Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
833
Conversi—Coolgardie
834
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Conver′si (fratres conversi) er i middelalderen
sedvanlig navnet paa lægbrødrene i klostrene som besørget
de ydre forretninger. Navnlig i Cistercienserordenen fik
de stor betydning som bestyrere av klostrenes
landeiendomme. Desuten betegnet c. undertiden ogsaa
omvendte jøder og muhammedanere, for hvis underhold
kirken paa særlig maate drog omsorg.
Conveyor [kənveiə], en mekanisk, oftest kontinuerlig
virkende transportindretning (transportskrue, transportør,
paternosterverk etec.).
Convīvium (lat.), gjestebud, (middags-)selskap.
Convocation [kånvokei′šən] kaldes den eng. kirkes
to synoder i erkestifterne Canterbury og York. De
bestaar av et overhus (erkebiskop og biskoper), et
underhus (dekaner, erkediakoner, delegerte for domkapitler
og lavere geistlighet) samt et «House of laymen». C.
træder sammen, naar et nyt parlament aapnes, for at
forhandle kirkens anliggender. Se Anglikansk kirke.
Convolvulāceæ, vindelfamilien (s. d.).
Convo′lvulus, vindel (s. d.).
Conway [kå′nwei], Sir William Martin (1856—),
eng. forskningsreisende, reiste 1889 i Ægypten, Syrien
og Lilleasien, utforsket 1892 Karakorum og besteg Pioner
Peak (7010 m.), gjennemkrydset 1896 og 97 Spitsbergen
og besteg under en reise i 1898 Andernes høie topper
Illimani og Aconcagua. Efter hjemkomsten blev han
«professor of fine arts» i Cambridge. Har utgit endel
kunsthistoriske arbeider og beskrivelser av sine
forskningsreiser: «Climbing and exploration in the
Karakoram-Himalayas» (1894, 3 bd.), «The Alps» (1904), flere bøker
om Spitsbergen etc. 1917 direktør for
Museum».
Conway [kå′nwei], England, by i Carnarvon, Wales,
ved mundingen av elven C., over hvilken Stephensons
jernbanebro og Telfords merkelige kjedebro fører; 5242
indb. (1911).
Co′nwentz, Hugo Wilhelm (1855—), t. natur- og
oldforsker, f. i Danzig og fra 1880 leder av dettes
provinsmuseum. C. er en flittig forfatter av saavel botaniske
som arkæologiske skrifter, bl. a. om ravet og ravfloraen,
taksens (barlind) forekomst i Tyskland, skogtrærnes
utbredelse og billedfremstillinger paa vestpreussiske
gravurner. C. er dypt fortrolig med nordiske forhold og en
av banebryterne paa naturfredningens omraade.
Conze, Alexander Christian Leopold (1831—
1914), t. fremragende klassisk kunstarkæolog, prof. i
arkæologi i Wien, senere museumsdirektør i Berlin og
generalsekretær i det tyske arkæologiske institut sammesteds.
Ledet de betydningsfulde utgravninger paa Samothrake
og i Pergamon; har utgit en række fortræffelige
kunsthistoriske publikationer.
Cooch Bahar, se Kuch Behar.
Cook [kuk], Frederich Albert (1865—), amer.
læge og polarreisende. Deltok i Pearys ekspedition
1891—92, Miranda-ekspeditionen til Grønland 1895 og
de Gerlache’s ekspedition til Antarktika 1897—99.
Besteg 1906 Mac Kinley-fjeldet i Alaska, men naadde ikke
den høieste top, som han hadde meddelt. 1907—09
reiste han i Polarhavet og angav at han sammen med
to eskimoer hadde naadd nordpolen. Ved ankomsten
til Kjøbenhavn sept. 1909 fik han en festlig mottagelse,
«National War ]
men da Peary bestred rigtigheten av at C. hadde været
ved nordpolen, undersøkte en sakkyndig dansk
kommission hans observationer og uttalte 21 decbr. 1909 at ]
materialet ikke indeholdt oplysninger som kunde tjene
som bevis for at C. hadde naadd polen.
Cook [kuk], James (1728—79), eng. sjøfarer og
opdagelsesreisende.
C. under krigen med Frankrike det farefulde hverv
at kartlægge St. Lorens-elvens nedre løp. Studerte en
27 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
tid matematik og
astronomi og kartla dele av
New Foundland. Foretok
tre store opdagelsesreiser
tilsjøs. Paa den første
(1768—71) ledet han den
ekspedition som fra øen
Tahiti skuldeiagtta
Venuspassagen (3 juni 1769),
styrte derpaa mot syd
uten at finde noget stort
sydlig fastland, omseilte
Ny-Seeland, som Tasman
hadde anset for randen
av dette sydland, opdaget
det efter C. opkaldte
stræde mellem
Ny-Seelands to hovedøer, seilte
langs Australfastlandets
nordøstkyst, gjennem
Koralhavet og
Torresstrædet. Paa sin anden reise (1772—75), da han
ledsagedes av to tyske videnskapsmænd, Johann og Georg
Forster, foretok C. den første jordomseiling i vestøstlig
retning og gjennemseilte det sydlige Ishav paa kryds
James Cook.
og tvers indtil 71° 10′ s. br. uten at finde det
formodede sydland. C.s tredje reise (1776—79) gjaldt
Nordvestpassagen. Efter opdagelsen av talrike øer i
Stillehavet, deriblandt Havaji eller Sandwichøerne, som
han kaldte dem, utforsket C. Nordamerikas hittil
ukjendte nordvestkyst og trængte gjennem
Beringsstrædet mot nordvest; men stanset av ishindringer
seilte han tilbake til Havaji, hvor han dræptes av de
indfødte 14 feb. 1779. C. har bl. a. bevist at der ikke
fandtes noget stort antarktisk fastland, som man hadde
formodet like siden oldtiden, endvidere at havet har
dobbelt saa stor utstrækning som landmassen, som
væsentlig er samlet paa to store jordøer, kun adskilt ved
Beringsstrædet.
Cook [kuk], Thomas (1808—92), grundlægger av
det C.ske reisebyraa i London. 1841 begyndte C. at
foranstalte billige selskapsreiser fra Leicester; 1865 flyt-
| tedes forretningen til London og vandt efterhaanden
enormt terræng. 1878 overtok sønnen John Mason C.
(1834—99) ledelsen, og nu ledes byraaet av hans tre
sønner. Det har filialer i forskjellige lande (ogsaa i
Norge); har ogsaa utgit reisehaandbøker.
Cook [kuk], Mount (indfødt navn Aorangi), det
høieste fjeld paa Ny-Seeland, 3766 m., har evig sne og
mange bræer, ligger paa sydøen, nær vestkysten. Første
gang besteget 1882.
Cooke [kuk], Sir William Fothergill (1806—79),
eng. elektriker, gik 1837 i kompani med Wheatstone
(s. d.), de tok patent paa en telegraf med 5 naaler og
5 traader, men deres opfindelse slog først an, da det
1845 lykkedes dem at konstruere enkeltnaalsapparatet.
Cook-strædet [kuk-] (C. Strait), mellem nordøen
og sydøen, Ny-Seeland, opdaget 1770 av James Cook,
opkaldt efter ham. Paa det smaleste omkr. 25 km. bredt.
Cooks-øerne [kuks-], se Hervey-øerne.
Coolgardie [kulgā́ədi], by i Vestaustralien, ligger
571 km. østenfor Perth i en ørkenagtig egn; ca. 2500
indb. Byen er daarlig bygget, husene er for det meste
av jernplater. C. er av stor betydning som midtpunktet
| for Yilgarnguldleierne, Broad Arrowfeltet og
Kalgoorlie-Fra 1755 i brit. marine-tjeneste fik ]
feltet, som blev opdaget 1892 og for tiden er de rikeste
i Australien. For at skaffe byen vand la man en 525
km. lang jernrørledning oppe paa jorden, og for at
faa et tilstrækkelig tryk pumpet man vandet først
780 m. op.
Trykt september 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
