Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
875
Crayon-manér [kræjõ′-], kridtmanér, en art
kobberstik, som efterligner kridttegning. Opfundet av
franskmanden J. F. François 1756 og videre utviklet av G.
Demarteau og L. M. Bonnet. Frembringes ved roulette
og mattoir, som danner kornede flekker i etsegrunden.
Crēas, linlerret vævet av garn som er bleket før
vævningen.
Creātor (lat.), skaper.
Crébillon [krebijõ′]. 1. Prosper Jolyat de cC.
(1674—1762), fr. tragedieforfatter, studerte retsvidenskap
og var en tid ansat ved pariserparlamentet. Han skrev
en række tragedier i tidens klassiske smak, hvorav
«Atrée et Thyeste», «Electre», «Zénobie» og «Pyrrhus»
gjorde megen lykke. Paa grund av sin forkjærlighet
for det rædselsfulde kaldtes han «le terrible» (den
frygtelige). — 2. Claude Prosper Jolyat de C. (1707
—77), fr. romanforfatter, foreg.s søn, opdroges i en
jesuiterskole, men vilde. ikke indtræde i ordenen og
kastet sig ut i tidens glade og tøilesløse liv. Hans
talrike romaner søker i letfærdighet sin like. Av disse er
«Les égarements du cæur et de I’esprit», «Tanzai»,
«Le sopha, conte moral» de bedst kjendte.
Crécy-en-Brie [kresi-ā-brí], Frankrike, by i depar.
Seine-et-Marne. Crécy-skogen beskytter den britiske
opstilling bak Grand Morin efter det store tilbaketog i
august 1914.
Crécy-en-Ponthieu [kresi-ã-põtjø′], Frankrike, by
nær Abbeville. Her seiret englænderne 26 aug. 1346
over den mere end dobbelt saa talrike franske hær.
Credé, Karl Sigismund Franz (1819—92). t.
læge, fødselshjælper. 1852 direktør for Berlins
jordmorskole og overlæge ved fødselsavdelingen i Charité. 1856
—B87 en lignende stilling i Leipzig. Opfinder av det
efter ham opkaldte haandgrep til fjernelse av efterbyrden.
Indførte udmerket forebyggende forholdsregler mot
nyfødtes øienbetændelse.
Crēdi, Lorenzo di (1457—1537), ital. maler av den
florentinske skole. Elev av Verrocchio og paavirket av
sin medelev Leonardo da Vinci, av hvem han lærte en
bløt, sammensmeltende behandling av sine lyse, godt
samstemte farver. Eiendommelig for ham er en egen
ynde og følelse for stille andagt; hans kompositions- og
opfindsomhetsevne er derimot mager. Hovedverk:
tronende madonna i domen i Pistoja (1486); flere billeder
i Firenze, bl. a. det smukke «Maria bebudelse» i
Uffizierne og det store «Hyrdernes tilbedelse» i akademiet.
Crédit foncier [kredi′ fõsje′] (fr.), kredit (laan) ydet
mot sikkerhet i fast eiendom. C. f. de France,
Frankrikes hypotekbank, blev oprettet ved dekret av 10
dec. 1852 som et med statstilskud støttet aktieselskap,
der opstod ved sammenslutning av flere tidligere
hypotekariske laanebanker.
Crédit Iyonnais [kredi′ ljånæ′] (den lyon’ske
kreditbank), verdenskjendt fr. bankinstitut, grundlagt 1863 i
Lyon med 20 mill. frc. grundkapital. Denne har i de
seneste aar været 250 mill. fre. Aktierne er paa 500 frc.
Banken, hvis filial i Paris forlængst har overfløiet
hovedsætet, har avdelingskontorer i en mængde fr.
provinsbyer og mangesteds i utlandet. C. 1. er en av verdens
ledende banker og befatter sig med alslags
bankvirksomhet, bl. a. ogsaa formidling av statslaan.
Crédit mobilier [kredi′måbiljé] (fr.), bank som driver
handel med værdipapirer, yder laan paa saadanne samt
medvirker ved emission av aktier og obligationer. Særlig
kjendt under dette navn er den 1852 av brødrene Pereire
Crayon-manér—Cremer
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
oprettede bank, som i det følgende aarti spillet en betyde- ]
lig rolle, men som 1867 maatte likvidere som følge av ]
svindelagtige operationer.
Crēdo (lat., «jeg tror») er navnet paa det saakaldte
apostoliske symbol. Desuten betegner c. ogsaa den tredje
876
avdeling av den romerske messe, som begynder med
dette ord. Herfra er c. gaat over til at betegne
trossalmen i den lutherske gudstjeneste («Vi tro og trøste
paa én Gud»).
Crēdo quīa absu′rdum (lat.), «jeg tror, fordi det
strider imot fornuften», et paradoks som fra
kirkefædrenes tid til nutiden (f. eks. av S. Kierkegaard) brukes
som uttryk for at troen ikke er eller kan være noget
som tilegnes ad fornuftens vei. Er senere utformet efter
en uttalelse av Tertullian.
Creek [krīk] brukes i de Forenede Stater og
Australien som navn paa elver og bækker som tørker ind i
tørketiden.
Creeks [krīks], nordamer. indianere, bosat i det
nordlige Alabama og Georgia til 1836 og de nærmest
følgende aar, da de overflyttedes til Indianerterritoriet.
Under kolonisationsperioden var c. engelskmændenes og
amerikanernes allierte mot spanierne, indtil c.-oprøret
1813 bragte dem i konflikt med den amerikanske stat,
som allerede efter oprørets undertrykkelse la beslag paa
den største del av deres stammeland.
Creighton [kreitn], M a n d el1 (1843—1901), eng.
kirkehistoriker; 1884 professor i kirkehistorie i Cambridge.
Var med at grunde tidsskriftet «The English Historical
Review», hvis redaktør han var 1886—91. 1891 biskop
i Peterborough, 1896 i London. Hovedverk: «History
of the papacy during the periods of the reformation»
(5 bd., 1882 o. f)).
Creil [kræj], Frankrike, by i depart. Oise, 10200
indb. Mekaniske verksteder og glasfabrikker. Paa en
ø i Oise ligger ruinerne av et slot hvor Karl VI
opholdt sig under sin sindssygdom.
Crelle, August Leopold (1780—1855), t.
matematiker og bygmester, bekj endt som stifter av «Journal für
die reine und angewandte Mathematik», hvis utgiver
han var fra 1826 til sin død.
Crema, Italien, by i prov. Cremona, 40 km. sydøst
for Milano, 11 208 indb. (1911). Bispesæte, har en
gammel domkirke. I omegnen dyrkes ris og silke. Nogen
fabrikvirksomhet.
Crémaillère [kremajǣ′r] er sagdannede indsnit i et
brystvern, hvorved opnaaes en god flankering av
vedkommende linje, samtidig med at linjens beskytning
paalangs vanskeliggjøres.
Crême [krǣmj] (fr.), fløte, i overført betydning: det
bedste av noget, f. eks. selskapskredser; c. de la crême,
«fløten av fløten», d. v. s. det aller bedste.
Crēmer, August Hermann (1834—1903), t.
protestantisk teolog, blev 1870 professor i teologi i
Greifswald. C. var utpræget skriftteolog, en av den
konservative teologis mest fremragende førere. Hans hovedverk
er «Biblisch-theologisches Wörterbuch des
neutestamentlichen Gråzität» (1866, 9 utg. 1902). Desuten: «Die
Fortdauer der Geistesgaben i der Kirche» (1890), «Das Wort
vom Kreuz» (prækener), «Zum Kampf um das
Apostolikum», «Pastoraltheologie» o. m. a.
Cremer, Jacobus Jan (1827—80), holl. novellist,
var først maler. I sin fortræffelige novellesamling
«Betuwsche novellen» skildrer han med fin iagttagelse og
megen humor sit hjemsted Betuwe. Hans romaner og
skuespil er av ringere værd.
Cremer [kr′mə], William Randal (1838—1908),
eng. politiker og fredsforkjæmper, begyndte som
tømmermand og tok ledende del i arbeiderbevægelsen. Siden
1885 var han som de liberale arbeideres kandidat
medlem av underhuset, hvor han øvet stor indflydelse.
Allerede 1872 blev han sekretær for International
Arbitration League og virket som saadan energisk for at
oprette en voldgiftsoverenskomst mellem de Forenede
Stater og England og i det hele for fredstankens utbredelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
