Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
831
Constitutionelle—-Conversano
832
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
peinliche Gerichtsordnung Kaiser Karls V» eller bare
«Carolina».
Constitutionelle, Den, n. dagblad 1836—47,
grundlagt av bokhandler Johan Dahl (s. d.), med C. A.
Fougstad, U. A. Motzfeldt og A. M. Schweigaard som første
redaktører, som politisk og litterært organ, særlig for
den Welhavenske retning. Foruten redaktørernes
artikler fandt man her bl. a. æstetisk-kritiske bidrag av
P. J. Collett, skjønlitterære av Welhaven og A. Munch.
Bladet er den vigtigste kilde for studiet av
«Dæmringsfeidens» skarpe brytninger og for de politiske kampe
mellem den 1833 fremtraadte demokratiske opposition
og det av «D. C.» forsvarte byraakratiske
«intelligensparti». Redaktionen gik 1841 over til cand. jur. Carl
Motzfeldt, som kort efter avløstes av A. Munch. Fra
1 april 1847 blev det slaat sammen med «Den Norske
Rigstidende» (s. d.).
Constitutionen, det første norske dampskib (bygget
i England), eiedes av staten. Ankom til Norge dec. 1826.
Gik om sommeren i ruten Kristiania—Bergen.
Constitu′tio Valdemariāna kaldes en bestemmelse
som ved hertug Valdemars valg til dansk konge 1326
indsattes i hans haandfæstning og lød: Hertugdømmet
Sønderjylland skal aldrig forenes med eller indlemmes
i Danmarks rike eller krone, saaledes at én og samme
blir herre over begge. 1448 fik hertug Adolf den
stadfæstet av Christian I inden hans valg til konge; men
efter 1460 maa den betragtes som ophævet ved den
danske konges valg til hertug av Sønderjylland.
Constri′ctor, anatom. benævnelse for muskler som
ved sin sammentrækning kan lukke eller forsnævre en
kanal, f. eks. svelget.
Consuālia, se Consus.
Consulāris (lat.), i det gamle Rom betegnelse for de
avgaaede konsuler.
Consu′lta (ital., sp., av lat. consulere, raadslaa),
raadgivende forsamling, statsraad.
Co′nsus, en oldital. høst- og frugtbarhetsgud, som
ogsaa dyrkedes hos romerne; C.s fest het Consualia
og feiredes i Rom navnlig 15 dec. med veddeløp i Circus
maximus; C.s alter i cirkus var nedgravet i jorden og
opgravedes kun til hver fest.
Cont., forkortelse for contusus, knust.
Contāgium (lat.), smitte (s. d.).
Contango (eng.), kaldes i det eng.-amer. børssprog
den rentegodtg jørelse som sælgeren erlægger for at opnaa
utsættelse med opfyldelsen av sin terminforretning.
Contarīni, venetiansk slegt, hvorav 8 doger utgik.
1. Domenico I C., doge 1043—71,, bygget den
nuværende Markuskirke. — 2. Giaeomo C., doge 1275
—80, undertvang Ancona og forøket Venedigs omraade
i Romagna og hinsides Adriaterhavet. 3. Andrea
C., doge 1367—82, beseiret Genua, som efter en
hundredaarig krig maatte anerkjende Venedigs herredømme
paa sjøen (1381). A. C.s seiersindtog er foreviget i
Dogepaladset av Paolo Veronese.
Conte [kõt], det franske ord for en køortere fortælling.
I middelalderen benyttedes det som navn paa smaa
rimede berettelser, dels av religiøst dels verdslig
indhold, som blev fordraget, ikke sunget. I de religiøse
«Contes dévots» forherligedes gjerne jomfru Maria, i de
verdslige fortaltes gjerne om riddernes liv, og disse
kunde ofte være meget dristige i sine emner.
Contemporary Review [kəntémpəræri rivjú] (d. e.
samtiden, kringsjaa), et i England 1866 grundlagt
maanedsskrift for politik, samfundsspørsmaal og
litteraturkritik.
Conti[kå′nti], rom. slegt, hvis navn man mener skyldes
nedstamning fra greverne (conti) av Anagni, Segni og
Tuscolo. Slegten, som omtales allerede i 11 aarh., har
avgit en række paver, nemlig Innocens III (1198—
1216), Gregor INX (1227—41), Alexander IV (1254—
61), Innocens XIII (1721—24) og motpaven Victor
I V (1138). C. utdøde 1815 med Innocens XIII’s
brorsøn. — Av slegtens øvrige medlemmer bør nævnes:
Torquato C., hertug av Guadagnuola (d. 1636), ital.
feltherre. 1620 deltok han i slaget ved det Hvite Bjerg,
kjæmpet dernæst mot Bethlen Gabor og blev efter
Wimpfenslaget 1622 utnævnt til oberst og keiserlig
krigsraad. 1626—29 kommanderte han i Holsten, og
da Gustaf Adolf drog mot Pommern, fik C. den opgave
som generalfeltmarskalk at hindre svenskernes landgang.
Sep. 1630 tok C. avsked.
Co′nti, Niccolò del, ital. reisende fra 15 aarh., var
den første europæer som gjennemreiste halvøen Dekan.
Besøkte ogsaa Ceylon, Sumatra, seilte op Ganges og
reiste gjennem Arakan til Iravadi. Da han kunde baade
arabisk og persisk, er hans reiseberetninger av stor
vigtighet. De blev først utgit 1723.
Co′nti, se Konto.
Conti′nuo, Basso c., se Genralbas.
Co′ntio (lat.), sammenkomst, forsamling, hos romerne
betegnelse for folkeforsamlinger, hvor folket mottok en
meddelelse, hørte taler, men derimot ikke stemte (se
Comitia); ogsaa soldaterforsamling i leiren.
Co′nto de reis, i Portugal og Brasilien betegnelsen
for 1000 milreis (s. d.) eller 1 million reis, altsaa i
Portugal 4032 kr., i Brasilien — 2039 kr. C. d. r. er kun
et regnebeløp.
Contra (lat.), imot, likeoverfor.
Contradi′cto (lat.), motsigelse; c. in adjecto,
motsigelse i tillægsordet, d. e. at et til et substantiv føiet
adjektiv strider mot substantivets begrep (f. eks. en
avlang cirkel).
Contrat social [kõtrá såsja′l] (fr.), d. e.
samfundskontrakten, det av naturretslærerne forutsatte retslige
grundlag for en statsdannelse, idet denne tænktes
grundet paa en bindende avtale mellem de i statslivet
interesserte;, i den nærmere utformning av begrepet
var dog opfatningerne avvikende; en av de yngste, men
tillike mest indflydelsesrike utviklinger av læren findes
i-Rousseau’s (s. d.) socialpolitiske skrift «C. s.».
Contra vim non vāåālet jus (lat.), overfor magten
gjælder retten (faktisk) ikke.
Contre-escarpe [kõtræska′rp], se Kontreskarpe.
Contrefort [kõtrəfå′r] (fr.), stræbepille, s. d.
Cogtregarde [kõtrəga′rd], se Kontregarde.
Contrexéville [kõntræksevi′l], Frankrike, badested i
depart. Vosges, 900 indb. 3 kilder med jernholdig
vand, der ogsaa indeholder svovel og kulsur kalk.
Vandet fra den ene kilde drikkes, de to andre brukes kun
til bad.
Contube′rnium (lat.). 1. Teltkameratskap (se
Kontubernal). — 2. Det ikke lovgyldige samliv mellem en
slave og slavinde (motsat egteskap mellem frie).
Contucci [kåntu′ttši], Andrea, se Sansovino.
Contumācia (in contumacianm), ulydighet, bruktes
i ældre retssprog (efter romerretslig forbillede) om
indstevntes uteblivelse.. Contumacialproces, se
Uteblivelsesproces.
Contusus (at), paa recepter, knust; forkortet: cont.
Convallāria, se Konvyal.
Convention [kənve′nšən] kaldes i Nordamerika
politiske partimøter til fastsættelse av program eller til
nominationer. Brukes ogsaa om de sammenkomster,
de større firmaers funktionærer holder for at drøfte
salgsmetoder og lign.
Conversāno, Italien, by i prov. Bari, 8 km. fra
Adriaterhavet; 15 250 indb. Bispesæte, med en vakker
domkirke. Handel med vin, oliven og bomuld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
