875 </chapter> <chapter name="Crayon-manér"> Crayon-manér [kræjõ′-], kridtmanér, en art kobberstik, som efterligner kridttegning. Opfundet av franskmanden J. F. François 1756 og videre utviklet av G. Demarteau og L. M. Bonnet. Frembringes ved roulette og mattoir, som danner kornede flekker i etsegrunden. </chapter> <chapter name="Creas"> Crēas, linlerret vævet av garn som er bleket før vævningen. </chapter> <chapter name="Creator"> Creātor (lat.), skaper. </chapter> <chapter name="Crébillon"> Crébillon [krebijõ′]. 1. Prosper Jolyat de cC. (1674—1762), fr. tragedieforfatter, studerte retsvidenskap og var en tid ansat ved pariserparlamentet. Han skrev en række tragedier i tidens klassiske smak, hvorav «Atrée et Thyeste», «Electre», «Zénobie» og «Pyrrhus» gjorde megen lykke. Paa grund av sin forkjærlighet for det rædselsfulde kaldtes han «le terrible» (den frygtelige). — 2. Claude Prosper Jolyat de C. (1707 —77), fr. romanforfatter, foreg.s søn, opdroges i en jesuiterskole, men vilde. ikke indtræde i ordenen og kastet sig ut i tidens glade og tøilesløse liv. Hans talrike romaner søker i letfærdighet sin like. Av disse er «Les égarements du cæur et de I’esprit», «Tanzai», «Le sopha, conte moral» de bedst kjendte. </chapter> <chapter name="Crécy-en-Brie"> Crécy-en-Brie [kresi-ā-brí], Frankrike, by i depar. Seine-et-Marne. Crécy-skogen beskytter den britiske opstilling bak Grand Morin efter det store tilbaketog i august 1914. </chapter> <chapter name="Crécy-en-Ponthieu"> Crécy-en-Ponthieu [kresi-ã-põtjø′], Frankrike, by nær Abbeville. Her seiret englænderne 26 aug. 1346 over den mere end dobbelt saa talrike franske hær. </chapter> <chapter name="Credé"> Credé, Karl Sigismund Franz (1819—92). t. læge, fødselshjælper. 1852 direktør for Berlins jordmorskole og overlæge ved fødselsavdelingen i Charité. 1856 —B87 en lignende stilling i Leipzig. Opfinder av det efter ham opkaldte haandgrep til fjernelse av efterbyrden. Indførte udmerket forebyggende forholdsregler mot nyfødtes øienbetændelse. </chapter> <chapter name="Credi"> Crēdi, Lorenzo di (1457—1537), ital. maler av den florentinske skole. Elev av Verrocchio og paavirket av sin medelev Leonardo da Vinci, av hvem han lærte en bløt, sammensmeltende behandling av sine lyse, godt samstemte farver. Eiendommelig for ham er en egen ynde og følelse for stille andagt; hans kompositions- og opfindsomhetsevne er derimot mager. Hovedverk: tronende madonna i domen i Pistoja (1486); flere billeder i Firenze, bl. a. det smukke «Maria bebudelse» i Uffizierne og det store «Hyrdernes tilbedelse» i akademiet. </chapter> <chapter name="Crédit foncier"> Crédit foncier [kredi′ fõsje′] (fr.), kredit (laan) ydet mot sikkerhet i fast eiendom. C. f. de France, Frankrikes hypotekbank, blev oprettet ved dekret av 10 dec. 1852 som et med statstilskud støttet aktieselskap, der opstod ved sammenslutning av flere tidligere hypotekariske laanebanker. </chapter> <chapter name="Crédit Iyonnais"> Crédit Iyonnais [kredi′ ljånæ′] (den lyon’ske kreditbank), verdenskjendt fr. bankinstitut, grundlagt 1863 i Lyon med 20 mill. frc. grundkapital. Denne har i de seneste aar været 250 mill. fre. Aktierne er paa 500 frc. Banken, hvis filial i Paris forlængst har overfløiet hovedsætet, har avdelingskontorer i en mængde fr. provinsbyer og mangesteds i utlandet. C. 1. er en av verdens ledende banker og befatter sig med alslags bankvirksomhet, bl. a. ogsaa formidling av statslaan. </chapter> <chapter name="Crédit mobilier"> Crédit mobilier [kredi′måbiljé] (fr.), bank som driver handel med værdipapirer, yder laan paa saadanne samt medvirker ved emission av aktier og obligationer. Særlig kjendt under dette navn er den 1852 av brødrene Pereire Crayon-manér—Cremer Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. oprettede bank, som i det følgende aarti spillet en betyde- ] lig rolle, men som 1867 maatte likvidere som følge av ] svindelagtige operationer. </chapter> <chapter name="Credo"> Crēdo (lat., «jeg tror») er navnet paa det saakaldte apostoliske symbol. Desuten betegner c. ogsaa den tredje 876 avdeling av den romerske messe, som begynder med dette ord. Herfra er c. gaat over til at betegne trossalmen i den lutherske gudstjeneste («Vi tro og trøste paa én Gud»). Crēdo quīa absu′rdum (lat.), «jeg tror, fordi det strider imot fornuften», et paradoks som fra kirkefædrenes tid til nutiden (f. eks. av S. Kierkegaard) brukes som uttryk for at troen ikke er eller kan være noget som tilegnes ad fornuftens vei. Er senere utformet efter en uttalelse av Tertullian. </chapter> <chapter name="Creek"> Creek [krīk] brukes i de Forenede Stater og Australien som navn paa elver og bækker som tørker ind i tørketiden. </chapter> <chapter name="Creeks"> Creeks [krīks], nordamer. indianere, bosat i det nordlige Alabama og Georgia til 1836 og de nærmest følgende aar, da de overflyttedes til Indianerterritoriet. Under kolonisationsperioden var c. engelskmændenes og amerikanernes allierte mot spanierne, indtil c.-oprøret 1813 bragte dem i konflikt med den amerikanske stat, som allerede efter oprørets undertrykkelse la beslag paa den største del av deres stammeland. </chapter> <chapter name="Creighton"> Creighton [kreitn], M a n d el1 (1843—1901), eng. kirkehistoriker; 1884 professor i kirkehistorie i Cambridge. Var med at grunde tidsskriftet «The English Historical Review», hvis redaktør han var 1886—91. 1891 biskop i Peterborough, 1896 i London. Hovedverk: «History of the papacy during the periods of the reformation» (5 bd., 1882 o. f)). </chapter> <chapter name="Creil"> Creil [kræj], Frankrike, by i depart. Oise, 10200 indb. Mekaniske verksteder og glasfabrikker. Paa en ø i Oise ligger ruinerne av et slot hvor Karl VI opholdt sig under sin sindssygdom. </chapter> <chapter name="Crelle"> Crelle, August Leopold (1780—1855), t. matematiker og bygmester, bekj endt som stifter av «Journal für die reine und angewandte Mathematik», hvis utgiver han var fra 1826 til sin død. </chapter> <chapter name="Crema"> Crema, Italien, by i prov. Cremona, 40 km. sydøst for Milano, 11 208 indb. (1911). Bispesæte, har en gammel domkirke. I omegnen dyrkes ris og silke. Nogen fabrikvirksomhet. </chapter> <chapter name="Crémaillère"> Crémaillère [kremajǣ′r] er sagdannede indsnit i et brystvern, hvorved opnaaes en god flankering av vedkommende linje, samtidig med at linjens beskytning paalangs vanskeliggjøres. </chapter> <chapter name="Crême"> Crême [krǣmj] (fr.), fløte, i overført betydning: det bedste av noget, f. eks. selskapskredser; c. de la crême, «fløten av fløten», d. v. s. det aller bedste. </chapter> <chapter name="Cremer"> Crēmer, August Hermann (1834—1903), t. protestantisk teolog, blev 1870 professor i teologi i Greifswald. C. var utpræget skriftteolog, en av den konservative teologis mest fremragende førere. Hans hovedverk er «Biblisch-theologisches Wörterbuch des neutestamentlichen Gråzität» (1866, 9 utg. 1902). Desuten: «Die Fortdauer der Geistesgaben i der Kirche» (1890), «Das Wort vom Kreuz» (prækener), «Zum Kampf um das Apostolikum», «Pastoraltheologie» o. m. a. </chapter> <chapter name="Cremer"> Cremer, Jacobus Jan (1827—80), holl. novellist, var først maler. I sin fortræffelige novellesamling «Betuwsche novellen» skildrer han med fin iagttagelse og megen humor sit hjemsted Betuwe. Hans romaner og skuespil er av ringere værd. </chapter> <chapter name="Cremer"> Cremer [kr′mə], William Randal (1838—1908), eng. politiker og fredsforkjæmper, begyndte som tømmermand og tok ledende del i arbeiderbevægelsen. Siden 1885 var han som de liberale arbeideres kandidat medlem av underhuset, hvor han øvet stor indflydelse. Allerede 1872 blev han sekretær for International Arbitration League og virket som saadan energisk for at oprette en voldgiftsoverenskomst mellem de Forenede Stater og England og i det hele for fredstankens utbredelse.