Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
839
Corallium—Cordilleras de los Andes
840
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Corallium, se Koral.
Corāto, Italien, by i prov. Bari, 45 000 indb. Olje-
og lærindustri. Paa en høide sydvest for C. ligger det
av Fredrik II byggede slot Castel del Monte, hvor
Manfreds sønner sat fangne.
Corbeil [kårbæj′], Frankrike, by i depart.
Seine-et-Oise, ca. 10 km. sydøst for Versailles; 10 750 indb.
Bomuldsspinderier, stor mølledritt og handel med mel
og korn.
Corbie [kårbi′], Corbey el. Corvey, Frankrike,
by i depart. Somme, 3 500 indb. Industri i uld og
bomuld. C., som i middelalderen kaldtes Corbeia, er
bekjendt for det av dronning Bathilde grundlagte
benediktinerkloster. ă
Corbières [kårbjǣr], Frankrike, fjelddrag i depart.
Aude og Pyrénées-Orientales, med det høieste punkt Puy
de Bugarach (1 231 m.); utgaar fra de østre Pyrenæer i
nordøstlig retning.
Co′rbulo, Gnæus Domitius, rom. feltherre under
Claudius og Nero, kjæmpet aar 47 mot chaukerne og
friserne, men blev av keiseren hindret i at avslutte
krigen; 54t ff. gjenvandt han Armenien for romerne; da
han vakte Neros mistanke, kaldtes han til Grækenland
67, hvor han dømtes til døden og dræpte sig selv.
Co′rchorus, slegt av lindfamilien, med et par i
teknisk henseende meget nyttige arter hvis bast gir det
hampagtige stof jute (av indisk choti). Den vigtigste
juteplante er c. capsularis, en indisk, en-aarig, 3—5 m.
høi urt med gule blomster. Stænglerne avskjæres før
frugtmodningen og bringes til at raatne, hvorefter
basttrevlerne frigjøres ved haandkraft. De finere sorter
jute brukes til gardiner, tepper og møbelbetræk, de
simplere til paklerret, sækker etc. Jute kan ogsaa,
impregnert med antiseptiske midler, brukes til forbinding.
Den meste jutetilvirkning foregaar i Indien, hvorfra der
i 1900 utførtes 600 mill. kg. jute til en værdi av ca.
200 mill. kr.
Corcovādo, Sydamerika. 1. Volcano del C.,
vulkan paa Patagoniens vestkyst i Chile, 2289 m. o. h.—2.
Golfo de C., havbugt i det søndre Chile syd og
sydøst for øen Chiloé, mellem denne og fastlandet. — 3.
Alto do C., høide nær (syd for) Rio de Janeiro, hvortil
tandhjulbane for utsigtens skyld (682 m. h.).
CorcŪra, Korfu (s. d.).
Cord, kulvegt i England — 26/e cwt. = 1346 kg.
Som maal for brænde 14 X 3 X 3 - 126 cubic feet ==
3.5678 m.., eller= 8 X 4 X 4 — 128 cubicfeet - 3.6245 m.′3
Sælges brænde efter vegt, er 1 c. 10 cwt. 508 kg.
Corda (ital.), streng. Una c. betegner ved
strykeinstrumenter at der skal spilles paa én streng (sul G.,
D. o. s. v.), i klavernoter at dæmperpedalen skal brukes,
hvilket atter ophæves ved
betegnelsen a due (tre)
corde.
Corday d’ Armans,
[kårdǽ d′armã]′, Marie
Anne Charlotte (1768
—983), Marats morderske,
f. i Normandie. Læste i
ung alder Plutark og andre
historiske og filosofiske
arbeider og dannet sig,
uten kjendskap til
samtiden og virkeligheten, et
idealbillede av et
republikansk samfund som hun
trodde revolutionen skulde
virkeliggjøre.
Jakobinernes rædselsherredømme og
arrestordren mot
girondi-Charlotte Corday.
sterne i juni 1793 vakte hendes harme, og hun beslutte
at dræpe Marat, i hvem hun saa revolutionens onde
aand. Hun reiste til Paris, opsøkte Marat 13 juli. Han
var syk og laa i et badekar. Hun støtte en lang kniv i
brystet paa ham, og han døde straks. 17 juli blev hun
dødsdømt og henrettet.
Cordeliers [kårdeljé] (fr.), eg. navn paa
franciskanermunkene (av corde, cordelle, et rep, idet disse munker
brukte et rep til belte). Under den franske revolution
navnet paa en politisk ultraradikal klub, som holdt
møter i det nedlagte franciskanerkloster. Klubbens
organ var det av Marat redigerte «Folkevennen», senere
Camille Desmoulins’ «Den Gamle Cordelier».
Co′rdia, slegt av de rubladedes familie, av hvis arter
især kan merkes følgende: 1. C. myxa, et 10 m. høit,
ostindisk træ, hvis plommestore, slimede og søte frugter
tidligere hadde medicinsk anvendelse mot
brystsygdomme. — 2. C. sebestena fra Vestindien leverer
sammen med et par andre arter det rosenrøde, høit
skattede rosen- el. cyperntræ.
Cordier [kårdje′], Henri Joseph Charles (1827
—1905), fr. billedhugger. Elev av Rude. Har med skarp
naturiagttagelse modellert eksotiske typer (neger fra
Timbuktu, 1851; «Den afrikanske Venus», 1852;
kinesisk egtepar o. s. v.). For at opnaa større livagtighet
benyttet C. delvis farvet materiale (forskjellige metaller
og stenarter). Paa denne maate er ogsaa hans byste av
keiserinde Eugénie utført. Desuten fantasifigurer og
monumentalskulptur.
Cordieri′t, rombisk krystalliserende mineral som
væsentlig bestaar av magnesium-aluminiumsilikat (Mgə2Al4
Si5gO1g). Ved siden av aluminium gaar dog ogsaa jern
ind som bestanddel. C. er haardt, glaslignende og
gjennemskinnelig til gjennemsigtig. Mineralet har utpræget
pleokroisme (s. d.), d. v. s. det viser en forskjellig farve, naar
man lar lyset skinne igjennem fra forskjellige sider. Set
fra en side er farven blaa, fra en anden gulagtig graa.
Cordilleras [-di′lj-] de los Andes (Kordiljerne) el.
Anderne er navnet paa den store fjeldkjede som gaar
langs Sydamerikas vestkyst fra Kap Hoorn til det
Karibiske Hav. Grænsen i vest og syd er havet, men i øst
er grænsen ikke sikker, idet flere forfattere regner enkelte
av Pampas’ fjeldkjeder til C. C. dækker et flateindhold
av over 1.8 mill. km.² og er med sine krumninger 7300
km. lange. Den største bredde (vandskjellet mellem
Madeira og Pilcomayo, 19—20° s. br.) er 920 km., den
mindste (i Chile, 47° s. br.) er 170 km., middelbredden
er 500 km. Kamhøiden overstiger i enkelte tilfælde
5000 m., men er alm. 3—3500 m. og synker sjelden
under 2000 m. Tophøiden er ogsaa forskjellig, størst
er den i Chile og Peru. Snegrænsen ligger i syd 1500
m. o. h., men i nord, mellem Bolivia og Santa Marta,
4500—5000 m. Fra Valdivia og over til Patagoniens
øde stepper fører et pas, der neppe ligger 800 m. o. h.,
litt l’angere nord haves et pas paa 3960 m.
(Uspallatapasset), og i Peru og Bolivia ligger intet pas under
4000m. Trods den store pashøide fører flere jernbaner
over C. Saaledes har Arequipa—Punobanen i Peru, ved
Titicacasjøen, en pashøide paa 4580 m. Jernbanen, som
forbinder havnestaden Callao med Lima, naar paa sin
vei til Oraya en høide av 4769 m. o. h. — Det
karakteristiske for C. er den uhyre meridionale længde med
forholdsvis ringe bredde, deling i parallele kjeder, de
mange indesluttede høilande, den steile side mot vest,
de sjeldne og høist besværlige pas, og de mange
vulkaner, av hvilke omtr. 60 endnu er i virksomhet.
Foruten at C. er Sydamerikas vigtigste vandskjel, deler de
ogsaa Sydamerika i klimatisk henseende. Der er stor
meteorologisk forskjel paa C.s øst- og vestside, og som
følge herav er ogsaa plante- og dyrelivet ulikt paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
