Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
845
Corleone—Cornelius
846
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
den engelske flaate. Indløpet er beskyttet av forterne
Carlisle og Camden. Paa øen Great Island ligger
Queenstown.
Corleōne, Italien, by paa Sicilien, prov. Palermo,
550 m. o. h., ligger ved foten av Monte Cardellia (1 264
m.); 16 000 indb. I omegnen varme kilder.
Cormenin [kårmnæə′], Louis Marie de la Haye,
vicomte de (1788—1868), fr. politiker og forfatter. Under
julikongedømmet angrep han i voldsomme flyveskrifter
den uredelige administration («Breve om civillisten») og
julikongedømmets hele politiske system (under navnet
Timon, efter den atheniensiske «menneskehater» Timon
paa Sokrates’ tid). 1848 medlem av nationalforsamlingen.
Ivrig republikaner. Gik dog efter 2 dec. 1851 i
Napoleons tjeneste.
Cormon [kårmõô′], Fernand (1845—), fr. maler,
elev av Cabanel og Fromentin, har malt historiske
billeder: «Seierherrerne fra Salamis» (1887), bibelske
billeder: «Kain» (1880; Luxembourg), billeder med emner
fra forhistorisk tid:s «Hjem fra bjørnejagten» (1884) og
desuten portrætter.
Cormons, by i det tidligere østerrikske, nu italienske
kystland, 40 km. nordvest for Triest, ved jernbanen
mellem Goriza og Udine, 4 000 indb. Bomulds- og
møbelfabrikker; vindyrkning og silkeavl. 22 aug. 1866
sluttedes her vaabenstilstand mellem Østerrike og Italien.
Cornāceæ, kornelfamilien (s. d.).
Cornaro, venetiansk adelsslegt, av hvem flere blev
doger. Til den hørte ogsaa Caterina C. (1454—1510),
som 1472 blev gift med kong Jakob II av Cypern, som
ogsaa var titulærkonge av Jerusalem. Da han døde
1473, blev hun regjerende dronning, men blev av den
venetianske regjerings ombudsmænd holdt i en slags
bevogtning, indtil hun 1489 vendte tilbake til sin fødeby.
Her levet hun siden omgit av digtere og
videnskapsmænd. Cypern tilfaldt venetianerne 1473.
Co′rnea, øiets hornhinde, s. d. og Øiet.
Corned beef [kå′ənd bī′f], hermetisk kokt oksekjøt,
som er svakt saltet og presset.
Corneille [kårnæ′j]., 1. Pierre C. (1606—84), fr.
dramatisk forfatter. Han opdroges i en jesuiterskole,
studerte derpaa retsvidenskap, erhvervet advokattitelen,
uten dog at virke som saadan. Sin første komedie
«Mélite» skrev han for at faa bruk for en sonet han
hadde skrevet til en ung dame. Den fulgtes av en række
andre komedier, i hvilke tidens seder behandledes. Det
er imidlertid som tragedieforfatter at C. har vundet sin
navnkundighet. Richelieu var blit opmerksom paa ham
og benyttet ham til at utarbeide de dramatiske utkast
som han selv forfattet.
mand tør ha vakt C.s opmerksomhet for livets dypere
spørsmaal og konflikter og
egget ham til at stille sig
større opgaver. Den
spanske litteratur var dengang
den ledende i Europa.
Under indflydelse av denne
skrev C. i 1636 sin første
store tragedie «Le Cid»
med den spanske
nationalhelt som hovedfigur. Den
indviet i en viss forstand
det franske klassiske
drama, som snart skulde
beherske Europas
skuepladser, og hilstes med
begeistring; men den vakte
Richelieus og det franske
akademis mishag ved sit brud
med de herskende
Pierre Corneille.
Samarbeidet med den store stats- ]
litte-
| galleri «Kristus i de dødes rike».
rære regler. C., som var en mandig og stolt karakter,
fortsatte imidlertid sit dramatiske forfatterskap. I de
følgende aar skrev han «Horace», «Cinna», «Polyeucte»,
«La mort de Pompée», «Andromède», hvortil han tok
emnerne fra oldtidens historie og mytologi, «Le menteur»
og flere. C.s dramaer utmerker sig ved fantasiens og
følelsens kraft, de dramatiske konflikters voldsomhet
og sprogets patos. Han minder i saa henseende med al
forskjel forøvrig om Victor Hugo. C. tiltvang sig
efterhaanden anerkjendelse som tidens største tragiker, blev
i 1647 medlem av det franske akademi og fik en
pension av kongen. Han fortsatte at skrive til en høi alder,
men hans senere skuespil mangler de tidligeres kraft og
skjønhet. — 2. Thomas C. (1625—1709), bror av foreg.
og likesom denne dramatisk forfatter. Av hans tragedier
oplevde «Timocrate» en mængde opførelser, mens «Ariane»
ansees for den bedste.
Cornēlia, romerinde, datter av Scipio Africanus den
ældre, gift med Sempronius Gracchus, mor til Gaius
Gracchus og Tiberius Gracchus (s. d.) og 10 andre barn,
som hun efter sin mands død opdrog udmerket; berømt
ogsaa for sin fine dannelse.
Cornēlisz, Cornelis, van Haarlem (1562—1638),
holl. maler. Elev av Pieter Pietersz i Amsterdam og
senere av Gillis Coignet i Antwerpen. Arbeidet
væsentlig i Haarlem. Historiske, religiøse og allegoriske
billeder. Skjønt kold og manierert var han ved sin
idealiserende og akademiske retning blandt dem som
paavirket den sidste fase i det holl. maleri.
Cornēlius (lat., flert. Cornelii), slegtsnavn for flere
gammelromerske familier; se Cinna, Dolabella,
Gal-Tus, Lentulus, Scipio, Sulla og Tacitus.
Cornēlius, Lauritz Peter (1865—), d. operasanger,
elev av Nyrop og Rosenfeld samt Devilliers i Paris.
Debuterte 1892 paa det Kgl. Teater som toreadoren i
«Carmen» og optraadte i en del større og mindre partier
av det løpende repertoire (Don Juan, kong Erik i «Drot
og marsk», Farinelli, Monostatos i «Tryllefløiten» etc.,
ialt en ca. 30 partier), inden han gled ind i de store
Wagnerske musikdramaer. I disse begyndte han med
en del smaaroller (Heinrich der Schreiber i «Tannhåuser»,
Kothner i «Mestersangerne», herolden i «Lohengrin»),
men allerede fra 1899 traadte han frem i første række,
saaledes i «Den flyvende hollænder» (styrmanden),
«Tannhåuser«, «Valkyrien» (Siegmund, 1902), «Siegfried» (1903),
«Lohengrin» (1904), «Ragnarok» (Siegfried, 1905),
«Mestersangerne» (Walther v. Stolzing, 1907). 1906—10 sang
han ved de samlede opførelser av «Nibelungen ring»
og 1914 i «Tristan og Isolde».
Cornēlius, Peter von (1783—1867), t. maler.
Monumentalmalerier i fresko med efterligning av
Michelangelos og Rafaels figurer; spekulativt «tankemaleri» med
ukorrekt tegning og uten farveglæde. Lot oftest freskerne
utføre av andre efter sine kartonger. Sluttet sig til
«nazarenerne» (Overbeck, Veit, Schadow) i Rom, hvor han
malte fresker i den tyske konsul Bartholdys villa (Josefs
historie; nu overflyttet til Berlins nationalgalleri). Fra
1819 direktør for akademiet i Düūüsseldorf og fra 1825
for akademiet i München, hvor to av hans hovedverker:
fresker med græske gude- og heltesagn i Glyptoteket
(1820—26) og den kristne trosbekjendelse og dommedag
i Ludvigskirkens kor og tverskib (1830—40). Fra 1841
i Berlin, hvor kartongerne utførtes til den kgl. families
gravkapel (bl. a. «De apokalyptiske ryttere»), som dog
aldrig blev bygget. Faa oljemalerier: i Berlins national-
(Se ill. næste side.)
Cornēlius, Peter (1824—74), t. komponist, lærer
ved Münchens musikskole, tilhænger av Wagner og Liszt
og dennes litterære medarbeider, skrev avhandlinger for
den nytyske retning og komponerte operaer i wagnersk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
