Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
825
Connecticut—Conrad von Hötzendorf
826
Ord som ikke findcs under C, maa søkes under K.
610 984 indb., 40 pr. km. Kysterne er meget
indskaarne, det indre er flatt, skogrikt, fuldt av myrer, og
jorden ikke synderlig frugtbar. Klimaet er temperert
og fugtig, akerbruket er den fornemste næringsvei, men
drives paa en forældet maate, fiskeri er der litet av, og
industri mangler. C. er den mest keltiske, den fattigste
og mindst oplyste del av øn. C. omfatter grevskaperne
Leitrim, Mayo, Sligo, Galway og Roscommon.
Connecticut [kəne′ktikət], en av de Forenede Stater
i Nordamerika, 14 534 km.2 med 1300 000 indb. (1918).
C. ligger ved nordkysten av Long Island Sund (bugt av
Atlanterhavet) og omgives av New York. Massachusetts
og Rhode Island. Overflaten er bakket, og der er en
mængde smaa sjøer dannet under istiden. Flere elver
flyter gjennem landet, deriblandt Connecticut, hvorav
statens navn. Indbyggerantallet er vokset forholdsvis
langsommere end i de indre og vestlige stater. Av
det samlede antal er litt over 15 000 negre, mens
omtrent 350 000 er født i utlandet (ikke mange i Norge,
men over 18 000 i Sverige). Foruten korn dyrkes der
meget tobak. Av fjeldene utvindes litt brunkul, granit,
kalk ete. Der er temmelig stor industri. I 1910 var
der 4250 fabrikker med omtrent 211 000 arbeidere og
en produktionsværdi av over 490 mill. doll. I 1917
hadde staten over 1600 km. jernbane og 1300 km.
sporveier og elektriske baner. C. er en av de ældste
kolonier i Amerika (tilhører de saakaldte
Ny-Englandsstater) og er derfor jevnt og tæt befolket. Det er ogsaa
en av de oprindelige 13 stater som dannet de Forenede
Stater; alt da var indbyggerantallet over 200 000.
Foruten flere colleges er der et universitet, Yale universitet
i New Haven, et av de største og mest ansete i Amerika
med (1918) 577 lærere og 2000 studenter. Hovedstaden
er Hartford, største by New Haven (omtr. 200 000 indb.).
Til kongressen sendes to senatorer og fem repræsentanter.
Connellsville [kå′nəlzvbil], Forenede Stater, by i
Pennsylvania, 64 km. sydøst for Pittsburg, 12 845 indb. (1910).
Maskinverksteder, automobilfabrikker, betydelig
koksproduktion.
Connemara [kånimārə], se Galway.
Connétable [kåneta′bl], av lat. comes stabuli,
staldmester (jfr. Konstabel), hos Merovingerne og
Karolingerne navnet paa den mand som hadde opsyn med
kongens stald. Fra at være et slags tyendestilling blev
det efterhaanden et høit riksembede (sml. Stallare og
Marskalk). Fra 13 aarh. er c. den første mand i
riket næst kongen og har overkommandoen over de
kgl. tropper. Værdigheten blev avskaffet av Richelieu.
Connūbium (lat.), 1. egteskap; 2. ret til at slutte
retsgyldige egteskaper.
Conques [kõk], i depart. Aveyron, berømt
benediktinerkloster fra den tidlige middelalder, med St. Foys
undergjørende helgenskrin, hvortil der valfartedes. Den
skjønne, høist interessante romanske kirke har bl. a.
en magtig relieffremstilling av den yderste dom. Den
gamle kirkeskat av middelalderske kunstgjenstande er
overmaade værdifuld og av stor arkæologisk interesse.
Conquistadores [kånkistadõ′res] (sp., erobrere) kaldes
de spanske krigere, ofte eventyrere, som i 16 aarh.
erobret hele det sp. Amerika. (Jfr. Almagro, Cortez,
Pizarro.)
Conrad, Johannes (1839—1915), t. socialøkonom,
fra 1870 professor i Halle. Av hans verker skal
nævnes: «Untersuchungen über den Einflusz von
Lebensstellung und Beruf auf die Mortalitätsverhåltnisse»
(1878) og «Grundrisz zum Studium der politischen
Okonomie» (4 bd. 1896—1900). Han utgav fra 1872
«Jahrbücher für Nationalökonomie und Statistik» («Conrads
Jahrb.») og deltok i utgivelsen av «Handwõörterbuch der
Staatswissenschaften» (3 utg., 8 bd. 1908—10).
Conrad [kå′nrəd], Joseph (1857—), eng. forfatter, f. i
Polen. Hans forældre deltok i den polske opstand i 1862
og straffedes, moren med at sendes til Sibirien, faren
med fængsel. Sønnen flygtet til England, blev sjømand
og flakket som saadan jorden rundt. Sine reiser har
han senere skildret i en række av sine arbeider, av
hvilke kan nævnes: «Almayer’ folly», «An outcast of
the islands», «Tales of unrest», «Typhoon», «Nostromo»,
«Chance», «Victory». C. er en udmerket naturskildrer
og en fremragende psykolog.
Conrad, Michael Georg (1846—), t. forfatter, har
levet vekselsvis i Genf, Paris og München, hvor han
grundet tidsskriftet «Die Gesellschaft». Har i frisindet
aand skrevet en række avhandlinger som «Erziehung des
Volkes zur Freiheit», «Flammen! Für freie Ceister»,
derhos causerier over litteratur og kunst, naturalistiske
noveller og romaner («Was die Isar rauscht» o. fl.).
Conradi, Andreas Christian (1809—68), n. læge,
f. i Tønsberg, siden 1845 prof. i indre medicin i Kra.
Har ved sin skarpe iagttagèlsesevne og høit begavede
lærerpersonlighet samt ved sin omfattende indgripen i
datidens medicinske diskussion øvet en stor indflydelse
paa den norske lægestand, uagtet han som videnskabelig
forfatter var forholdsvis litet frugtbar. Indførte i
1830-aarene benyttelsen av auskultation og perkussion i Norge.
Døde paa Madeira.
Conradi, Johan Gottfried (1820—96), n. musiker,
reiste flere aar omkring i Norge for at vække sansen for
mandssang og musik i det hele og stiftet herunder flere
musikalske foreninger, deriblandt 1843 den første norske
mandssangforening, bestaaende av akademikere og
haandverkere, 1845 den første haandverkersangforening og
samme aar en handelsstandens sangforening. De gik
allesammen ind, de sidste for senere at rekonstrueres.
Men C. er altsaa mandssangens egentlige far i Norge.
Han grundla 1857 sammen med Halfdan Kjerulf de
offentlige abonnementskonserter i Kra., var i 1850-aarene
en kort tid dirigent ved det nye teater der. Virket
senere væsentlig som lærer og leder av forskjellige
sangforeninger. C. har skrevet musik til Chr. Monsens drama
«Gudbrandsdølerne» med motiv fra skottertoget,
kirkekantate, mandskvartetter («Det spredes mer og mer»),
«Oversigt over den norske musiks historie» (1878).
Conradsen, Harald (1817—1905), d. billedhugger
og medaljør. Hans vigtigste medaljer er «Thorvaldsens
minde», «Oehlenschlägers minde», «Collins medalje»,
«Medaljen til minde om Eckersbergs fødsel». Han har
utført stemplerne til flere av de danske mynter fra
1874.
Conrad von Hötzendorf, Franz, greve (1852—),
østerr. generalfeltmarskalk. Blev løitnant 1871 og efter
at ha gjennemgaat krigsskolen 1876 generalstabsofficer
ved en kavaleribrigade. Deltok med hæder i
operationerne i Bosnien og Herzegovina 1878, blev oberst 1894
og generalmajor 1899, feltmarskalkløitnant 1904 og chef
for generalstaben 1906. Han virket en tid som lærer
ved krigsskolen og har skrevet en række taktiske
avhandlinger, bl. a. «Infanteristische Fragen und die
Erscheinungen des Burenkrieges» (1903) og «Die
Gefechtsausbildung der Infanterie» (1906). Som chef for
generalstaben skapte C. den med en offensiv mot Italien
for øie meget sterke grænsefront i Trentino. 1911 trak
han sig av politiske grunde tilbake fra den fremskutte
stilling som generalstabschef, men overtok den igjen
ved Verdenskrigens begyndelse i aug. 1914 og ledet
operationerne i Galizien, indtil tyskerne her overtok
føringen 1916. 1917 var han armégruppechef paa
Trentinofronten mot Italien. 1919 inspirerte han Nowaks
bok «Der Weg zum Katastrofe» med interessante
avsløringer om indre tysk-østerrikske forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
