Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
835
Cooper—Coppernicus
836
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cooper [kū́pə], eng. adelsslegt, se Shaftesbury.
Cooper [kū′pə], Sir Astley Paston (1768—1841),
eng. kirurg. 1793 professor i anatomi. 1800 kirurg ved
Guys hospital. Var den første som foretok
underbinding av den store pulsaare, carotis communis. Arbeider
om brok, benbrud, forvridninger brystet og testiklernes
anatomi og sygdomme.
Cooper [kū′́pə], James Fenimore (1789—1851),
romanforfatter, f.
amer. i New Jersey, studerte
lovkyndighet ved Yale
universitet, blev derpaa
sjøofficer. Stoffet til sine
romaner hentet han dels
fra sjømandslivet, dels
fra de vilde
indianerstammers jagt- og
krigerliv. Han har ialt
skrevet 35 bind og vundet
læsere hos alle folk ved
sin livfulde og
spændende fortællekunst.
Sær-IHg er han blit en av
ungdommens
yndlingsforfattere, og hans bøker
er utkommet i en mængde
oplag saavel i
originalsproget som i
oversættelser. De mest
populære av hans romaner er
J. F. Cooper. «The spy», «The pilot»,
The pioneers», «The last
of the Mohicans», «The pathfinder». Han har ogsaa
skrevet reiseskildringer og historiske og politiske skrifter,
saaledes «The history of the American navy».
Cooper [kū′pə], Peter (1791—1883), nordamer.
industridrivende, vokste op i stor armod, uten undervisning;
oprettet 1830 et jernverk i Canton ved Baltimore, bygget
der det første amerikanske lokomotiv; 1845 grundet han
et valseverk i Trenton. 1850 skjænket C. 800 000 š til
oprettelsen av C. Institute i New York; her gives fri
undervisning til arbeidere, især i tekniske fag og
videnskaper. C. vilde at baade mænd og kvinder derved
skulde kunne faa kundskap til det hvorved de tjente
det daglige brød.
Cooper [ḱpə], Thomas (1805—92), en av lederne
for chartistbevægelsen i England, var efterhaanden
skomaker, lærer, metodistprædikant, men kastet troen
overbord og var 1836—39 journalist. 1840 blev han grepet
av chartismen (s. d.) og var snart en av dennes mest
yderliggaaende førere, som saadan 1843 dømt til to
aars fængsel. Hermed var hans rolle som agitator
utspillet. I fængslet skrev han et stort politisk epos,
«The purgatory of suicides» (1845). Ved dette og senere
digte opnaadde han tilnavnet the chartist poet. Forøvrig
virket han mest som forelæser for arbeidere, blev 1856
atter troende, utgav 1872 sin selvbiografi.
Coorg [kūrg], prov. i det sydvestlige Forindien, ved
den sydvestlige grænse av vasalstaten Mysore. C. var
indtil 1834 et selvstændig fyrstendømme, er omtr. 4100
km.. og har 175 000 indb. (1911). De vestre Ghats
sender forgreninger ind i landet og naar i Tadiandamol en
høide av 1718 m. Hovedelven er Cauvery med dens
bielver Hemavati og Lakchmantirtha. Regnmængden er
omtr. 4 m. om aaret. Størstedelen av befolkningen er
hinduere, som lever i landsbyer. De vigtigste produkter
er ris, tobak, bomuld og i den seneste tid kaffe, hvis
dyrkning nu sysselsætter mere end en tredjedel av
befolkningen. Hovedstaden er Merkara.
Copaïfera, sydamer. trær, tilhørende belgplanterne.
Alle arter (16) gir ved indsnit i barken er
terpentinlugtende balsam, «kopaïvabalsam», der har anvendelse
i medicinen mot blærebetændelser og teknisk brukes
til fremstilling av lakfernis og gjennemsigtig tegnepapir.
Til de mest bekjendte arter i Brasilien og Vestindien
hører c. multijuga, c. langsdorffii og c. coriacea. Av
stammen av en anden art, c. bracteata, faaes amaranttræ.
Copaivabalsam, se Copaīifera.
Copa′n, by i distriktet C. i Honduras, Centralamerika,
et av de sydligste og yngste av den gamle Maya-kulturs
hovedsæter. Betydelige tempelruiner bærer endnu vidne
derom. Mens i de ældre kultursæter som Chiapas i
Mexico relieffer er den fremtrædende kunstform, træffes
her fritstaaende søiler med figurer, som antages for
portrætter. Senest i 9 aarh. fortrængtes de fredelige mayaer
fra de nordlige stæder av fremtrængende, krigerske
nahuafolk. Mulig er C. en station paa deres vei mot syd.
Av talangivelser paa de iøvrig utydelige indskrifter
fremgaar det at C.s kultur i hvert fald har bestaat over 100
aar. Paa erobringens tid var den allerede en forglemt
ruinby.
Cope′poda, kopepoder (s. d.).
Copernīcia cerifera, carnaubapalme (s. d.).
Cope′rnicus, se Coppernicus.
Cōpia (lat.), rom. gudinde, personliggjørelse av
overflødighet. I sit «overflødighetshorn» tænktes hun at
frembære rigdom, frugtbarhet og alle gode gaver.
Copiapó, Sydamerika, hovedstad i den chilenske
prov. Atacama ved elven C., 115 km. vest for vulkanen
C. (6072 m.), i en øde egn 395 m. o. h., med 11 056 indb.
(1916). Ved jernbane forbundet med sjøbyen Caldera
(83 km. i nordvest) og med sølvverksbyen Juan Godoi
(79 km. i sydvest). Anlagt 1707 paa grund av omegnens
mineralrigdom (kobber, sølv, guld), gjentagne ganger
ødelagt av jordskjælv.
Coppée [kåpé], François (1842—1908), fr. digter,
offentliggiorde sine første digte i tidsskriftet «Parnasse
Contemporain», som var organ for den digterkreds som
samlet sig om Leconte de Lisle. I 1869 utgav han «Poèmes
modernes» med gripende skildringer av arbeidernes liv.
Hans ypperlige lille drama «Le passant» gav Sarah
Bernhardt den første anledning til at vise sin geniale
skuespillerbegavelse. C. utfoldet i den følgende tid en
ualmindelig digterisk produktion, som viser ham som
en av det moderne Frankrikes fineste og
eiendommeligste forfattere. Han har skrevet en række dramaer:
«Severo Torelli», Les Jacobites», «Le luthier de
Cremone». Endvidere en række fortællinger: «Contes en
prose», «Contes rapides»; større romaner: «Les vrais
riches» (n. overs. «De sande rikmæn0»), «Le coupable»,
og «La bonne souffrance», i hvilken sidste forfatteren
skildrer hvorledes han under en svær sygdom gaar over
til den katolske tro. C. har ogsaa skrevet skjønne digte:
«Le reliquaire», «Les humbles» o. fl. C. sluttet sig
under Dreyfus-saken til det nationalistiske parti og
optraadte herunder med stor voldsomhet.
Coppermine River [kå′pəamain ri′wĀwa] (2: Kobbergrube- ]
elven), elv i det nordlige Canada, rinder gjennem de
saakaldte Barren Grounds, danner mange fosser og
falder ut i Coronationbugten (Nordishavet) ret overfor
Wollastonland. Omkring kobberforekomster, derav navnet.
Coppe′rnicus, Nicolaus (1473—1543), astronom,
opdageren av det heliocentriske verdenssystem, f. i Thorn
(det gamle Polen). Under studiet av det gamle sprog,
teologi, jus, medicin og astronomi førtes hans tanker
ind paa verdensbygningen, og under et længere ophold
i Italien opkom hos C. tvil om rigtigheten av det
ptolemaiske system. C. blev i 1510 domherre i Frauenburg,
og ved tiltrædelsen av sit embede fastsatte han tre
leveregler som han trofast fulgte: at forrette sin
prestegjerning samvittighetsfuldt, at staa de fattige bi som læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
