Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
841
Cordite Cordouan
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
to sider. Man kan dele C. i tre dele, de sydlige C.,
de midterste C. og de nordlige C. — De sydlige C.
regner man fra Ildlandet til Aconcagua. De bestaar av
to parallele kjeder, av hvilke den ene tilhører
fastlandet, mens den anden danner øerne paa vestkysten.
Mellem disse kjeder strækker sig en længdedal. Disse
fjelde har mange virksomme vulkaner, og deres sider ]
er gjerne skogklædt. Høiden tiltar fra syd mot nord
indtil Aconcagua, som er 7035 m. høi. — De midterste
C. gaar fra Aconcagua til Arequipa, de er i begyndelsen
uten vulkaner, men deler sig saa i to hovedkjeder,
mellem hvilke ligger et av jordens største høideplataaer.
Denne del av C. er meget vulkansk, den indre og vestlige
del er ørkenagtig, mens den østlige del, fra 25° s. br.
er skogklædt. — De nordlige C. strækker sig helt op
til det Karibiske Hav, og man kan dele dem i tre dele:
1. de peruanske, fra Arequipa til 4° s. br., som bestaar
av tre hovedkjeder med smale høisletter uten vulkaner,
deres vestside mangler gjerne skog, 2. de ecuadorske,
fra 4° s. br. til 1° n. br., som danner to kjeder, begge
sterkt vulkanske, og 3. de colombianske, fra 1° til 8°
n. br., som har tre kjeder, som kun i det sydlige er
vulkanske. Aldeles for sig selv ligger ved det
Karibiske Hav, vest for Goajirahalvøen, Sierra Nevada de
Santa Marta, som naar en høide av 5300 m.
Cordite [kå′ədait], eng. røksvakt krudt som anvendes
saavel til kanoner som til geværer. Det fremstilles ved
at behandle en blanding av skytebomuld og nitroglyserin
i eltemaskiner med aceton, ofte tilsættes nogen faa pct.
vaselin og andre stoffer. Den fremkomne gelatinerte
masse presses til trāåader, rør etc. C. er opfundet av
Sir Erederick Abel, vel nærmest paa grundlag av Nobels
arbeider, og synes endnu at være den mest anvendte
krudtsort i den engelske hær og flaate.
Córdoba. 1. Gonzalo Fernandez de C. y
Aguilar (1443—1515), sp. feltherre, en av Ferdinand
den katolskes dygtigste hjælpere; underhandlet 1492
med kong Boabdil om Granadas overgivelse. Sendtes
1495 til hjælp for Ferdinand II av Neapel mot Karl VIII
av Frankrike som blev fordrevet fra Italien. 1501 drog
C. Venedig til hjælp mot tyrkerne og erobret fra disse
Zante og Kefalonia, hvorpaa han i forening med
franskmændene tok Neapel fra Fredrik av Anjou. I den
paafølgende strid om byttet slog C. de franske tropper ved
Cerignola og Garigliano 1503 og la hele Syditalien under
Spanien. C. blev vicekonge i Neapel, men paa grund
av Ferdinand den katolskes mistænksomhet kaldtes han
tilbake 1506. C. er grundlæggeren av det frygtede,
tunge spanske infanteri, som i over 100 aar var det
ypperste i Europa og først ved Trediveaarskrigen tapte
sin betydning.
Córdoba (Có6rdova) Spanien. 1. Prov. i det
sydlige Spanien, landskapet Andalusien, 13 727 km.′, 506 000
indb., 40 pr. km.′3 Den største, nordlige del av prov.,
nord for Guadalquivir, er opfyldt av Sierra Morena og
høisletten Los Pedroches, søndenfor Guadalquivir findes
et meget frugtbart, hett lavland, Campiña de C.
Hovedelven er Guadalquivir med dens mange bielver.
Klimaet er hett og for det meste tørt.
meget betydelig, og C. regnes for landets rikeste
provins hvad olivenplantning angaar. Bergverksdriften i
det nordlige gir en del kul, jern, bly og kobber.
Industrien er liten. Prov. deles i 16 distrikter. — 2.
Hovedstad i ovennævnte prov., ligger ved Guadalquivir,
104 m. o. h., 67000 indb. C. har trange krumme gater
og en mængde gamle, uanselige, faldefærdige huse. Den
fornemste bygning er domkirken, oprindelig en moskée,
bygget 786—990 og 1238 forandret til kirke. Desuten
findes et biskoppelig palads, to teatre og en
tyrefegtningsarena. C. skal være anlagt av fønikerne, som kaldte den
(sauer,
Akerdyrkningen er ]
Cordoba: Almodovarporten.
Karta Tuba (den store by); under romerne (Corduba) var den
halvøens vigtigste by. Efterat maurerne hadde erobret
den (711), blev den 755 kalifens residens, og nu
begyndte dens glansperiode, som kulminerte i 10 aarh.
Den kaldtes «Vestens Mekka» og skal ha været 30 km.
i omkreds, ha hat 1 mill. indb., 600 moskéer, 60 000
større bygninger. Efter kalifatets fald 1031 gik det
hurtig ned ad bakke. I juni 1808 blev den erobret av
frankmændene under Dupont de l’Etang og plyndret.
Côórdoba, Sydamerika, prov. i det midtre Argentina
mellem ca. 30° og 35° s. br., 161 036 km.2 med 735472
indb. (1914); 5 pr. km.′3 I vest, hvor Andernes forpost
Sierra de C.s parallelkjeder hæver sig til 2 350 m., har
C. en anden natur, dens nordlige del med sine saltsjøer
(Mar Chiquita, Lagunas de los Porongos) nærmer sig
Chaco′en, men i provinsens centrale og sydlige del
breder sig træløse græssletter (Pampas), derfor regnes C. til
Pampasprovinserne. C. har en betydelig, endnu tildels
unyttet mineralrigdom (guld, sølv, bly, kobber), og
akerbruket gir ved kunstig vanding godt utbytte (luzerne,
mais, hvete); dog er kvægavlen den vigtigste næringsvei
storkvæg, hester, muldyr). Jernbanevæsenets
raske utvikling i den sidste tid har medført anlæg av
talrike kolonier. Hovedstad er Córdoba med 134 935
indb. (1914) i nord; i syd er Rio Cuarto den
vigtigste by (64 851 indb.). Provinsen deles i 25
departementer og styres av en guvernør, et senat og et
deputeretkammer.
Cordoba, Mexico, by i staten Vera Cruz, i en
vakker, frugtbar egn, 928 m. o. h., over 10 000 indb. Byen
er omgit av kaffeplantager.
Cordonnier [kårdånje′], Alphonse Amédéće
(1848—), fr. billedhugger, har ydet sit bedste i de
verker som skildrer arbeiderlivet: «Marche funèbre»,
«Semeur» o. fl.
Cordouan [kårdwã′], klippe ved Girondes munding,
sidste rest av en temmelig stor ø; allerede Ludvig den
fromme skal her ha bygget et fyrtaarn; det nuværende
fyrtaarn byggedes 1555—1611, men er gjentagne ganger
ombygget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
