Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
849
Cornwallis—Corot
850
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
betydelig; langs kysten drives en del makrelfiske; C.s
vigtigste indtægtskilde har like til den sidste tid været
bergverksdriften. Allerede fønikerne og romerne hentet
tin fra C., og en mængde gruber skriver sig fra den tid;
nu findes der ikke saa meget tin som før, hvorimot
der er fundet rike leier av porselænsler. Den keltiske
befolkning har her holdt sig længer end i andre dele
av England. C. er rikt paa mindesmerker fra gammel
keltisk tid. Hovedbyen er Bodmin.
Cornwallis [kåənwå′lis], Charles Mann, Lord
Brome, marki av (1738—1805), eng. general; tjente under
Syvaarskrigen (1756—63) i Tyskland, blev 1775
generalmajor og sendtes til Nordamerika, hvor han 1780
erobret Carlestown og seiret ved Camden og Guildford, men
1781 maatte overgi sig til Washington med 8000 mand
ved Yorktown, hvorved Englands magt i Nordamerika
var brutt. Sendtes 1786 som generalguvernør til
Ostindien, som han styrte
med stort
organisationstalent. Angrep
1789 Tippo Saïb og
fratok ham halvdelen
av hans landomraade.
Vendte hjem i 1793;
underkuet som
vicekonge oprøret i Irland
1798 og slog de
franske hjælpetropper. Var
Englands
befuldmægtigede ved
fredsunderhandlingerne med
Napoleon 1801—02 og
underskrev freden i
Amiens 1802. Blev 1805
atter generalguvernør i
Indien og døde der.
Coro, Sydamerika,
by i Venezuela,
hovedstad i staten Falcon (før
kaldt C.), ved
Maracaibobugten. Kysten
er her grund og
utilgjængelig, derfor har
den en havn, La Vela
de C., ved det Karibiske Hav, 10 km. borte. C. er
grundet 1527, var nogen aar i det 16 aarh. Venezuelas
hovedstad.
Corña, navnet paa en portug. guldmynt — 10 000 reis
eller 10 milreis. Dens værdi er omtr. kr. 40.32. Sml.
Conto de reis.
Coromandel-kysten, navn paa Dekans østkyst.
Corōna (lat., krans, krone) bruktes hos romerne
særlig om utmerkelseskranser, som tildeltes for tapperhet i
krig: c. civica, se Borgerkrans;c. muralis,
murkrans, av guld, smykket med efterligning av
murtinder, fik den som først besteg en fiendtlig bys mure
ved en storm; c. navalis el. rostrata, smykket
med skibssnabler, fik den som først besteg et fiendtlig
skib; c. triumphalis, en laurbærkrans, baaret av
triumfatoren; c. graminea, græskrans, fik den
feltherre som befriet en indesluttet hær (trods det
tarvelige materiale den høieste utmerkelse).
Corōna (astron.), nordlyslignende glorie om solen,
kun synlig under totale solformørkelser, dannes av
lysstriper, hvis længde oftest er lik solradien. I de aar
da der er flest solpletter, gaar de ut i alle retninger, i
motsat fald navnlig fra ækvator indtil 5°—5°., d. e. 13
mill. km.s avstand fra solen. Spektret av c. er et mat
farvebaand med en tydelig grøn linje, tilh. et hittil
uopdaget stof (coronium), samt andre lyse linjer.
Utal-Corona (astron.): Solens corona 1 jan. 1889.
]
lige sværme av glødende smaalegemer antages at
omkredse solen og danne dens c., men der maa tfillike
findes en yderst tynd luft, som hverken byder
protuberanser nedenfra eller kometer ovenfra nogen merkbar
motstand. Efter professor Birkelands teori dannes c.
av elektriske straaler, som enten selv lyser eller bringer
den tynde luft til at lyse. Birkeland har kunstig laget
sol-c. i sit modelverdensrum ved hjælp av passende
elektriske utladninger.
Corōna Vēneris, et i panden langs haargrænsen
lokaliseret utbrud av syfilitiske papler.
Coronél, Sydamerika, sjøby i den chilenske prov.
Concepcion, ved Arauco-bugten, ca. 20 km. syd for
hovedstaden Concepcion, hvormed C. har
jernbaneforbindelse, ca. 2 500 indb. Norsk vicekonsulat.
Corone′lla, hasselsnog, se Snoger.
Coroner [kå′rånə] (av lat. coronator), eng.
embedsmand, som i tilfælde
av mistænkelige
dødsfald har at
sammenkalde en
undersøkelsesjury (c.s jury) paa 12
—23 gode mænd og
sammen med disse
holde liksyn, opta
vidneforhør samt derpaa
avgi sin kjendelse
(verdict). Lyder denne paa
mord el. drap
(manslaughter), maa
vidneprovene protokolleres
og bevismaterialet
sendes enten til King’s
bench eller den
nærmeste assiseret, hvor
saken paadømmes. Hvis
juryen sigter en
bestemt person, avsier
c. fængslingskjendelse;
men verdiktet er ogsaa
i dette tilfælde kun en
anklage, ikke en dom.
C.-embedet kan føres
tilbake til Richard I’s
tid. Der findes 3—7 c.s i hvert′grevskap (county). Til
c. vælges som regel en sakfører (solicitor) eller læge.
Coroni′lla (de erteblomstredes familie), urter eller
busker med ulikefinnede, ofte blaagrønne blade og gule,
sjeldnere purpurfarvede el. hvite blomster i langstilkede
skjermer i bladhjørnerne. Ca. 20 arter, hvorav flere i
Middelhavslandene. Dyrkede er c. montana og c. emerus,
begge gulblomstrede. Den sidste er ogsaa fundet vild paa
nogen faa steder i det sydligste Norge.
Corot [kårå′], Jean Baptiste Camille (1796—
1875), fr. maler. Efter at ha staat i en klædeshandel
fik han først 25 aar gl. av sine forældre lov at bli maler,
og først i 50-aarsalderen slog han igjennem som
kunstner med sine stemningsfulde landskaper av fr. natur.
Han begyndte som klassicist og styrkedes i denne
tendens ved gjentagne ophold i Italien. I hans senere
billeder gaar hans klassiske interesser igjen i de nymfer
og satyrer, hvormed han ofte befolker sine landskaper.
C. var en digternatur; hans billeder, som gjerne maltes
i atelieret efter friluftsskisser, utmerker sig (det gjælder
figurer som landskaper) ved sin bløte, slørede, sølvgraa
tone, isprængt med enkelte kjølige, douce farveflekker
og malt med flytende, lette penselstrøk. Med
forkjærlighet fremstillet han fredelige naturstemninger med
aftenens taakeslør eller den tidlige morgens dugfriskhet,
for en stor del fra omegnen av Paris (Ville d’Avray).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
