819 Comte— Conchos 820 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. grundtendenserne i de verdensforklaringer menneskeheten maa gjennemgaa, paaviser C. deres historiske utslag paa forskjellige omraader av samfundslivet. C. er i særegen grad en systematisk konstruktiv aand. Videnskaperne danner for ham en helhet og enhet. Utgangspunktet er de enkleste matematiske forhold, men erkjendelsen omfatter stedse mere sammensatte fænomener. Videnskapernes trinfølge blir derfor: aritmetik, geometri, mekanik, astronomi, fysik, kemi, biologi med sociologien som deres slutsum. Logik og psykologi finder ingen plads i hans system; at forklare de intellektuelle og moralske fæanomener overlater han til frenologien. Samfundslæren inddeler C. i den sociale «statik», som undersøker det menneskelige samlivs former og betingelser, og den sociale «dynamik», hvis gjenstand er den lovmæssige, fremadskridende utvikling. C.s sidste leveaar formørkedes av pinlige økonomiske sorger og av sterke aandelige kriser. En sværmerisk forelskelse i en gift dame, Clotilde de Vaux, bidrog omkr. 1845 til at føre hans spekulation i retning av religion og mysticisme. Saaledes paavirket skrev han sit andet store verk, «Système de politique positive, ou traité de sociologie» (1852—54), hvortil sluttet sig nogen mindre propagandaskrifter. I denne del av sin produktion fremtræder han som religionsstifter. Formaalet for hans forkyndelse blev alle tiders menneskehet opfattet som en enhet, det store væsen (le grand être). At «leve for andre» erklærte han nu at være det høieste sedelige bud, og for bestræbelserne i den retning indførte han benævnelsen «altruisme». Der maa skjelnes mellem de to, fra hinanden meget avvikende stadier i C.s produktion. Begge retninger fandt begeistrede tilhængere. Det er dog udelukkende i kraft av sit «Cours», at han blev en av aarhundredets ledende aander; fra det utstraaler impulser til alle sider. [Litt.: Wald. Dons, «Om positivismen» i «Nyt Norsk Tidsskrift», I og II (Kra. 1877—78); A. Nystrōm, «Positivismen» (Stockholm 1879) gir med ubetinget tilslutning en fremstilling av C.s samlede tankeverden indbefattet dens religion.] </chapter> <chapter name="Comte"> Comte [kõt], Pierre Charles (1823—95), fr. historiemaler. Har væsentlig malt episoder av fransk historie omkr., Henrik III’s tid: Jane Gray (1847), Henrik III og hertugen av Guise (1855, Luxembourgmuseet), Karl IX før Bartholomæusnatten o. s. v. </chapter> <chapter name="Comte"> Comte[kôõt], fr., greve. </chapter> <chapter name="Comtesse"> Comtesse [kõtæ′s] (fr.), grevinde, en greves hustru. I Danmark o. a. st. især en greves ugifte datter. </chapter> <chapter name="Comuneros"> Comunēros (sp.), de oprørere, som ledet av byerne reiste sig 1520 mot Karl V. De dannet en junta (s. d.) ledet av Juan de Padilla, men denne blev slaat av adelen ved Villalar 1521 og henrettet, hvorpaa byerne gav efter for Karls fordringer. C. el. Hijos de Padilla («P.’s sønner») var ogsaa navn paa et spansk hemmelig revolutionært selskap, stiftet 1821, men allerede 1823 ophævet av regjeringen. </chapter> <chapter name="Comuni"> Comūni, «de 7 og 13 sogne» (ital. Sette og Tredici), kaldes to fjeldlandskaper i Norditalien, hvorav det første ligger i provinsen Vicenza, det andet i Verona. Befolkningen nedstammer antagelig fra sydtyskere som har utvandret i middelalderen. Merkelig seiglivet har det tyske sprog holdt sig her til vore dage; nu er det dog i tilbakegang. Tredici («de 13») dannet til den venetianske republiks undergang en fristat under dennes protektorat. Lignende mindre tyske sprogøer findes i ital. Tirol. </chapter> <chapter name="Con"> Con (ital.), med, i forbindelse med de forskjellige musikalske foredragsbetegnelser. Se Col. </chapter> <chapter name="Con amore"> Con amōre (ital.), «med kjærlighet», av hjertens lyst. </chapter> <chapter name="Conc"> Conc., fork. for concisus, concentratus (s. d.). </chapter> <chapter name="Conca"> Co′nca (ital.), skjæl (jfr. Concha). C. d’oro (det gyldne muslingeskal), se Palermo. </chapter> <chapter name="Concarneau"> Concarneau [kõkarnå′], Frankrike, by i Finistère, 15 km. sydøst f. Quimper, 7 300 indb. Har betydelig hummer-, makrel- og sardinfiske og en av Coste anlagt fiskeutklækningsanstalt i forbindelse med zoologisk station. </chapter> <chapter name="Concedo"> Concēdo (lat.), «jeg indrømmer det», tar en fremført paastand tilbake. ñ </chapter> <chapter name="Concentratus"> Concentrātus (lat.), koncentrert, forsterket, fortættet. </chapter> <chapter name="Concepción"> Concepción (eg. «undfangelse»), hyppig anvendt stedsnavn i det romanske Amerika, særlig Sydamerika, fordi stedets anlæg eller opdagelse fandt sted paa Maria bebudelsesdag:. 1. Prov. i det midtre Chile under ca. 87° s. br., 8579 km.2 med (1917) 271 497 indb. (36 pr-. km.3). — 2. Hovedstad i prov. C., nær elven Biobios munding i Stillehavet. Skjønt gjentagne ganger ødelagt ved jordskjælv og angrep av araukanerne er C. Chiles tredje by med (1916) 70 817 indb. Et knutepunkt for flere jernbanelinjer, som forbinder C. med landets bedste havn, Talcahuano, i nordvest, med sjøbyerne i syd og med det indre land. Livlig handel, men mest paa tyske hænder. — 3. C. del Uruguay, by i den argentinske prov. Entre Rios ved elven Uruguays høire bredd, ca. 240 km. nord for Buenos Ayres. — 4. Villa C., by i Paraguays nordlige del ved elven Paraguay, republikkens 3dje største by med 15000 indb. (1917). — 5. Laguna de C., indsjø i den bolivianske prov. Santa Cruz, 290 m. o. h., optar fra syd Rio Parapiti og har gjennem depart. Rio San Miguel avløp mot nordvest til Amazonelvens store bielv Madeira. </chapter> <chapter name="Conceptio"> Conce′ptio (lat.), undfangelse; c. immaculāta, (Marias) ubesmittede undfangelse. </chapter> <chapter name="Concertando"> Concerta′ndo, concertato (ital.), betegner i flerstemmige verker eller solostykker den eller de stemmer som avvekslende med eller sideordnet med hovedstemmen optræder som melodiførende og derved selv blir en slags hovedstemme. F. eks. arie med (obligat) violin, fløite o. s. v. </chapter> <chapter name="Concetti"> Concetti [-tš′ætti] (ital., fler. av concetto, begrep, idé) kaldtes i 16—17 aarh., især i Italien og Spanien, i æstetikken og rektorikken en lek med ord som skulde være vittig og elegant og undertiden ogsaa var det, men oftere gik over til affektert manierisme. Maneren bredte sig over hele Europa; i Danmark er Wadskiær dens mest typiske repræsentant. </chapter> <chapter name="Concha"> Concha[kå′niša]. 1. José Gutierrez de la C., marki av Havana (1800—95), sp. general, utmerket sig i karlistkrigen, var generalkaptein i de Baskiske Prov., senere paa Cuba. Støttet som ministerchef Isabella under oprøret 1868, men gik senere over til Alfons XII’s parti. — 2. Manuel Gutierrez de la-C., marki av Duero (1808—74), sp. general, bror av foreg., vandt flere seire i karlistkrigen, giorde oprør 1841 mot Espartero, men maatte flygte ut av landet, indtil Espartero styrtedes ved C.s hjælp. Blev derpaa generalkaptein i Katalonien. I krigen mot Portugal 1847 besatte han Oporto og bila striden ved behændige underhandlinger. Landsforvistes, fordi han 1853 hadde underskrevet en adresse til Isabella om en mere liberal regjering, vendte tilbake 1857, men søkte dog 1868 under militærrevolutionen at bevare tronen for Isabella. Fik 1873 overbefalingen mot karlisterne, undsatte Bilbao, men faldt kort efter i kampen. </chapter> <chapter name="Concha"> Co′ncha (lat.), musling. Conchæ præparātæ, rensede og pulveriserte østersskaller.« </chapter> <chapter name="Conchiolin"> Conchiolīn, en med kulsur kalk impregnert, chitinlignende organisk substans i bløtdyrenes skal, danner hos muslingerne skallets ytre hindeagtige lag. </chapter> <chapter name="Conchos"> Conchos [kå′ntšås], Rio de los C., elv i det nordlige Mexico, gaar nordover gjennem Chihuahuas høislette og falder efter et ca. 560 km. langt løp i Rio Grande ved Presidio del Norte.