Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
843 Cordyceps—Cork 844
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Co′rdyceps, kølleformede sopper paa døde insekter.
Mens disse er i live, lever soppen i deres indre. Den
mest kjendte art er c. militaris paa pupper og larver
av natsommerfugler.
Cordy′line (konvalfamilien), tropiske trær eller
halvbusker med sverddannede eller lancetformede blade og
hvite eller lilla blomster. Av arterne kan merkes c.
australis, congesta, cannæ, folia og rubra, alle med grønne,
vakkert buede blade, og c. terminalis med mørkerøde
blade; disse arter hører alle hjemme i Ny-Seeland og
Australien. Vakre prydplanter for stuer og drivhuse.
Coregōnus, se Sik.
Core′lli, Arcangelo (1653—1713), banebrytende
ital. violinist, typen paa den ældste italienske violinstil,
som forsmaadde alle heksekunster og fremfor alt la an
paa skjøn sangfyldt tone; som komponist skaper av
concerti grossi (konsertstykker for flere
soloinstrumenter og orkester). Paavirket sterkt bl. a. Häåndel, og den
dag idag lærerik for alle violinister.
Corelli [kəre′li], Marie (1864—), eng.
romanforfatterinde, av halv skotsk og halv italiensk herkomst, f. i
England, adoptert av forfatteren Charles Mackay og
opdraget i Frankrike. Hendes første roman, «A romance
of two worlds» (1886), gjorde hende med ett til en av
Englands populæreste novellister. Av hendes senere
bøker kan nævnes «The sorrows of Satan», «The master
Christian», «Temporal power», hvorpaa hendes indtryk
fra Italien har sat sit præg. Hun er en spændende, for
ikke at si overspændt fortæller, og hendes
menneskeskildringer savner dybde og realisme.
Cōremans, Eduard (1835—1910), belg. politiker,
ivrig forkjæmper for det flamske sprogs ret. Som
medlem av kammeret (fra 1868) fik han gjennemført lovene
om bruken av det flamske sprog i forvaltningen (1878),
i gymnasiet (1883), i hæren (1888) og ved domstolene
(1889).
Corentyne [kårəntī′n] el. Corantijn, Sydamerika,
grænseelv mellem brit. og holl. Guayana. Opstaar av
to kildeelver, Aramutau og Cutari, som utspringer paa
Wanguwaifjeldene nær den brasilianske grænse. Rinder
med mange stryk og fossefald mot nordnordvest ut i
Atlanterhavet.
Coreo′psis, slegt av de kurvblomstrede med ca. 70
væsentlig amerikanske og afrikanske arter; en- eller
fleraarige urter med store, ofte pragtfuldt farvede
blomsterkurver. Flere arter er yndede haveplanter, saaledes
de enaarige: c. cardaminifolia, tinctoria, coronata og
drummondii, den sidste med 4 cm. brede kurver med
mørkegule randblomster og brune skiveblomster.
Desuten er der varieteter med fløielsagtige purpurfarver.
Der er ogsaa lave dvergformer, som egner sig til
indfatning.
Corfīnium, i oldtiden by i pelignernes land i
Mellem-Italien; blev 90 f. Kr. hovedstad for forbundsfællerne,
som førte krig mot Rom (se
Forbundsfællekrigen); den kaldtes den gang Italica.
Corgosnjargga (njargga, halvø) kaldes paa finsk den
del av den store halvø mellem Laksefjorden og
Tanafjorden som ligger nord for det kun 600 m. brede, lave
og flate Hopseid. Langs halvøens kyst, som er sterkt
indskaaret av fjorder, ligger flere fiskevær, hvoriblandt
Kjøllefjord, Skjøtningberg, Mehavn, Gamvik og
Finkongkjeilen. Terrænget er opdelt ved flere smaadaler, og
fjeldene naar i syd en høide av 630 m. Halvøens
nordligste pynt er Nordkyn (s. d.).
Cori (lat. Cora), Italien, by i prov. Rom, 7200 indb.
Vin, tobak og sydfrugter. Mange ruiner fra oldtiden.
Coria′ndrum, se Koriander.
Coriarīïa, slegt av familien rutaceæ, busker med
kantede, undertiden slyngende grener, hele, motsatte blade
og smaa, hvite blomster, enlige eller i klaser i
grenspidserne. Kun faa arter. c. myrtifolia, fra
Middelhavsegnene og Ny-Seeland indeholder en mængde
garvestoffer i barken og dyrkes av den grund, dog ogsaa som
prydbusk.
Corigliano [koriljā′no] Calābro, Italien, by i prov.
Cosenza, 6 km. fra Tarantobugten, 16 100 indb. Vin-
og oljedyrkning.
Corinth, Louis (1858—), t. maler, elev av Löfftz i
München og Bougerau i Paris har med djerv
naturalisme malt bibelske og mytologiske billeder og
portrætter. Fremragende som raderer og litograf. C. er ogsaa
en aandfuld kunstforfatter: «Das Erlernen der Malerei»
(1908), «Legenden aus dem Künstlerleben» (1909) og
«Das Leben Walter Leistikows» (1910).
Corinto, by i Nicaragua, paa en liten ø ved
Stillehavskysten, omtr. 3000 indb. Den største havneby i
republikken, god havn, men uten nogensomhelst
havneindretninger. Stor utførsel av kaffe, mahogni, gummi,
kvæg, guld. Norsk vicekonsulat.
Coriolānus, Gnæus Marcius, fornem romer i den
ældre republiks tid. Om C. beretter traditionen: Paa
grund av sin tapperhet ved erobringen av Corioli,
volskernes borg, fik han tilnavnet C. I kampene mellem
patriciere og plebeiere var han en av patriciernes førere
og vilde benytte en hungersnød til at berøve plebeierne
flere rettigheter, bl. a. almuetribunerne; han blev derfor
anklaget for tributcomitierne og dømt. Lanadflygtig drog
han til volskerne, som betrodde ham at føre en hær
mot Rom, som med nød og neppe motstod hans angrep;
først hans mors bøn bevæget ham til at trække sig
tilbake. Han skal derefter være blit dræpt av volskerne
(efter en anden beretning død som gammel mand i
landflygtighet). — Beretningen om C. er helt igjennem sagn;
de virkelige træk kan vanskelig bestemt utskilles.
Cori′sco, Bahia de, Vestafrika, bugt paa Nedre
Guinea-kysten mellem spansk Guinea og fransk Kongo,
hvor grænsen dannes av Muni-elven. I C. ligger C.-øen
(spansk) og Elobeyøerne (fransk).
Co′rium, underhuden el. lærhuden, se Hud.
Cork [kåək], Irland. 1. Grevskap i prov. Munster, i
syd begrænset av Atlanterhavet, 7 485 km.′, 315 400 indb.
(1911), av hvilke 93.6 pct. er romersk katolske. Landet er
i vest bergfuldt, i øst flatt, frugtbart og rikt paa
græsganger. Elvene Blackwater, Lee og Brandon løper alle
mot øst. Kysten er klippefuld og danner dypt indskaarne
bugter med mange øer. Kvægavlen er betydelig, og ved
kysten drives et rikt fiske. Av mineraler findes jern,
kobber og kul. Industrien er ikke betydelig; der findes
endel bomuldsspinderier, skibs- og maskinbyggerier.
Grevskapet sender sammen med byen C. 9 medlemmer til
parlamentet. — 2. By og siden 1898 eget grevskap, 17
km. fra elven Lees munding i den vakre C. Harbour;
76 700 indb. (1911). Byens nye gater er brede og har gode
huse, men de ældre er trange og forfaldne. Over elven
fører 9 broer. Paa en ø i elven ligger størstedelen av
handelsbygningerne, toldbod og børs, paa nordsiden
kaserner, den katolske domkirke, paa sydsiden den
protestantiske domkirke, undervisningsanstalterne,
kornbørsen, et sindssykehospital. I C. findes University
College, oprettet 1845, siden 1908 en del av det irske
National University, hvis andre dele er i Dublin og
Galway. C. er hovedoplagspladsen for Sydirlands
landbruksprodukter, har uld- og bomuldsspinderier samt
fabrikker for lærhansker. Skibe paa indtil 600 ton
kan lægge til ved dens kaier, større skibe maa stanse
i Queenstown, som er C.s uthavn. Handelen paa
England overstiger langt utenrikshandelen. — 3. C.
Harbour, en av de sikreste havner paa Irlands
sydkyst, er sterkt befæstet og danner en hovedstation for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
