Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
819
Comte— Conchos
820
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
grundtendenserne i de verdensforklaringer
menneskeheten maa gjennemgaa, paaviser C. deres historiske
utslag paa forskjellige omraader av samfundslivet. C.
er i særegen grad en systematisk konstruktiv aand.
Videnskaperne danner for ham en helhet og enhet.
Utgangspunktet er de enkleste matematiske forhold,
men erkjendelsen omfatter stedse mere sammensatte
fænomener. Videnskapernes trinfølge blir derfor:
aritmetik, geometri, mekanik, astronomi, fysik, kemi, biologi
med sociologien som deres slutsum. Logik og psykologi
finder ingen plads i hans system; at forklare de
intellektuelle og moralske fæanomener overlater han til frenologien.
Samfundslæren inddeler C. i den sociale «statik», som
undersøker det menneskelige samlivs former og
betingelser, og den sociale «dynamik», hvis gjenstand er den
lovmæssige, fremadskridende utvikling. C.s sidste
leveaar formørkedes av pinlige økonomiske sorger og av
sterke aandelige kriser. En sværmerisk forelskelse i en
gift dame, Clotilde de Vaux, bidrog omkr. 1845 til at
føre hans spekulation i retning av religion og mysticisme.
Saaledes paavirket skrev han sit andet store verk,
«Système de politique positive, ou traité de sociologie»
(1852—54), hvortil sluttet sig nogen mindre
propagandaskrifter. I denne del av sin produktion fremtræder
han som religionsstifter. Formaalet for hans forkyndelse
blev alle tiders menneskehet opfattet som en enhet, det
store væsen (le grand être). At «leve for andre»
erklærte han nu at være det høieste sedelige bud, og for
bestræbelserne i den retning indførte han benævnelsen
«altruisme». Der maa skjelnes mellem de to, fra
hinanden meget avvikende stadier i C.s produktion. Begge
retninger fandt begeistrede tilhængere. Det er dog
udelukkende i kraft av sit «Cours», at han blev en av
aarhundredets ledende aander; fra det utstraaler impulser
til alle sider. [Litt.: Wald. Dons, «Om positivismen» i
«Nyt Norsk Tidsskrift», I og II (Kra. 1877—78); A.
Nystrōm, «Positivismen» (Stockholm 1879) gir med
ubetinget tilslutning en fremstilling av C.s samlede
tankeverden indbefattet dens religion.]
Comte [kõt], Pierre Charles (1823—95), fr.
historiemaler. Har væsentlig malt episoder av fransk historie
omkr., Henrik III’s tid: Jane Gray (1847), Henrik III
og hertugen av Guise (1855, Luxembourgmuseet), Karl IX
før Bartholomæusnatten o. s. v.
Comte[kôõt], fr., greve.
Comtesse [kõtæ′s] (fr.), grevinde, en greves hustru.
I Danmark o. a. st. især en greves ugifte datter.
Comunēros (sp.), de oprørere, som ledet av byerne
reiste sig 1520 mot Karl V. De dannet en junta (s. d.)
ledet av Juan de Padilla, men denne blev slaat av
adelen ved Villalar 1521 og henrettet, hvorpaa byerne
gav efter for Karls fordringer. C. el. Hijos de Padilla
(«P.’s sønner») var ogsaa navn paa et spansk hemmelig
revolutionært selskap, stiftet 1821, men allerede 1823
ophævet av regjeringen.
Comūni, «de 7 og 13 sogne» (ital. Sette og Tredici),
kaldes to fjeldlandskaper i Norditalien, hvorav det første
ligger i provinsen Vicenza, det andet i Verona.
Befolkningen nedstammer antagelig fra sydtyskere som har
utvandret i middelalderen. Merkelig seiglivet har det
tyske sprog holdt sig her til vore dage; nu er det dog
i tilbakegang. Tredici («de 13») dannet til den
venetianske republiks undergang en fristat under dennes
protektorat. Lignende mindre tyske sprogøer findes i ital. Tirol.
Con (ital.), med, i forbindelse med de forskjellige
musikalske foredragsbetegnelser. Se Col.
Con amōre (ital.), «med kjærlighet», av hjertens lyst.
Conc., fork. for concisus, concentratus (s. d.).
Co′nca (ital.), skjæl (jfr. Concha). C. d’oro (det
gyldne muslingeskal), se Palermo.
Concarneau [kõkarnå′], Frankrike, by i
Finistère, 15 km. sydøst f. Quimper, 7 300 indb. Har
betydelig hummer-, makrel- og sardinfiske og en av
Coste anlagt fiskeutklækningsanstalt i forbindelse med
zoologisk station.
Concēdo (lat.), «jeg indrømmer det», tar en fremført
paastand tilbake. ñ
Concentrātus (lat.), koncentrert, forsterket, fortættet.
Concepción (eg. «undfangelse»), hyppig anvendt
stedsnavn i det romanske Amerika, særlig Sydamerika, fordi
stedets anlæg eller opdagelse fandt sted paa Maria
bebudelsesdag:. 1. Prov. i det midtre Chile under ca.
87° s. br., 8579 km.2 med (1917) 271 497 indb. (36 pr-.
km.3). — 2. Hovedstad i prov. C., nær elven Biobios
munding i Stillehavet. Skjønt gjentagne ganger ødelagt
ved jordskjælv og angrep av araukanerne er C. Chiles
tredje by med (1916) 70 817 indb. Et knutepunkt for
flere jernbanelinjer, som forbinder C. med landets bedste
havn, Talcahuano, i nordvest, med sjøbyerne i syd og
med det indre land. Livlig handel, men mest paa tyske
hænder. — 3. C. del Uruguay, by i den argentinske
prov. Entre Rios ved elven Uruguays høire bredd, ca.
240 km. nord for Buenos Ayres. — 4. Villa C., by i
Paraguays nordlige del ved elven Paraguay, republikkens
3dje største by med 15000 indb. (1917). — 5. Laguna
de C., indsjø i den bolivianske prov. Santa Cruz, 290
m. o. h., optar fra syd Rio Parapiti og har gjennem
depart.
Rio San Miguel avløp mot nordvest til Amazonelvens
store bielv Madeira.
Conce′ptio (lat.), undfangelse; c. immaculāta,
(Marias) ubesmittede undfangelse.
Concerta′ndo, concertato (ital.), betegner i
flerstemmige verker eller solostykker den eller de
stemmer som avvekslende med eller sideordnet med
hovedstemmen optræder som melodiførende og derved
selv blir en slags hovedstemme. F. eks. arie med
(obligat) violin, fløite o. s. v.
Concetti [-tš′ætti] (ital., fler. av concetto, begrep, idé)
kaldtes i 16—17 aarh., især i Italien og Spanien, i
æstetikken og rektorikken en lek med ord som skulde være
vittig og elegant og undertiden ogsaa var det, men oftere
gik over til affektert manierisme. Maneren bredte sig
over hele Europa; i Danmark er Wadskiær dens mest
typiske repræsentant.
Concha[kå′niša]. 1. José Gutierrez de la C.,
marki av Havana (1800—95), sp. general, utmerket sig
i karlistkrigen, var generalkaptein i de Baskiske Prov.,
senere paa Cuba. Støttet som ministerchef Isabella
under oprøret 1868, men gik senere over til Alfons XII’s
parti. — 2. Manuel Gutierrez de la-C., marki av
Duero (1808—74), sp. general, bror av foreg., vandt flere
seire i karlistkrigen, giorde oprør 1841 mot Espartero,
men maatte flygte ut av landet, indtil Espartero
styrtedes ved C.s hjælp. Blev derpaa generalkaptein i
Katalonien. I krigen mot Portugal 1847 besatte han Oporto
og bila striden ved behændige underhandlinger.
Landsforvistes, fordi han 1853 hadde underskrevet en adresse
til Isabella om en mere liberal regjering, vendte tilbake
1857, men søkte dog 1868 under militærrevolutionen at
bevare tronen for Isabella. Fik 1873 overbefalingen mot
karlisterne, undsatte Bilbao, men faldt kort efter i kampen.
Co′ncha (lat.), musling. Conchæ præparātæ,
rensede og pulveriserte østersskaller.«
Conchiolīn, en med kulsur kalk impregnert,
chitinlignende organisk substans i bløtdyrenes skal, danner
hos muslingerne skallets ytre hindeagtige lag.
Conchos [kå′ntšås], Rio de los C., elv i det
nordlige Mexico, gaar nordover gjennem Chihuahuas
høislette og falder efter et ca. 560 km. langt løp i Rio
Grande ved Presidio del Norte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
