Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Concierge - Conciergerie, La - Consisus - Concone, Giuseppe - Concord - Concordia (gudinde) - Concordia - Concordia College - Concordia parvæ res crescunt, discordia maximæ dilabuntur - Concours hippique - Concursus el. konkurrens - Condé, slegt - Condé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
821
Concierge—Condé
822
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Concierge [kõsjǽrž], fr., portner.
Conciergerie [kõsjæržri′], La, paa den store Seine-ø
ā§ Paris, var opr. en del av den franske kongeborg;
borgfogden (concierge) bodde der. Nu fængsel (for
varetægtsarrestanter). Under den første revolution var
C. fængsel for politiske «forbrydere».
Consīsus (lat., paa recepter, fork. conc.),
smaaskaaret (urter, røtter o. 1.).
Concōne, Giuseppe (1810—61), kgl. organist i
Turin, virket 1837—48 i Paris, hvor han blev en meget
anset sanglærer, hvis vokaliser endnu er meget benyttet.
Concord [kå′ᶇkåəd], Forenede Stater, hovedstad i
New Hampshire, ved elven Merrimack, 100 km. nordvest
for Boston, 22 669 indb. (1916). En af Ny-Englands
vakreste byer, med brede gater og et statelig
kapitolium. Store stenbrud.
Conco′rdia (lat., «enighet»), dyrkedes av romerne
som enighetens gudinde (fremstilledes med
overflødighetshorn og offerskaal).
Concordia. 1. Sydamerika, by i den argentinske
prov. Entre Rios ved elven og staten Uruguay, 20 107
indb. (1914). — 2. Sydafrika, missionsstation i britisk
Namagqua-land i Kaplandets nordvestre hjørne.
Concordia College [-kå′lədž], nordamer. læreanstalt i
Moorhead, Minn.; tilhører den Norske forenede lutherske
kirke.
Conco′rdia pa′rvæ res cre′scunt, disco′rdia
ma′ximæ dilabu′ntur (lat.), «ved enighet vokser en
stat, ved uenighet falder den største fra hverandre»
(staar hos Sallustius i «Jugurtha», kap. 10).
Concours hippique [kõḱr ipi′k], konkurranse i
rytterfærdighet og hestedressur, specielt med hensyn
paa alt som indgaar under begrepet hinderridning og
sprangøvelser.
Concu′rsus el. konkurrens, sammenløp, »støt,
brukes i det juridiske sprog i flere betydninger: om
den særegne søksmaals- og tvangsfuldbyrdelsesform som
(under visse betingelser) kommer til anvendelse overfor
en skyldner som ikke formaar at tilfredsstille alle sine
kreditorer helt ut (se herom nærmere under Konkurs).
Paa lignende maate brukes ordet om sammenstøt av
flere rettigheter, f. eks. panteret, til en enkelt gjenstand;
man skjelner her mellem c. (el. k.) og kollision; man
betegner sammenstøtet kollision, naar to eller flere
rettigheter har samme prioritet, konkurrens, naar de har
forskjellig prioritet. I strafferetten brukes ordet c. el.
k.: 1. Om flere personers delagtighet i én forbrydelse
(c. ad delictum). Visse forbrydelser kræver
begrepsnødvendig en anden persons medvirkning; man taler
her om c. necessarius (se herom under art.
Medvirkning). 2. C. brukes dernæst om flere forbrydelser
begaat av samme person. Man skjelner her mellem
re al-konkurrens og ideal-k. (ec. idealis).
Realkonkurrens vil kun si at flere (særskilte) forbrydelser kommer
til paadømmelse i én sak (jfr. straffeproceslovens §§
133—34). Ved idealkonkurrens forstaar man derimot
flere forbrydelser begaat i én handling. Det har i
teorien (bl. a. av v. Liszt) undertiden været bestridt at
man nogensinde kan begaa flere forbrydelser i én
handling, det er, sier man, ikke forbrydelseskonkurrens,
men kun en lovkonkurrens: én og samme handling
rammes av flere straffebestemmelser. Striden skriver
sig fra uenighet om selve begrepet forbrydelse. Man
kan ved en enkelt handling krænke flere forskjellige
retsgoder (overtræde flere retspligter), f. eks. ved at
kaste en bombe dræpe et menneske og sprænge et hus
i luften, eller en gift mand har samleie med en pike
under 16 aar (se straffel. §8 196 og 209). Hvis man
nu ved en forbrydelse forstaar en av loven under straf
forbudt (forsætlig eller uagtsom) krænkelse av et
retsgode, kan en handling altsaa indeholde flere
forbrydelser. Dette er ogsaa den norske straffelovs standpunkt;
det heter i § 62 (jfr. § 63): Har nogen i samme eller
i forskjellige handlinger forøvet flere forbrydelser o. s. v.;
og lovens regler for strafutmaalingen er de samme i
real- og idealkonkurrens. I enkelte tilfælde har
imidlertid loven selv forenet flere retskrænkelser til én
(sammensat) forbrydelse, saaledes i § 358 (indbrudstyveri)
og § 2366 (strafbar tvang og formueskrænkelse), og her
blir da selvsagt kun denne enkelte bestemmelse at anvende.
Condé [kõdé], fr. fyrsteslegt, yngre gren av huset
Bourbon. Navnet stammer fra byen C. (nær Valenciennes).
Den første som optok navnet C., var Ludvig av C.
1530—69), søn av Karl av Bourbon-Vendôme (s. d.),
som var bror til Anton av Navarra. Fiende av guiserne
(s. d.) og hugenotternes fører i religionskrigen. I slaget
ved Jarnac 1569 blev han sparket halvt fordærvet av
en hest og, da han overgav sig til en katolsk adelsmand,
av denne dræpt ved et pistolskud i hodet. — Hans
ældste søn Henrik (1552—88) blev nu sammen med
Henrik av Navarra calvinisternes fører. Maatte
Bartholomæusnatten avsverge sin tro, men gik 1574 tilbake
til calvinismen og arbeidet i utlandet for hjælp til
hugenotterne. Skal være død av gift. 1/2 aar efter hans
død fødte hans hustru sønnen Henrik (1588—1646),
som i Ludvig XIII’s mindreaarighet var den farligste
av de stormænd som reiste sig mot den voksend
ekongemagt. Utsonet sig dog
med Richelieu, og hans
ældste søn var Ludvig
(1621—86), tillike hertug
av Enghien, kaldt «den
store C.». Allerede 20 aar
gammel ry som feltherre,
berømt er hans seier over
spanierne ved Rocroi (nær
Sedan) 1643. Var som
alle Condé`’erne forvoven,
voldsom og hovmodig;
han vandt stort ry som
feltherre baade i
Trediveaarskrigen og i
denfranskholl. krig 1672—78, i
hvilken han efter Turennes
død 1675 fik
overkommandoen, som han dog
kort efter maatte opgi paa
grund av gigt. Som
politiker var han maatelig. Under det stormandsoprør mot
kongemagten som kaldes Fronden (s. d.), var hans
holdning vaklende og lunefuld; tilsidst overtok han likefrem
overkommandoen over den fiendtlige spanske hær og blev
derfor 1654 dødsdømt som høiforræder. Forsonet med
Ludvig XIV 1659. Levet sine sidste aar verkbrudden,
men aandslivlig og omgit av det franske aandslivs
fornemste mænd og kvinder paa slottet Chantilly.
Condé [kõdé], Frankrike, navn paa flere byer, blandt
hvilke de vigtigste er: 1. C.-sur-Escaut, depart. Nord,
i nærheten av den belgiske grænse, ved elvene Escauts
og Haines sammenløp, 5 200 indb.; har militærsykehus,
cicori-, saape- og stivelsefabrikker, er stamsæte for
fami-Ludvig av Condé.
«den store Conde’.
lien C. Langs kanalen fra C. østover til Mons tar den
første britiske hjælpehær sin opstilling før det store
tilbaketog aug. 1914, 8 nov. 1918 er de allierte hære
atter i C., nu paa den store fremmarsj. — 2.
C.-sur-Noireau, depart. Calvados, ved Noireaus og Drouances
forening, 5 600 indb., har betydelige bomuldsspinderier,
garverier og farverier. — 3. C.-en-Brie, mellem Epernay
og Chateau Thierry. — 4. C. ved Aisne. Her bro over
Aisne, omstridt i septemberslaget 1914.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
