Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
851
Corpora amylacea—Corpus juris civilis
852
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Han har tilfælles med den samtidige Barbizon-skole
fordypelsen i landskapets lys- og luftvirkninger, men ved
sin idealisme adskiller han sig fra denne skoles
kunstnere, som er realister. C. er repræsentert i
Nationalgalleriet i Kra. Han er desuten repræsentert i flere
norske privatsamlinger. [Litt.: E. Moreau-Nélaton,
«Histoire de C.», 1905.]
Co′rpora amylācea, smaalegemer av i regelen
mikroskopisk størrelse, lignende stivelsekorn. De findes
normalt i hjernen og i prostata, især hos ældre folk. Ved
visse sygdomme i centralnervesystemet, f. eks. tabes,
dannes de i stor mængde.
Corps [kår] (fr., av
lat. corpus), legeme,
samfund, selskap, korps.
C. à c.( mand mot mand.
A c. perdu [perdôð],
paa liv og død. C.
d’armée, hovedhær,
hærkorps. C. de
ballet [- d’ballæ′], hele
balletpersonalet. C. de
bataille [- dibataj′],
i tidligere tid
benævnelse paa den midterste
og kraftigste del av en
slagorden. C. de garde
[- d’gard], vakt,
vaktmandskap, vaktstue. C.
de logis [» d’låši′],
hovedbygningen av et
slot eller større
bygningskompleks (motsat
sidefløiene). C.
diplomatique [-
diplåmati′k], samtlige ved et
hof ansatte fremmede
gesandter og
diplomater. C. legislatif
[- ležislati′f], et lands
lovgivende forsamling.
— C. (milit.),se Korps.
Co′rpus (lat.),
legeme, anvendes i
anatomien ofte som
betegnelse for den midterste
og største del av en
knokkel eller et andet
organ, f. eks. c.
vertebræ, hvirvellegemet, c.
uteri, den del av
livmoren som omslutter
livmorhulen, eller som betegnelse for en særegent bygget,
avsondret del i det indre av et organ, f. eks. c. vitreum,
øiets glaslegeme.
Co′rpus catholicōrum og c. evangelicorum er
fra midten av 17 til begyndelsen av 19 aarh. navnet paa
de tyske henholdsvis katolske og protestantiske
riksstænders sammenslutning, en naturlig adskillelse, naar
riksdagen forhandlet om religiøse og kirkelige saker.
Ifølge den westfalske fred skulde disse saker avgiøres
ved overenskomst mellem katolikker og protestanter,
ikke efter stemmetal. Indenfor c. c. førte kurfyrsten av
Mainz forsætet, indenfor c. e. kurfyrsten av Sachsen,
til August II (s. d.) blev katolik og hans efterfølger
fulgte eksemplet; saa overtok Sachsens repræsentant
forsædet i c. e. Da det Tyske Rike gik under 1806,
opløstes begge c.
Co′rpus deli′cti bruktes i det ældre retssprog
almindelig om en forbrydelses gjerningsindhold, d. v. s.
J. B. C. Corot:
«Slottet la Motte-Bastille, Beaune-la-Rolande».
|
I
I
|
j
|
]
1
alle de subjektive og objektive momenter, som efter
loven kræves til en viss forbrydelse, f. eks. tyveri. Mere
almindelig brukes ordet ogsaa om de redskaper,
forbryderen har anvendt, eller om det ydre resultat av den
forbryderiske handling.
Co′rpus jūris civīlis er en samling love som keiser
Justinian i aarene 528—34 e. Kr. utgav for det østrom.
rike. Den bestod av 3 dele: codex, digesterne og
institutionerne. — Codex var en samling av de i
tidens løp utgivne og endda gjældende keiserlige
forordninger (constitutiones, leges). Keiseren lot først en
lovkommission paa 10
medlemmer, deriblandt
Tribonian, utarbeide en
samling, som utkom 7
og blev sat i kraft fra
16 april 529.
Digesterne el.
pandekterne er et
sammenarbeidet utdrag
væsentlig av de rom.
autoriserte juristers skrifter
(se herom under
Romerskret,). Dette
arbeide blev utført 530—
833 av Tribonian i
forening med 16
medarbeidere, som han selv
hadde frihet til at vælge.
Digesterne indeholder
ca. 9000 brudstykker
(fragmenter). Det
benyttede materiale var
2000 bøker (libri) med
tilsammen 3 mill. linjer
av 39 forskjellige
forfattere; omfanget er
reducert til 3 omkr.
1/s av digesterne er
hentet fra Ulpian, 1/s fra
Paulus. Brudstykkerne
er gruppert i 50 bøker
og disse (undtagen 30
—832) igjen i dtitler.
Hvert brudstykke
begynder med en
inscriptio, som angir forfatter
og verk hvorfra det er
hentet. I utgaverne er
fragmenterne atter delt
i principium og
paragrafer; denne inddeling
er av senere oprindelse. Efterat digest-kommissionen
var færdig med sit arbeide, gav keiseren Tribonian
ordre til sammen med retslærerne Theophilus og
Dorotheus at utarbeide en lærebok i den saaledes
kodificerte ret. Denne lærebok, Institutiones, er skrevet
efter forbillede av Gajus’ institutioner. Ogsaa den blev
git lovskraft. Verket er delt i 4 bøker og disse igjen
i titler. Efter publikationen av den første codex (C.
vetus) var der utkommet flere nye forordninger.
Keiseren gav nu 534 Tribonian det opdrag sammen med
4 medhjælpere at utarbeide en ny utgave av codex;
heri skulde de nye forordninger optages og de ældre
revideres, saa der blev sammenhæng i det hele
lovverk. Den reviderte codex (C. Justinianus repetitæ
prælectionis) er (likesom den ældre) delt i 12 bøker og
disse i titler. — De keiserlige forordninger som utkom
efter 534, benævnes noveller (novellæ leges); de blev
ikke utgit i nogen officiet samling. — Efter Italiens
f
[20]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
