Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
817
Compagni Comte
818
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
(2410 m.) og Monte Legnone (2612 m.). Langs stranden
ligger en mængde villaer og kirker. Det milde klima
og den sydlandske vegetation har giort C. meget søkt
av turister.
Compagni [kåmpa′ñi], Dino (død 1324), florentinsk
historiker. Tilhørte de hvite (ghibellinerne). Han vandt
ry ved sin «Krønike over begivenheter i hans egen tid»,
en sterkt personlig fremstilling av Firenzes’ historie
1280—1312. Dette verk regnedes for en kilde av rang,
indtil P. Fanfani 1858 angrep dets egthet og værd (i «II
Piovano Arlotto»). Det fandt imidlertid en forsvarer i
K. Hillebrand («D. C.», Paris 1862), og dermed var en
langvarig diskussion indledet. Angriperne har helt villet
henføre skriftet til 16 aarh. Sandheten ligger vistnok i
midten, nemlig at C. virkelig er ophavsmanden, men at
verket i 15 aarh. er forvansket og forøket.
Compagnie Général Transatlantique [kõpañi′
ženerál trãsatlãtik′], fr. dampskibsselskap (Paris) stiftet
1862, har (1919) 76 skibe paa tilsammen 361 552 ton
brutto. C.s største skib er «Paris», som blev bygget
1917 med 4 turbiner og paa 30 000 ton brutto.
Selskapet underholder ruter mellem le Havre og New York,
Vestindien, Mellemamerika, Middelhavs- og afrikanske
havner.
Compagnonnage [kõpañånāž] (fr., av compagnon,
haandverkssvend) er i Frankrike navnet paa en faglig
sammenslutning av haandverkets arbeidere som
motsætning og kampmiddel mot mestrenes laug. Dens
oprindelse gaar tilbake til tiden for bygningen av de store
gotiske katedraler i det 13 aarh. og, i slegt med
frimureriet, var ledsaget av en rik symbolik i sine
ceremonier og yndet at onmgi sin virksomhet med en mystik
som samtidig lokket og truet.
Compania Transatlantica, sp. dampskibsselskap,
stiftet 1881, har (1919) 23 skibe paa tilsammen 105 734
ton brutto. Underholder omfattende oversjøiske ruter.
Compartime′nto (ital.), avskilt rum, fag,
jernbanekupé; distrikt, landskap.
Compiègne [kõpjǽñ], by i det nordlige Frankrike,
depart Oise, ved elven Oise, 17000 indb.; har flere
merkelige kirker, et pragtfuldt slot med park, i
forbindelse med hvilken den 14.5 km.′ store C. skog, fra
gammel tid de franske kongers jagtmark. Slottet, bygget
av Ludvig XV, bruktes i Napoleon III’s tid som
keiserhoffets sommerbolig. 14. dec. 1919 blev en mængde
kunstverker og bøker tilintetgjort under en stor brand.
I C. tilvirkes hampelerret, strømper og linvarer. C.
kaldtes før Compendium. 1430 blev jomfruen av Orléans
her tat tilfange av englænderne. 1880 er der i C. reist
en statue for hende. I nærheten slottet Pierrefonds.
1870—71 var C. hovedkvarteret for den tyske hær.
Under Verdenskrigen besat av tyskerne 31 aug.—12
sept. 1914. Under operationerne juni 1918 spillet
skogene ved C. en vigtig rolle. 11 nov. 1918 sluttedes
vaabenstilstanden i C.
Compitālia, se Compitum.
Complu′vium (lat.), rektangulær aapning i taket over
atrium i det rom. hus; gjennem c. fik huset lys og luft.
Compo-board [kå′mpou-båəd], et bygningsmateriale
sammensat av to papplater med mellemlagt lag av
sammenlimede trælister. C. anvendes til indvendig
vægbeklædning, skaper o. a.
Compōsitum (lat.), sammensat, især et sammensat
ord. Flert. compōsita, sammensatte lægemidler
motsat simplicia (s. d.). Mixtum c.3 miskmask.
Compōsitæ (bot.), kurvblomstrede (s. d.).
Composte′la, se Santiago de C.
Compound [kå′mpaund] (eng.), sammensat. En c.-
dampmaskine har to cylindre, eller rettere to
ekspansionsstadier (totrinsmaskine), En c.-dynamo er en
dynamo hvis magneter magnetiseres ved strøm gjennem
mere end ett sæt traadvindinger eller fra mere end én
elektricitetskilde.
Comprador [-då′r] (portug.) kaldes i Østasien (især
Kina og Japan) etslags mægler som skaffer de
utenlandske handelshuse forbindelse med de indfødte handlende
og ofte indestaar for disses soliditet. De større firmaer
har hver sin c., som foruten fast løn faar provision.
Desuten er der c. som arbeider for egen regning.
Comptroller- and auditor-general
[kəntroulə-rənå′ditə-dže′nərəl], eng. embedsmand som har at paase
at ministrene holder sig indenfor rammen av
underhusets bevilgninger, altsaa en art statsrevisor. Han
vælges dog ikke av underhuset og maa hverken tilhøre
dette eller overhuset, men utnævnes av kongen paa
livstia. Hans virkeomraade er dog videre end f. eks.
den norske statsrevisions, han skal ikke bare som denne
paase at regjeringen ikke har overskredet bevilgningerne
eller anvendt dem anderledes end av parlamentet
bestemt, han skal ogsaa paa forhaand prøve regjeringens
anvisninger og kontrollere at de har hjemmel i en
bevilgning av parlamentet. Uten hans paategning
utbetales derfor ikke beløpene av Englands eller Irlands bank.
Comte [kõt], Isidore Auguste Marie
François Xavier (1798—1857), fr. tænker. C. hadde giort
grundige studier i matematik og naturvidenskaper og,
efterat han 1818 var kommet under paavirkning av
Saint-Simon (s. d.), i historie, politik og samfundslære. Tidlig
modnedes hos ham tanken om at anvende de eksakte
videnskapers metode paa de sociale kjendsgjerninger for
derigjennem at utvikle en virkelig videnskabelig
samfundslære. I nogen aar var C. Saint-Simons medhjælper, og
hans første arbeider blev offentliggjort som dele av
lærerens skrifter. 1826 laa C. under for et anfald av
sindsforvirring; han kom sig imidlertid snart og fandt
omsider en stilling som tarvelig avlønnet lærer ved den
polytekniske skole i Paris, hvor han virket 1832—51.
Utenom holdt han privatforelæsninger i filosofi,
samtidig som han utarbeidet sit berømte «Cours de
philosophie positive» (6 bd. 1830—42; 5 utg. 1893—94), en
av aarhundredets merkeligste aandelige bedrifter. Fra
dette verk utgaar den moderne positivisme (s. d.) og
den videnskabelige samfundslære, av C. git navnet
sociologi. C. finder at der gives tre maater at opfatte
verden og tilværelsen paa. Den første, og i tid ældste,
er den teologiske, som antar at verden styres av
iboende, levende vilje. Den næste, høiere
verdensopfatning er den metafysiske; den skjelner mellem
den konkrete
naturgjenstand og det «væ- [
sen» som ligger bakved
de ydre egenskaper; den
søker «kræfterne» i
naturen, «begreperne» bak
de sanselige
forestillinger. Disse stadier er
forberedelsen til den
først av C. konsekvent
gjennemførte positive
tankeform, som ikke
erkjender noget «væsen»
bak den sanselige
verden. Mennesket maa,
mener derfor C., nøie
sig med at gripe og
forstaa «fænomenerne»,
tingenes utslag i
konkret form, deres
konstante forhold og love.
Efter at ha optrukket
Auguste Comte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
