827 Conring—Consols 828 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. </chapter> <chapter name="Conring"> Conring, Hermann (1606—81), t. læge, 1632 professor i filosofi i Helmstådt, 1637 i medicin. 1650 livlæge hos dronning Kristiana i Sverige. Stor litterær virksomhet paa de forskjellige omraader. Ivrig tilhænger av den nyere videnskabelige i motsætning til den gamle mystiske retning i medicinen, sluttet sig til Harveys nye lære om blodomløpet og betonet vigtigheten av kemiske undersøkelser. </chapter> <chapter name="Consalvi"> Consa′lvi, Ercole (1757—1824), ital. kardinal. Vandt ved sit fiendskap mot den franske revolution de fordrevne franske prinsessers yndest og steg hurtig til chef for den pavelige hærforvaltning. Forvistes 1798 av franskmændene. Til tak for sin virken for Pius VII’s valg blev han kardinal og statssekretær og avsluttet 1801 konkordatet med Frankrike. Hans ulyst til at bøie sig for Napoleons vilje medførte et brud med denne, og 1810 førtes C. fangen til Paris, hvorfra han forvistes til Reims. 1814 var han pavelig gesandt paa Wienerkongressen, hvor han gjennemførte legationernes og Anconastilbakegivelse til pavestolen. Derefter atter statssekretær til 1823. Consangui′neus (lat.), blodsbeslegtet. </chapter> <chapter name="Conscience"> Conscience [kõōsjāå′s], Hendrik (1812—83), flamsk romanforfatter, f. i Antwerpen, traadte ind i hæren ved utbruddet av Belgiens frihetskamp i 1830. Han blev en ivrig forkjæmper for det flamske sprog. Hans første historiske roman «In’t wonderjaer 1566» utkom i 1837. Senere fulgte «De leeuw van Vlaendern» og en række ypperlige noveller med skildringer av flamsk folkeliv, som gjorde hans navn berømt over hele Europa. </chapter> <chapter name="Consecutio temporum"> Consecūtio te′mporum, i grammatikken læren om verbets tider ved indbyrdes avhængige sætninger. </chapter> <chapter name="Conseil"> Conseil [kõsǽj] (fr., av lat. consilium, raad, raadsforsamling) brukes i Frankrike om forskjellige offentlige myndigheter, f. eks. c. de préfecture, præfekturraad, c. municipial, bystyre, c. du travail, arbeidsraad, c. de prudhommes, arbeidsret o.s. v. C. d’tat, s. d. Sml. Konseil. </chapter> <chapter name="Conseil d’état"> Conseil d’état [kõsæj′ deta′], statens raadgivende forsamling, er i Frankrike en institution som uavhængig av regjering og nationalforsamling dels er en domstol i høieste instans, dels en støtte for den utøvende magt ved at underkaste lovforslag fra regjering eller parlament en prøvelse. C. opstod under Henrik III som navn paa den avdeling av kongens raad som tidligere het c. privé (hemmelig raad), senere fik det navnlig med finansforvaltningen at gjøre. Under Ludvig XIV blev raadet delt i fire avdelinger: for politiske saker, indre forvaltning, finanser og retsutøvelse. Senere har c.s organisation været underkastet en række forandringer, indtil det med den tredje republik fik sit nuværende endnu ganske betydelige magtomraade anvist. C. er herefter delt i fem sektioner, en for administrative tvistemaal og fire for den almindelige forvaltning. Det bestaar av Constable: Salisbury Meadows. justisministeren som præsident, 32 ordinære og 19 ekstraordinære «statsraader» (conseillers d’état), 32 revisionssekretærer (matftres de requeêtes), 40 «auditører» (auditeurs) og en generalsekretær. </chapter> <chapter name="Consensus"> Conse′nsus (lat.), overensstemmelse, overenskomst, betegner i det teologiske sprog dogmatiske enighetsformler, hvorom forskjellige teologer og teologiske retninger samler sig. Derfra er c. gaat over til at betegne skrifter, som uttrykker den teologiske enighet. </chapter> <chapter name="Consensus gentium"> Conse′nsus ge′ntium (lat.), folkenes fælles retsbevissthet, grundlaget for folkeretten. Conse′ntes dīi (lat.), de 12 vigtigste græsk-romerske guder (eg. «de samværende guder»): Jupiter, Juno, Neptun, Minerva, Mars, Venus, Apollo, Diana, Vulkan, Vesta, Merkur og Ceres. </chapter> <chapter name="Consett"> Consett [kå′nsət], England, by i grevsk. Durham, 11 200 indb. Kulgruber og jerverker. </chapter> <chapter name="Considérant"> Considérant [kõsiderã′], Prosper Victor (1808—93), fr. socialistisk forfatter. Tok 1831 avsked som kaptein i artilleriet for helt at ofre sig for det av Charles Fourier (s. d.) utviklede socialistiske system. Han gjorde flere mislykkede forsøk paa at gjennemføre dette praktisk ; 1848—49 medlem av nationalforsamlingen, hvor han tilhørte yderste venstre. Efter sin deltagelse i revolutionsforsøket 13 juni 1849 maatte han flygte til Belgien, derfra til Amerika, hvor han i Texas grundla socialkommunen «La Réunion» uten bedre held end før, og vendte 1869 tilbake til Frankrike. C.s hovedverk er «Destinée sociale» («Samfundets bestemmelse», 3 bd., 1834—44), hvor Fourier’s idéer, delvis befriet for deres fantastiske paahæng, utvikles i klar og fængslende form. </chapter> <chapter name="Consilia evangelica"> Consīlia evangēlica (lat.), evangeliske raad. Romerkirkens sedelære skjelner mellem «guddommelige bud», som alle kristne skal opfylde, og «evangeliske raad», som de kristne ikke nødvendig behøver at følge, men som naar de følges, gir en høiere grad av hellighet. </chapter> <chapter name="Consilium"> Consīlium (lat.), raad, raadsforsamling, raadslagning. </chapter> <chapter name="Consilium abeundi"> Consīlium abeu′ndi (lat.), raad at man skal gaa bort, en students midlertidige bortvisning fra universitetet eller en hensynsfuld henstilling til en embedsmand om at ta sin avsked. </chapter> <chapter name="Consolato del mare"> Consolāto del māre er navnet paa en samling av sjøretslige sedvaner m. v., sandsynligvis utgit i Barcelona omkr. 1370. Sit navn fik den i det 15 aarh. Den benyttedes nemlig av consules maris, d. v. s. sjøretternes dommere. </chapter> <chapter name="Consols"> Consols [kå′nsålz] (eng. fork. av consolidated stocks), er det hævdvundne navn paa obligationerne i den del av den funderte eng. statsgjæld, som opstod 1751 ved at slaa sammen en række tidligere statslaan, som konvertertes. Renten var 3 pct. indtil 1888 og er siden 1903 21/2 pet. Fra 1823 skal regjeringen ha ret til at indløse hele laanet. mn