Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
877
Crémieux—Creuse
878
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Av størst betydning i saa henseende var hans initiativ ]
til istandbringelsen av de internationale parlamentariske ]
konferanser, som tok sin begyndelse 1889 i Paris. 1903
fik C. Nobels fredspris; pengene skjænket han til det
internationale freds- og voldgiftsforbund. 1907 blev han
baronet.
Crémieux [kremjø′], Isaac Moīise, kaldt Adolphe
(1796—1880), fr. jurist og politiker av jødisk byrd. I ]
1830-aarene berømt som advokat for de demokratiske ]
oppositionsmænd som var anklaget for presseforseelser. ]
1842 medlem av deputeretkammeret; angrep Guizot. ]
Efter Februarrevolutionen en tid justisminister. Ivrig
for Napoleons præsidentkandidatur, men misfornøiet ]
med hans senere politik. 4 sept. 1870 atter
justisminister (fra 12 sept. i Tours). Satte igjennem at jøderne i ]
Alger fik borgerret. 1875 senator paa livstid. Grundla ]
«Alliance Israélitique Universelle».
Cremōna, Luigi (1830—1903), ital. matematiker,
deltok som ung i kampen for Italiens frihet, studerte
derpaa matematik, var lærer i flere byer, indtil han
1873 blev kaldt til professor ved universitetet i Rom og
direktør for den polytekniske læreanstalt. Han
reformerte undervisningen i matematik og har som
videnskapsmand særlig arbeidet for den høiere geometri,
særlig projektivgeometrien.
Cremōna, Italien, provins og by i Lombardiet.
Provinsen C. ligger nord for Po mellem elvene Adda og Oglio;
flateindholdet er 1756 km.: og folketallet 353 579 (1911);
199 pr. km.² Byen C. har 41 000 indb. Den ligger ved Pos
nordlige bredd; over elven fører en næsten 1 km. lang bro.
Den er omgit av gamle ringmure og har mange gamle
bygninger, deriblandt en romansk domkirke fra det 12 aarh.
med et 121 m. høit taarn. C. er bispesæte, har teknisk
skole, gymnasier, bibliotek, to teatre, museum etc.
Industrien omfatter fabrikation av maskiner, glas- og
lervarer, hatter, silke o. m. I C. blev før de bedste
violiner laget (av Amati, Stradivari og Guarneri). — C.
anlagdes som romersk koloni 219 f. Kr., blev ødelagt i 70
og 605, var i middelalderen en fristat, men blev i 1334
tat av Milano. Senere har byen været under Spanien,
Frankrike og Østerrike; av dette land blev C. i 1859
avstaat til Italien.
Cremonēsere, fællesbetegnelse for de gamle violiner
fra Cremona, bygget av familierne Amati, Guarnerius,
Guadagnini o. s. v., tildels ogsaa fra andre italienske
byer.
Crēmor ta′rtari, surt vinsurt kali, se Vinsyre.
Crenothrix polyspora er en traadformet ugrenet
sopart som staar bakterierne nær. Den formerer sig
ved sporer, som dannes inde i traadene; disse vokser i
mængde i brønder eller vandrør som fører jernholdig
vand, idet jernet, som ofte avleires i traadene og farver
dem brune, betinger deres vekst. Soppen kaldes tildels
brøndtraad og forekommer undertiden i saa store
mængder at rørene kan tilstoppes.
Creodo′nta er en gruppe av utdøde primitive
pattedyr, fundet i ældre tertiære jordlag i Europa og
Nordamerika. Av de fleste kjendes kun kjævestykker med
tænder. Nogen var udelukkende taagjængere, andre
traadte tillike paa den forreste del av mellemfoten. Som
det kan sees av de høist forskjellig formede tænder, var
de dels plante-, dels kjøtætere, og de maa betragtes som
de nulevende rovdyrs stamfædre; men de viser forøvrig
ogsaa, navnlig i bækkenets bygning, store
overensstemmelser med pungdyr og insektætere. Nogen var saa
store som en ræv, andre som en bjørn.
Cre′pis, slegt av de kurvblomstredes familie, urter ]
med bladløs eller mangebladet stængel og oftest gule,
kun av tungeformede blomster bestaaende kurver i
klaseformede eller kvastformede samlinger. I Norge 5 arter,
hvorav dog kun to er almindelige, nemlig c. paludosa,
som har hjerteformig omfattende stængelblade og sorte
kjertelhaarede svøpblade, og c. tectorum, hvis øvre blade
er pilformig omfattende. — Dyrket i haver er c. barbata,
hvis kurver er svovelgule, i midten brune, og c. rubra
med rosenrøde kurver.
Crépy-en-Laonnais [krepi′-ã-lanæ′], ien
landsby i dept. Oise, nær Laon. Her sluttedes 1544
freden mellem Frans I av Frankrike og keiser Karl V,
ved hvilken Frans gav avkald paa Milano, Neapel m. m.,
Karl paa Bourgogne.
Crescendo [krešéndāå] (ital.), voksende (i tonestyrke;
d.s. s. accrescendo), betegnes ogsaa med <, likesom
decrescendo (avtagende) med ».
Cresce′ntia, slegt av bigoniaceæ, trær med hele
eller trekoblede blade og uregelmæssige, klokkeformede
blomster. Bærfrugt som er haard utvendig og bløt og
saftig indvendig. De faa arter er alle hjemmehørende
i Amerikas tropeegne. Av c. cujete, «kalebastræet»,
anvendes de haarde frugtskaller, de saakaldte kalebasser,
som kar; saften brukes som lægemiddel.
Crescentini [-šen-], Girolamo (1762—1846), ital.
sanger, en av de sidste berømte kastratsangere (sopran)
som under store æresbevisninger optraadte rundt i
Europa og en tid virket i Paris under Napoleon. Han
forenet den høieste vokale velklang med fuldkommen
virtuositet og dramatisk varme. Han har ogsaa selv
komponert, var en meget anset lærer.
Crespi, ital. kunstnere. 1. Daniele C. (1592—1630),
maler, billedhugger, arkitekt, har smykket mange kirker
i Milano med fresko- og oljemalerier. Paavirket av
Tizian, Murillo og Caraccierne. — 2. Giovanni
Battista C., kaldt il Cerano (1557—1633), maler,
billedhugger og arkitekt. Eklektiker. Fresker, alter- og
dyrebilleder. — 3. Giuseppe Maria C., kaldt lo
Spagnuolo (efter sin spanske dragt) (1665—1747), maler av
skolen i Bologna. Paavirket av Caracciernes eklekticisme
og naturalisterne.
Crēta (lat.), kridt. :
Crêt-de-la-Neige [kræ-d’la-nǣž], den høieste top i
de fransk-schweiziske Jurafjelde, nordvest for Genf,
1723 m.
Crête [krǣt] (d. e. hanekam), topografisk betegnelse
for linjen langs den høieste ryg av et høidedrag (d. e.
kamlinjen). I befæstningskunsten betegnes i
almindelighet ved et verks c. skjæringslinjen mellem
dækningsvoldens overflate («kronen») og dens steile, indre
skraaning («indre brystvernsskraaning»), d. e. verkets ildlinje.
Cretonne [krətå′n], navn paa et fransk lerret, vævet
av lin og hampegarn. Brukes ogsaa som benævnelse
paa sværere trykte bomuldstøier, der anvendes som
gardin- og møbelstoffer.
Cretzensten blokhus ved Halden (nu Fredrikshald),
opførtes 1645 av oberstløitnant Bendix Cretz. Blokhuset,
hvortil snart flere mindre verker og bygninger av træ
og sten sluttet sig, laa der hvor nu «klokketaarnet» paa
Fredriksten staar, og dannet kjernen i Haldens
befæstninger under kampene 1658—60. Fæstningen
Fredriksten grundlagdes her 1661, hvorefter det oprindelige
navn C. forsvinder.
Creus [kreūdž], Cabo de, forbjerg i Spanien, skyter
ut i Middelhavet like syd for den franske grænse.
Creuse [krøṢz], Frankrike. 1. Bielv til Vienne (som
igjen gaar i Loire), 250 km. lang. — 2. Depart., opkaldt
efter elven, 5 606 km.2 med 266 000 indb. (48 pr. km..),
siden 1901 avtat med omtr. 11 700. Det er et noksaa
bergrikt landskap, opfyldt av det indre høilands
nordvestlige skraaning. C. er et av de fattigste
departementer. Befolkningen lever av jordbruk, men en hel del
utvandrer om vaaren til andre dele av Frankrike, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
