871 Coypel—Cranach 872 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. sønnesøn, gjorde tjeneste i det polske felttog, men tok sin avsked 1705. Gjenindtraadt utmerket han sig ved Helsingborg og blev 1719 generalmajor. Uvillig stemt overfor de nye magthavere slog han sig ned i Kjøbenhavn, hvor han forbandt sig med nordmanden Povel Juel, som, avskediget,fra sin amtmandspost i Lister og Mandal, hatet Fredrik IV dødelig. De to venner intrigerte nu av al magt mot Fredrik IV og til bedste for hertug Karl Fredrik av Gottorp, idet planen dels gik ut paa at løsrive Grønland, dels frarive Danmark Norge ved russisk hjælp. Da imidlertid et kompromitterende brev beslaglagdes, kom deres planer 1723 for dagens lys. Juel blev henrettet som høiforrædder, og C. dømt til livsvarig fængsel i kastellet i Kjøbenhavn. </chapter> <chapter name="Coypel"> Coypel [kwaptl], fr. malerfamilie. 1. Antoine C. (1661—1722), søn og elev av nedenn. N. C. Direktør for akademiet, hofmaler. Dekorative historiske billeder, allegorier og religiøse emner. I det norske Kunstmuseum«Zeus som barn blandt nymfer og kureter». — 2. CCharles Antoine C. (1694—1752), søn og elev av foreg. A. C. Hofmaler. Utkast til gobelinserien «Don Quijote». — 3. Noël C. (1628—1707). Hofmaler. Paavirket av Poussin og Lebrun. Billeder fra mytologien og romersk historie i de fr. slotte. — 4. Noèl Nicolas C. (1692 1734), stedbror av A. C. Viser naturiagttagelse. Coyzevox[kwazvå′], Charles Antoine (1640—1720), fr. billedhugger. Naar han la tilside den allegoriske pomp, har han l]levert arbeider, som utmerker sig ved smak og formsikker behandling. Bedst er hans malerisk behandlede portrætbyster av statsmænd, lærde og kunstnere under Ludvig XIV. </chapter> <chapter name="Cr"> Cr, kemisk tegn for kro m. </chapter> <chapter name="Cr."> Cr., forkortelse for lat. circiter, omtrent, og lat. currentis, løpende (maaned el. aar). </chapter> <chapter name="Crabbe"> Crabbe [kræb], George (1754—1832), eng. digter. Politikeren Burke hjalp ham til at bli prest. I-sine digte «The village», «The newspaper», «The borough» gav han billeder fra engelsk landsbyliv med kraftig virkelighetssans. </chapter> <chapter name="Cracovienne"> Cracovienne [krakåvjǽn], se Krakowiak. </chapter> <chapter name="Craesbeeck"> Craesbeeck [krā́sbk], Joost van (ca. 1606—ca. 1655), flamsk maler. Ven og elev av Adrian Brouwer. Arbeidet i Antwerpen og Brüūssel. Vertshusscener og bondeslagsmaal; vakre i farven. Lucas Cranach: Hvile paa flugten til Ægypten. </chapter> <chapter name="Craiova"> Craiova, Rumænien, by i depart. Dolj, ved Siulelven, 80 km. nordøst f. Vidin, 45 780 indb. (1911). Har 32 kirker og 3 synagoger; handel med korn. Var tidligere hovedstad i Lille Valakiet. Erobret av tyskerne 21 nov. 1916. </chapter> <chapter name="Crambe"> Crambe, se Strandkaal. </chapter> <chapter name="Cramer"> Cramer, Johann Andreas (1723—88), t. teolog, hørte til de betydelige t. forfattere, som Bernstorff indkaldte til Danmark. Ikke blot som prest og universitetslærer, men ogsaa gjennem sit tidsskrift «Der nordische Aufseher» øvet han en ikke ringe indflydelse paa sin tids æstetiske og moralske almenbevissthet. </chapter> <chapter name="Cramer"> Cramer, Johann Baptist(1771—1858), tyskfødt pianovirtuos, lærer og komponist i London, hvor han især nød stor anseelse ved sit skjønne, elegante pianospil. Hans klaverskoler og etuder (et utvalg av Bülow) benyttes endnu. </chapter> <chapter name="Cran"> Cran [kræn], eng. maal for fiskevarer, indeholdende 45 imperialgallons el. 204.46 liter fersk, 37′1/2 imperialgallons el. 170.38 liter saltet fisk. </chapter> <chapter name="Cranach"> Cranach. 1. Lucas C., den ældre (1472 —1553), t. maler, kobberstikker og træsnittegner, kaldt C. efter sin fødeby Kronach. Elev av sin far. Arbeidet væsentlig i Wittenberg, fra 1504 som hofmaler hos kurfyrsten av Sachsen. Holdt stort malerverksted ogsaa for dekorationsarbeider, var samtidig apoteker, bok- og papirhandler og flere ganger borgermester i Wittenberg. Deltok ivrig i reformationen. Hans kunst er mindre betydelig end Dürers og Holbeins; tegningen er uutviklet, men farven frisk og klar. Hans portrætter er spidsborgerlige i sin opfatning (Luther, Melanchton, Fredrik den vise, alle i München), hans alterbilleder præget av tør protestantisme. Ofte viser han dog en egte tysk trohjertethet og romantisk poesi, som i sin stemning er i slegt med eventyret og folkevisen, saaledes i de lyshaarede, blaaøiede madonnaer, i «Jugendbrunnen», de uskyldige Bathseba-billeder, i legender og mytologi, men fremforalt i sine naive, hjemlig opfattede landskaper. Man finder i denne side av hans kunst ikke blot et tro billede av datidens borgerlige liv, men ogsaa et levende uttryk for tysk gemyt og aand. En blanding av hans egen oprindelighet og av humanistisk indflydelse viser de talrike billeder av nøkne kvinder: en karakteristisk type, smallivet med runde, faste former, skraatliggende, skjelmske øine, rød Rembrandt-hat og guldkjeder, forøvrig i Eva-