som
strækker sig fra foten av Adula-alperne mot syd og
spaltes av landtungen Bellagio i to armer, en sydvestlig,
som ender ved byen Como, og en sydøstlig, som kaldes
Lago di Lecco; den største længde er 5l1.1 km., av
hvilke 22.9 km. falder paa den nordre del til Bellagio
og 28.2 km. paa den sydvestlige arm. Den største bredde
er 4.5 km., arealet 145.9 km.:, og den ligger 198 m. o. h.;
dybden er 410 m., den største i nogen alpesjø. Sjøens
vigtigste tilløb er Adda, som forlater den i den sydlige
del av Leccosjøen og fører dens vand til Po. Sjøen er
rik paa fisk og er omgit av høie fjelde som Le Grigna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
