Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
869
Covent-garden—Coyet
870
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
søk paa at indføre «The common prayer book» og
dermed den episkopale kirke i Skotland.
Covent-garden [kr′vənt-ǵədən], se London.
Covent Garden Theatre [k»want gāṢẸəden pīətə],
teaterbygning i London med plads til 3 500 mennesker.
Dens historie, som er avbrutt av flere brander, strækker
sig tilbake til 1732, men mens den i ældre tid ogsaa
blev brukt som skueplads for Englands ypperste
dramatiske kunstnere, benyttes den fra 1847 udelukkende
som operahus med hyppige gjestespil av sangere fra
andre lande.
Coventry [ko′ventri], England. 1. By i grevskapet
Warwick, ved Sherbourne, bielv til Avon, 106 400 indb.
C. har 20 kirker, hvoriblandt St. Michaelskirken med
et 92 m. høit taarn. Tilvirkning av ure, silkebaand,
bicykler og kunststøperier. Sagnet om Lady Godiva
(s. d.) feires her aarlig med en folkefest. — 2. By i de
Forenede Stater, Rhode Island, 29 km. sydvest for
Providence, 6 000 indb. Bomuldsindustri.
Covilhāo [kåviljã′uᶇ], Portugal, by i prov. Beira,
ved den østlige skraaning av Estrellafjeldene, 664 m.
o. h.; 16 000 indb. Betydelig klædesfabrikation. I
nærheten varme mineralkilder.
Covington [kr′viᶇtn], Forenede Stater, by i staten
Kentucky ved Lickings utløp i Ohio; 60 000 indb. (1917).
Katolsk bispesæte. Er ved en hængebro forbundet med
Newport, som ligger paa den anden side av Licking, og
med Cincinnati, som ligger paa den anden side av Ohio,
ved en 685 m. lang hængebro samt ved en jernbanebro.
Co′volo, Italien, pas i prov. Belluno, gjennem hvilket
veien fører fra Sydtirol, langs Brenta, ind i det
venetianske. Ved passet ligger grænsefæstningen C., som i
1509 blev indtat av keiser Maximilian I.
Cowboys [kau′båiz] (eng., kogutter), navn paa
kvægdriverne i den vestlige del av de Forenede Stater,
utmerkede ryttere som med stor dygtighet og energi vogter
sine halvvilde hjorder.
Cowcatcher [kau′kætšə], kofanger, en plogformet
skjerm paa forenden av lokomotiver. C. anvendes paa
uindhegnede baner og avverger avsporing ved at
opfange eller bortslynge kreaturer eller hindringer av anden
art som toget støter paa.
Cowen [kauwən], Joseph (1831—1900), eng.
politiker; knyttet i sine unge aar et fortrolig venskap med
politiske flygtninger som Garibaldi, Kossuth og Herzen
og arbeidet energisk for de underkuede europæiske
nationer. 1873—86 medlem av parlamentet, home
rulevenlig, demokratisk-radikal, ivrig for folkeoplysning og
sociale fremskridt, mens han samtidig i utenrikspolitik
var utpræget imperialist.
Cowes [kauz], England, dobbeltby paa nordkysten
av øen Wight. Elven Medina deler den i West-C. med
9 600 indb. og East-C. med 4 660 indb. C. har en
god havn og et meget besøkt sjøbad. Ved indløpet til
byen ligger et gammelt slot, som nu er klublokale for
den kgl. engelske yachtklub som i august holder sine
bekjendte regattaer. I nærheten ligger det kgl. slot
Osborne.
Cowley [kau′li], Abraham (1618—67), eng. digter.
Allerede som elev av Westminsterskolen utgav han en
digtsamling «Poetical blossoms», og som student i
Cambridge skrev han engelske og latinske digte. Under
borgerkrigene sluttet han sig til kongens parti og angrep
puritanerne i satiren «The puritan and the papist». Han
blev fanget av Cromwell og først sat i frihet efter dennes
død. Efter restaurationen levet han tilbaketrukket,
dyrket naturvidenskapen og skrev latinske vers og engelske
essays. Hans samlede verker utkom i 1669. C. var en
aandfuld og tankedyp digter.
Cowpen [kau′pən], England, by i grevskapet
Northumberland, 21 300 indb.
skibsverfter.
Cowper [kau′pə el. kū′pə], William, jarl (1664—
1723), eng. statsmand; 1695 medlem av underhuset;
ivrig whig, vandt stort ry som politisk taler. 1705
storseglbevarer («lord keeper»); tok ledende del i
forhandlingerne 1706 om den eng.-skotske union og blev ved
dennes iverksættelse 1707 den første lordkansler av
Storbritannien. Da whigministeriet faldt 1710, gik C.
av, men fik samme embede igjen 1714—18.
Cowper [kau′pə el. kū′pə], William (1666—1705),
eng. læge, udmerket kirurg og anatom. Vigtigste
arbeider om legemets muskler. Var den første som beskrev
de efter ham opkaldte kjertler i urinrøret, som allerede
1684 var opdaget av Mery.
Cowper [kau′pə el. k′pə], William (1731—1800),
eng. digter, elev av Westminsterskolen, led allerede som
ung av melankoli, gjorde selvmordsforsøk og maatte
anbringes paa en sindssykeanstalt. Han fandt sin
midlertidige helbredelse og
trøst i den sterke
religiøse vækkelse som
metodismen skapte, fandt et
hjem hos en av dennes
tilhængere, Mrs. Unwin,
og skrev for denne sekt
«Hymns of Olney».
Senere fik en anden dame,
Lady Austen, stor
indflydelse over ham. Hun
gav ham idéen til den
komiske ballade «John
Gilpin». Ved digtene «The
task» og «Table talk»
befæstet han sit
digteriske ry. C. betegner ved
følelsens naturlighet og
uttrykkets enkelhet og
kunstløshet en reaktion
mot den abstrakte, kolde
og kunstige poesi som
utmerket Popes skole.
Kulgruber, glasfabrikker og
William Cowper.
Han er forsaavidt en forløper
] for Wordsworth og den engelske sjøskole.
Cowperske kjertler [kau-, ḱ-], to omtr. ertstore
kjertler som ligger ved den bakerste del av mandens
urinrør og utmunder i dette. De avsondrer en slimet
væske. De kan undertiden, navnlig ved dryppert, bli
sæte for betændelse.
Cox [kåks], James M. (1870—), nordamer. politiker.
Opdraget paa en farm, arbeidet paa et trykkeri, blev
journalist og skrev ledende artikler i «Cincinnati Enquirer».
Kjøpte 1898 «Dayton Daily News» og 1903 «Springfield
Press-Republic». C. vandt efterhanden gjennem sine
blade stor indflydelse i det demokratiske parti, blev
medlem av kongressen 1909—13 og guvernør i Ohio
1913—15 og 1917—19. Valgtes 6 juli 1920 til
demokraternes præsidentkandidat paa Nationalkonventet i
San Francisco.
Co′xa (lat.), hofte.
Coyet [kwajæ′]. 1. Peter Julius C. (1618—67),
sv. diplomat. Var gesandt i England, dernæst i Holland.
Deltok i Roskildefreden og var sammen med Sten Bielke
i Kjøbenhavn for at arbeide paa en nærmere forbindelse
mellem nabolandene. Hans stive hævden av sin
opfatning av fredstraktaten mentes for en del at være skyld
i dens strānding og det svenske fredsbrud, hvorfor han
efter høiere ordre utgav et latinsk forsvarsskrift. 1659
søkte han i Holland forgjæves at skille dette fra Danmark,
og 1666 deltok han i fredskongressen i Breda. — 2.
Gustaf Vilhelm C. (1678—1730), sv. officer, foreg.s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
